Danskerne bliver snydt på nettet som aldrig før

På blot syv år er antallet af sager om bedrageri steget med hele 300 procent. Den eks­plosive vækst skyldes den stigende digitalisering i samfundet, og netop det er en af de største udfordringer for dansk politi i fremtiden, lyder det fra rigspolitichefen.

Foto: Bax Lindhardt

Opdater dit kreditkort. Vi havde nogle problemer med dit kreditkort, venligst opdater dine kreditoplysninger. Klik her for at opdatere.«

E-mails med beskeder som denne er på det seneste landet i indboksene hos en lang række danskere. Falske mails, fup-SMSer og trickopkald kommer i bølger, og sådan en har vi netop haft igen i starten af oktober, siger selskabet Nets, som står bag Dankortet.

Afsenderen ligner ofte en officiel mailadresse, og der bliver brugt officielle firmalogoer, men det handler alt sammen om at franarre os oplysninger om eksempelvis NemID eller kreditkort.

Den type kriminalitet vokser kraftigt. På syv år er antallet af anmeldelser om bedrageri nemlig steget med 300 pct. fra 7.147 i 2009 til 28.907 sidste år, viser nye tal fra Rigspolitiet. Alene antallet af anmeldelser om databedrageri og bedrageri med stjålne dankort er steget fra 4.857 til 16.608. Og selv om en del af stigningen skyldes en ny måde at registrere sagerne på, så betegner rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg væksten som »markant«.

»En meget stor del af stigningen handler om e-handel, det at folk handler på nettet, hvilket der er flere og flere, som gør. Der følger kriminaliteten nu med,« fortæller han i et interview med Berlingske.

Han kalder cyberkriminaliteten for stadig mere »professionelt udført« og understreger, at politiet med oprettelsen Nationalt Cyber Crime Center, NC3, har fået særligt fokus på kriminaliteten.

»Det er vigtigt, at vi har en effektiv efterforskning på området, for det er jo en trussel mod vores vækst og udvikling, hvis folk bliver bange for at handle på nettet,« siger Jens Henrik Højbjerg.

Ifølge juraprofessor Lars Bo Langsted fra Aalborg Universitet, som blandt andet forsker i cyberkriminalitet, er en del af forklaringen på den voldsomme stigning, at det i øjeblikket er mere »risikofrit« at begå kriminalitet på nettet end i den fysiske verden.

»Det skyldes, at dansk politi – og politiet i hele verden – kæmper med manglende kompetencer og ressourcer samt forældet lovgivning, som på mange måder er indrettet til den analoge og ikke den digitale verden. På den måde står vi i en brydningstid,« siger han:

»Udviklingen på IT-fronten sker fantastisk hurtigt, og med den hastighed vil de lovgivende og håndhævende myndigheder ofte halse lidt bagefter,« siger Lars Bo Langsted.

Jens Henrik Højbjerg anerkender, at man tidligere har været lidt fodslæbende på området, men understreger samtidig, at politiet de seneste tre år har taget nogle kæmpe skridt fremad.

»Vi er blevet meget dygtige til at arbejde på det her felt. Men det er klart, at vi er oppe imod nogle kræfter, som ikke skyr nogen midler, og som ikke arbejder inden for de samme rammer, som vi andre gør,« siger rigspolitichefen.

»Man ser ikke offeret i øjnene«

Det faktum, at man sidder bag en skærm, og at det ofte er bankerne, som må dække ofrenes økonomiske tab, gør det samtidig mere acceptabelt for folk at begynde på bedrageriet, viser forskellige undersøgelser.

»Vi ser kriminelle, som ikke finder det lige så slemt at begå kriminalitet på den her måde. Man ser ikke offeret i øjnene, man kommer ikke tæt på dem, og så føler de ikke, at det er lige så slemt,« siger Jens Henrik Højbjerg.

Rigspolitichefen anser cyberkriminaliteten for at være »en af de største udfordringer for dansk politi« i fremtiden. Blandt andet derfor er der sat gang i mere IT-specialisering både på politiuddannelsen og i efter- og videreuddannelsen af politiet. Op mod hver fjerde betjent skal efteruddannes inden for efterforskning de kommende år.

»Vi får nogle betjente, der virkelig bliver specialister i IT-kriminalitet, organiseret kriminalitet og økonomisk kriminalitet,« siger rigspolitichefen og tilføjer, at politiet i høj grad er begyndt at rekruttere IT-ingeniører og andre IT-specialister.

»De folk, vi ansætter, vil nok blive yngre og yngre. Det vil være dem, der har fået IT i hånden, fra de var bittesmå. I Australien har de også gjort meget ud af inddrage unge mennesker i forebyggelsen. Hvad er det, der optager dem? Hvad er det, de ser? Det kan vi også gøre,« fortæller Jens Henrik Højbjerg.

På Christiansborg vækker udviklingen i netbåret bedrageri og tyveri opsigt.

»Den her opgørelse sætter to streger under, hvor vigtigt det er, at politiet patruljerer på nettet. Og at vi har kompetencer i politiet til at opklare de her sager,« siger Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, som sætter sin lid til den digitale oprustning i politiet.

Det samme gør justitsminister Søren Pind (V), som erklærer sig »meget opmærksom« på den store stigning.

»Ikke mindst i lyset af, at Danmark står til at forlade Europol den 1. maj 2017,« skriver Pind i en skriftlig kommentar.

»Hvis politiet mangler redskaber i forhold til databedrageri, er jeg selvfølgelig også parat til at se på det. Men vi har i dag et Nationalt Cyber Crime Center i Rigspolitiet med stærke politi- og IT-kompetencer,« lyder det fra Pind.

Ifølge Jens Henrik Højbjerg er det vigtigt, at man som borger også selv minimerer risikoen for at blive snydt.

»Ligesom man har en lås på sin cykel, at man har sikret sin bolig og generelt passer på sine ting, så handler det også om at være sikkerhedsbevidst på nettet. Så kan man selv klare rigtig meget,« siger han.

Men uanset hvor meget oplysning og forebyggelse man laver, vil det være svært at komme problemet til livs, mener juraprofessor Lars Bo Langsted:

»Når det kommer til det digitale, så sidder vi hjemme i vores trygge stuer og kigger på den samme skærm. I den fysiske verden ved du godt, at du ikke skal gå med en skummel mand om i en baggård, men den advarsel har du ikke på nettet, fordi du i udgangspunktet er tryg. Derfor er det svært at nå ud til alle.«