Biskopper angriber Venstres spareiver over for ulandene

Venstre svigter nogle af sine oprindelige værdier, når partiet vil skære i ulandsbistanden. Sådan lyder den opsigtsvækkende kritik fra en række biskopper.

Peter Fischer-Møller, biskop i Roskilde Stift, er sammen med biskopper i Viborg Stift og Aarhus Stift rystede over Venstres forslag om at spare 2,5 mia. kroner på ulandsbistanden.Foto: Claus Bech Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når verdens fattigste må holde for i finanslovsudspillet fra Danmarks største parti, så er politikerne inde og røre ved noget så fundamentalt som vores selvforståelse og opfattelse af, hvad medmenneskelighed er.

Det mener flere at landets mest fremtrædende biskopper, som højst udsædvanligt tager bladet fra munden og kommer med en hård kritik af Venstres planer om at spare 2,5 mia. kr. på ulandsbistanden til næste år.

»Det er helt ejendommeligt, at man vender blikket mod de mennesker i verden, som har det allersværest, når man skal finde finansiering til en finanslov, som af en eller anden ideologisk grund skal rumme skattelettelser,« siger Peter Fischer-Møller, biskop i Roskilde Stift.

Han er langt fra den eneste biskop, som kritiserer finansieringen i Venstres udspil til næste års finanslov. Også biskopperne i Viborg Stift og Aarhus Stift er rystede over, at Venstre vil svinge sparekniven over ulandsbistanden.

»Det er den forkerte vej at gå. De økonomiske problemer, vi har i vores del af verden, er slet ikke sammenlignelige med de problemer, der er i andre dele af verden,« siger Karsten Nissen, biskop i Viborg Stift.

Blandt biskopperne giver man ikke meget for Venstres argument om, at Danmark med partiets finanslovsudspil fortsat vil leve op til FNs målsætning om, at de rige lande skal give 0,7 procent af bruttonationalindkomsten, BNI, i ulandsbistand.

»I stedet for at sige, at vi ikke skal give mere, end de andre gør, så kunne vi jo tillade os at være en smule stolte over at gå i spidsen på det her område. For mig handler det om, at der må være en anstændighedsbund i den politiske debat. Det handler ikke om kristendom, det handler om medmenneskelighed,« siger Kjeld Holm, biskop i Aarhus Stift.

Selv på Færøerne har Venstres finanslovsudspil vakt opsigt.

»At skære i ulandsbistanden peger i den helt forkerte retning,« siger Jogvan Frioriksson, biskop på Færøerne.

Rønn bakker op om kritik

Og biskopperne stopper ikke her. De angriber i direkte vendinger Venstre for at svigte nogle af de værdier, som de oplever, partiet tidligere har stået for.

»Det kommer bag på mig, at det her forslag kommer fra Venstre. Jeg synes, at Venstre har været et af de partier, som har været med til at bære vores medmenneskelige ansvar i verdenssamfundet. Danmark har haft en stærk tradition for at yde ulandshjælp. Det betyder noget for vores selvforståelse og vores ansvarsfølelse,« siger Karsten Nissen.

Ifølge Kjeld Holm er det, som om at det, han betegner som Handelshøjskole-Venstre, helt har taget over.

»Man siger, at der er to fløje i Venstre. Den ene fløj har sit udspring i højskolen og den anden sit udspring i handelshøjskolen. Jeg ved ikke om den første overhovedet er eksisterende længere. Det, man kunne kalde den folkelige-humanistiske-kirkelige-kristelige del af Venstre, er ikke særlig synlig,« siger Kjeld Holm.

Det er da heller ikke alle liberale og borgerlige politikere, der er lige begejstrede for, at Venstre vil finansiere skattelettelser med ulandsbistand.

Tidligere kirkeminister og nuværende folketingsmedlem Birthe Rønn Hornbech (V) lægger ikke skjul på, hvad hun mener om den sag.

»Det er ikke dér, jeg først ville skære,« siger hun. Hvorfor ikke ?»Fordi verden ser ud, som den gør,« siger Birthe Rønn Hornbech, som ikke ønsker at uddybe sin kritik.

Det vil den konservative udviklingsordfører og tidligere kirkeminister Per Stig Møller (K) til gengæld gerne. Hans parti vil fastholde ulandsbistanden på de nuværende 0,8 procent af BNI.

»Vi kan ikke løse alle fattigdomsproblemer i hele verden. Men det er et forkert signal ikke at ville hjælpe så meget, som vi gjorde før, for vi er stadig blandt de rigeste lande i Europa. Vi bliver altså mere egoistiske,« siger Per Stig Møller.

Stadig i top fem

Venstres udviklingsordfører, Jakob Ellemann-Jensen, understreger, at det har været »en vanskelig beslutning« for Venstre at foreslå besparelser på 2,5 mia. kr. på ulandsbistanden i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, som der netop har været afholdt de første møder om.

»Men i en krisetid, hvor vi allerede har gennemført nødvendige reformer af bl.a. kontanthjælpen, SU, dagpenge og efterløn, er der ikke plads til hellige køer. Med en udviklingsbistand på 0,7 pct. vil vi stadig høre til den eksklusive klub af kun fem lande i verden, der overholder FNs målsætning. Vi går altså fortsat i spidsen, når det gælder udviklingsbistand. Det kan vi bestemt være stolte af,« siger Jakob Ellemann-Jensen.

Han har ingen problemer med, at kritikken af Venstres finanslovsudspil kommer fra usædvanlig kant, nemlig biskopperne.

»Det er fint, at biskopperne blander sig i debatten. Det er vigtigt, at vi løbende debatterer, hvordan vi bedst bruger udviklingsbistanden. Jo flere, der blander sig i den debat, desto mere nuanceret bliver den, og det er positivt,« siger Jakob Ellemann-Jensen.

Minister bifalder protesterne

I år er ulandsbistanden på 0,83 procent af BNI, hvilket betyder, at regeringen selv er et godt stykke fra sit mål om, at ulandsbistanden skal stige til en procent af BNI.

Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) er imidlertid helt uforstående over for, at Venstre vil have bistanden ned på 0,7 procent, og han er begejstret for, at biskopperne blander sig i debatten.

»Det er både godt, naturligt og kirkeligt, at biskopper og præster har stærke meninger om Danmarks engagement i verden. Det er en del af kirkens liv og sjæl, at vi skal hjælpe andre. Budskabet om at give den ene skjorte væk, om næstekærlighed, er et stærkt kirkeligt budskab, som jeg bakker op omkring,« lyder det fra Christian Friis Bach.

Andre biskopper foretrækker dog at holde sig ude af den politiske debat.

»Jeg udtaler mig ikke om partipolitik overhovedet,« siger Lise-Lotte Rebel, biskop i Helsingør Stift,

Steen Skovsgaard, biskob i Lolland-Falster Stift, begrunder sin modvilje mod at blande sig i partipolitik således:

»Jeg har stor respekt for det politiske arbejde. Det er let at sidde på tilskuerpladsen og råbe ned på banen.«