Bred opbakning til forslag om toårig studiepause

Der er bred opbakning fra studerende, erhvervsliv og politikere til forslag om en toårig pause mellem bachelor- og kandidatstudiet. Men forslaget bremses af Venstre og de Konservative.

Læs mere
Fold sammen

Det er en god idé at ændre de nuværende regler for studerende, så de efter en bestået bachelor kan vente i op til to år med at begynde på en kandidat.

Det mener både de studerende, erhvervslivet og flere landspolitikerne som reaktion på forslaget fra uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) om, at bachelorer skal kunne tage to års pause, før de begynder på en kandidat.

Ministeren håber på, det vil sende flere unge ud på arbejdsmarkedet og få de studerende til at fundere mere over, hvilken kandidat de skal læse videre på.

»Vi skal tænke uddannelse på en anden måde og ikke som en samlet klump, hvor vi efter fem år skal arbejde resten af livet,« siger Sofie Carsten Nielsen, der mener, forslaget lægger op til et »paradigmeskifte på uddannelsesområdet«.

Forslaget får opbakning fra Liberal Alliance, SF og ifølge Politiken Danske Studerendes Fællesråd. I erhvervslivet synes man, det udvidede retskrav sagtens kunne strække sig endnu længere. Dansk Erhverv har foreslået op til fem år, mens Dansk Industri synes, at tre år ville være en god periode.

»Man bliver nødt til at løse op for den gordiske knude, der handler om, at de unge ikke tør forlade universiteterne som bachelorer og gå ud for at søge job, da de ikke er sikre på at få job eller kunne komme tilbage og tage en kandidatuddannelse,« siger Charlotte Rønhof, der er underdirektør i Dansk Industri.

Men rygklappet til regeringen deles ikke hos Venstre og de Konservative, der som forligspartnere bag universitetsloven står med et veto til omlægning af retskravet.

De Konservatives uddannelsesordfører, Daniel Rugholm (K), peger på, at mange arbejdspladser i dag ikke har pladserne til de bachelor-uddannede, og firmaerne vil også holde nallerne fra dem, da de kan finde på at smutte tilbage til skolebænken.

»Det med at holde pauser bliver hurtigt til et studiejob, hvor hverken den studerende eller arbejdspladsen får noget ud af det,« siger Daniel Rugholm.

Venstre sætter også hælene i og vil hellere have fjernet retskravet helt. Uddannelsesordfører Esben Lunde Larsen (V) undrer sig samtidig over, at regeringen ønsker at lade studerende være længere om at få den sidste eksamen, når man for ikke så lang tid siden levede en fremdriftsreform for at få studerende hurtigere igennem deres uddannelse.

»Det virker enormt bagvendt, at man nu vil gøre studietiden længere,« siger Esben Lunde Larsen.

Men den sammenligning er forkert, siger Sofie Carsten Nielsen.

»Det har ikke noget med hinanden at gøre, da fremdriftsreformen handler om, at man, når man er på studiet, skal studere på fuld tid,« siger ministeren, der mener, at de to forligspartnere bedriver valgkamp ved at gå imod forslaget.

Charlotte Rønhof fra Dansk Industri kan godt forstå bekymringen for, at en bachelor vil have svært ved at finde arbejde. Men i dag uddannes der for mange kandidater, så der er brug for at få ændret forholdene - og det sker ikke uden handling, forklarer hun.

»En del vil selvfølgelig søge tilbage og tage deres kandidat. Sådan er det, når man ansætter dygtige unge mennesker - så har man dem på lånt tid. Men vi kan jo også håbe, at mange finder ud af, at man sagtens kan klare sig med en bachelor på arbejdsmarkedet.«