Helle Thorning-Schmidt åbner sin egen tv-kanal

Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt åbner sin egen tv-kanal på nettet.

Helle Thorning-Schmidt kan for fremtiden regne med tv-tid uden at skulle konkurrere med politiske modstandere om plads i sendefladen.

Socialdemokraternes formand åbner nemlig sin egen tv-kanal på nettet, hvor hun vil svare på spørgsmål fra seerne og i øvrigt fortælle om, hvad hun går og foretager sig i det politiske liv på Christiansborg og rundt om i Danmark.

- HelleTV er en vigtig del af min nye hjemmeside, som vi præsenterer i dag. Jeg vil gerne, at vi skaber en ny, mere direkte og mere åben dialog med danskerne . Det eneste man skal gøre er at klikke ind på siden og stille mig et spørgsmål. Så samler jeg spørgsmålene sammen og svarer så mange som muligt på HelleTV, siger Helle Thorning-Schmidt.

Flere af Folketingets øvrige partier producerer allerede levende billeder, som de offentliggør på nettet.

/ritzau/