Enhedslisten: Inklusionsmidler ædes op af andre besparelser

Både Enhedslisten og Venstre kritiserer kommuner for at bruge penge til inklusion uden for skolen.

Partimedlem Jakob Sølvhøj, Enhedslisten. Fold sammen
Læs mere
Foto: Betina Garcia

Det er forkasteligt, at nogle kommuner ikke bruger penge til skolen, når et barn med autisme, adhd eller en tredje diagnose flyttes fra et specialtilbud til en folkeskoleklasse.

»Det sker, selv om pengene er øremærket inklusion«, siger Enhedslistens undervisningsordfører, Jakob Sølvhøj, (EL) i en skriftlig kommentar.

Han henviser til en undersøgelse fra Kommunernes Landsforening (KL). Den viser, at 22 af 98 kommuner slet ikke eller kun delvist brugte øremærkede penge på inklusion.

74 kommuner oplyser, at penge til inklusion bliver i skolen. Fire kommuner bruger beløbet på andet, mens 18 kommuner kun bruger noget af beløbet i skolen. To kommuner har ikke svaret.

Det er ikke nyt, at kommuner sparer på inklusion. En undersøgelse fra DPU og SFI viste, at kun 5 af 12 kommuner budgetterede med initiativer, som fremmer inklusion, påpeger Jakob Sølvhøj.

Samtidig havde 11 af de 12 kommuner sparet på skolernes budgetter.

»Det tyder på, at inklusionsmidler ædes op af andre besparelser,« siger Jakob Sølvhøj.

»Når de gennemsnitlige klassestørrelser er vokset hvert eneste år siden 2009, er det åbenlyst for enhver, at der bliver mindre tid til den enkelte elev.«

Venstres uddannelsesordfører, Anni Matthiesen, opfordrer KL til dialog med kommunerne. Hun understreger, at:

»En god inklusionsindsats ikke udelukkende handler om penge, og at man ikke derfor på forhånd kan konkludere, at der, hvor pengene ikke er fulgt med, er inklusionen mislykkedes,« siger Anni Matthiesen i en skriftlig kommentar.

Hun mener, at god inklusion blandt andet handler om god ledelse og dialog mellem parterne, at lærere og pædagoger kan håndtere eleverne og en god indretning af lokalerne, som tager hensyn til børnenes behov.