Frygt for læk har præget forhandlinger om klimalov – nu kommer nye papirer på bordet

De langstrakte forhandlinger om en ny klimalov ser ud til at spidse til. Store uenigheder udestår fortsat – og politikerne diskuterer stadig, hvor bindende den stort anlagte lov egentlig skal være. Undervejs har klimaminister Dan Jørgensen været så nervøs for læk fra forhandlingerne, at partierne stort set ikke har fået papirer udleveret.

I ugevis har politikere fra alle Folketingets partier – undtagen Nye Borgerlige – forhandlet om en ny klimalov hos klimaminister Dan Jørgensen (S). Et læk fra et af de første møder gjorde ministeren så bekymret, at partierne stort set ikke har fået dokumenter undervejs. Men nu ser forhandlingerne ud til at bevæge sig ind i en afgørende fase. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

I ly af novembers morgenmørke kan politikerne være på vej til at tage et afgørende skridt i det langstrakte forløb om en ny klimalov.

Folketingets partier samles fredag morgen til endnu et forhandlingsmøde hos klimaminister Dan Jørgensen (S) – og flere møder op med forventningen om at blive præsenteret for noget, der ligner et udkast til en aftaletekst på nogle af de centrale områder.

Dermed ser forhandlingerne ud til at spidse til. Det er stadig ambitionen, at loven skal være på plads inden jul.

En lang række kilder, som Berlingske har talt med, fortæller, at forhandlingerne indtil nu mest af alt har båret præg af at være temamøder.

Flere partier har efterlyst, at tingene nu drøftes mere samlet, og mange giver udtryk for, at forhandlingerne har været vanskelige at navigere i, eftersom man mest af alt har skullet forholde sig til enkeltelementer uden at tale om en mere overordnet plan.

Alle Folketingets partier – bortset fra Nye Borgerlige – har i ugevis forhandlet i Klimaministeriet om en bindende klimalov, der skal forpligte partierne til at nå målet om en reduktion i udledningen af drivhusgasser på 70 procent i 2030 målt i forhold til 1990.

Først når aftalen er indgået, skal partierne i det nye år forhandle om, hvilke virkemidler der skal tages i brug.

Mens alle har nikket ja til den overordnede målsætning, er der fortsat store knaster, som skal høvles af i Dan Jørgensens forhandlingslokale, lyder det samstemmende fra flere af de involverede politikere. Og partierne er langtfra enige.

Stor uenighed om et bestemt afsnit

Blandt de største knaster er spørgsmålet om, hvor bindende den såkaldte handlepligt skal være, hvis klimamålsætningerne ikke indfries i den hast, man har udset sig.

Groft skitseret: Hvordan skal den til enhver tid siddende klimaminister stilles til ansvar for, om vedkommende arbejder for at nå målet om 70 procents reduktion. Og hvilke krav skal der stilles, hvis det ikke sker.

Det er blandt andet handlepligten, som partierne efter planen får udleveret nye dokumenter om på fredagens møde.

Tidligt i forhandlingsprocessen lagde regeringen ifølge et lækket notat op til, at handlepligten skulle baseres på et »følg eller forklar-princip«, som i praksis vil betyde, at den til enhver tid siddende klimaminister forpligtes til at fremlægge, hvordan vedkommende vil nå klimalovens mål. Hvis det ikke sker, skal ministeren blot »redegøre for, hvorfor denne undlader at igangsætte relevante tiltag«.

Det blev voldsomt kritiseret af særligt regeringens støttepartier for at være for slapt, og siden er teksten blevet revideret en smule.

Det diskuteres fortsat, om modellen skal være endnu mere bindende, og flere udpeger det som et af de mest vanskelige stridspunkter.

Partierne drøfter blandt andet, om det er Klimarådet, der på baggrund af blandt andet et såkaldt klimaprogram fra regeringen – der hvert år skal præsenteres nogenlunde samtidig med udspillet til finansloven – skal vurdere, om handlepligten skal iværksættes. Og hvor ofte det skal udstilles over for Folketinget og offentligheden, hvorvidt ministeren lever op til målene.

Derudover diskuterer partierne, hvad der skal stå i lovens såkaldte formålsbeskrivelse.

Særligt de borgerlige partier og Socialdemokratiet har haft travlt med at betone, at klimakampen hverken må koste vækst, velstand eller arbejdspladser. Og Socialdemokratiet samt de røde støttepartier har plæderet for, at uligheden ikke må øges, ligesom indsatsen skal være socialt ansvarlig.

Partierne er stærkt uenige om, hvor mange principper der skal skrives ind i formålsbeskrivelsen.

Skal man eksempelvis skrive, at Folketinget vil arbejde for at nå målet om 70 procents reduktion, men at det er under betingelse af, at uligheden ikke må øges overhovedet, at den ikke må øges mærkbart eller noget helt tredje?

Og skal man skrive, at det slet ikke må koste arbejdspladser, eller skal man skrive, at hvis der er nedgang i beskæftigelsen i én sektor, skal det modsvares tilsvarende et andet sted?

Særligt de borgerlige partier taler for at skrive principper ind. De røde partier – især Enhedslisten – har også ytret ønske om at nedfælde principper om ulighed og socialt ansvar, men støttepartierne er bekymrede for, at man udvander loven, hvis alle partier skal sætte deres fingeraftryk, og at principperne dermed vil komme til at blive for begrænsende og bindende.

Derfor tales der nu fra rød side om slet ikke at have nogen principper skrevet ind i teksten.

Minister bekymret for læk

Uenigheden kredser desuden om visse partiers ønske om helt at droppe Danmarks mulighed for at annullere CO2-kvoter.

Særligt regeringens støttepartier ønsker i lovteksten helt at frasige sig muligheden for at bruge kvoteannulleringer fremover.

Netop annulleringer af CO2-kvoter var et centralt redskab i den tidligere VLAK-regerings klimaplan, men blandt andet Klimarådet har udtalt, at det er tvivlsomt, hvor meget det overhovedet virker og i givet fald hvornår.

De Konservative har senest gjort det klart, at partiet er klar til at tage et opgør med den hidtidige praksis. Venstre er omvendt ikke parat til at afskrive det som et redskab.

Dan Jørgensen ønsker ifølge Berlingskes oplysninger at skubbe spørgsmålet til forårets forhandlinger om en konkret handlingsplan.

Støttepartierne vil kæmpe hårdt for at få skrevet et stop for kvoteannulleringer ind i klimaloven, mens Venstre vil insistere på at drøfte spørgsmålet om kvoter samtidig med de øvrige virkemidler.

Derudover diskuterer partierne, hvorvidt der skal opsættes delmål for eksempelvis landbruget og transportsektorens reduktion af drivhusgasser i stedet for blot overordnede mål.

Og endelig er der spørgsmålet om, hvilken rolle regeringens klimaråd skal spille i fremtiden. På det punkt synes dog at herske enighed om behovet for et styrket og uafhængigt råd.

SF, Enhedslisten og de Radikale koordinerer deres indsats nøje i forhold til regeringen, fortæller kilder, mens de Konservative med meldingen om et opgør med kvoteannulleringer har skabt brydninger i blå blok.

Det forlyder desuden, at forhandlingerne generelt har været præget af, at politikerne ved bordet stort set ikke har fået udleveret papirer.

Efter et af de første forhandlingsmøder blev et dokument som beskrevet lækket til pressen, og siden har Dan Jørgensen ifølge flere kilder, som Berlingske har talt med, begrænset udleveringen af dokumenter mærkbart.

Af flere opfattes det som mangel på tillid, og blandt forhandlerne er der udbredt frustration over, at man kun får udleveret mere overordnede slides fra PowerPoint-præsentationer.