En smadret rude, hadefulde breve og telefonchikane. En evig følelse af, at der er nogen, der følger efter dig. Omkring 50.000 danskere bliver forfulgt og chikaneret af en stalker.

En del af dem bliver beskyttet af myndighederne. Og fra januar næste år bliver ofre for stalking også beskyttet af nye EU-regler, der sikrer, at personer, som bliver har tilhold mod en stalker i ét EU-land, tage beskyttelsen med til andre lande.

På grund af det danske retsforbehold kommer den øgede beskyttelse dog ikke til at gælde for danskere, der udsættes for chikane og forfølgelse. Direktør i Tænketanken Europa Bjarke Møller anbefaler derfor, at regeringen sørger for at få afskaffet retsforbeholdet.

»Det her er jo et eksempel på, at der er rigtig mange områder på det retslige område, hvor vi ikke har de samme rettigheder, som andre EU-borgere har,« siger han.

Ikke desto mindre mener Dansk Folkeparti, at det danske retsforbehold skal bestå. EU-ordfører Pia Adelsteen (DF) mener blandt andet, det er uhensigtsmæssigt, at stalkeren skal informeres, hvis ofret flytter.

»Det vil sige, at hvis jeg bliver stalket og flytter til Belgien, og der er en, der har et tilhold, så skal vedkommende altså have at vide, at nu er jeg flyttet til Belgien. Jeg ved ikke rigtig, hvor stor hjælp det er,« siger Pia Adelsteen.

Spørgsmål: Ville det ikke være en meget god idé, hvis danske ofre for stalking kunne blive beskyttet af EU-reglerne?

»Nej, det mener jeg ikke. Jeg synes faktisk, at det er en glidebane at gå ind og sige »væk med retsforbeholdet«, fordi der er nogle få ting, der vil være gode at være med i. V skal selv kunne bestemme over vores retspolitik.«