Berlingske skyder valgdækningen i gang. For din skyld

Valget er snart over os. Et valg, hvor medierne også bliver en væsentlig aktør. Derfor ønsker vi på Berlingske stor åbenhed om vores journalistiske processer og beslutninger. Ligesom vi ønsker en valgdækning med nuancer og fokus på fakta. Vi lancerer en række nye initiativer, som du kan læse om her. Og vi begynder i dag.

På Berlingske mener vi, at det tid til klart at sige, at selv om statsminister Lars Løkke Rasmussen ikke har udskrevet valget, så står vi midt i en ganske afgørende tid. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Bjørn Vejlø

Se, han har jo ikke noget på, råbte barnet i menneskemængden, da kejseren defilerede afklædt forbi i H.C. Andersens klassiske eventyr »Kejserens nye klæder«. På Berlingske synes vi også, det er tid til at råbe op. Til at sige klart, at selv om statsminister Lars Løkke Rasmussen ikke har udskrevet valget, så står vi midt i en ganske afgørende tid. Om tre måneder har der været afholdt valg i Danmark.

Derfor begynder Berlingske sin valgdækning nu. Det gør vi med en række nye initiativer, der har fokus på fakta, nuancer, troværdighed og gennemsigtighed. Fordi vores fineste opgave er at give dig de bedste forudsætninger for at kunne træffe dit valg.

I en valgkamp bliver tonen hårdere. Argumenterne skarpere. Men ofte også mere forvirrende. For hvad skal man som vælger tro, når kampen bliver ord mod ord og fakta synes at blive brugt efter forgodtbefindende? Nuancerne forsvinder ofte i en valgkamp. Men på Berlingske ved vi, at sandheden ikke altid er sort eller hvid, men ofte kan være mere kompliceret. Derfor går vi mere nuanceret til valg og lancerer formatet »Berlingske nuancerer«.

Et format, hvor vi går i dybden med nogle af de spørgsmål, som ligger højest på vælgernes dagsorden: aundhed, klima, integration, udlændinge og velfærd. For har vi egentlig brugt flere penge på sundhedsvæsenet? Er den globale ulighed steget, som venstrefløjen siger? Og udleder elbiler egentlig mere CO2 end en benzinbil, når alt er gjort op?

Vi søger ikke at give et entydigt svar. Nogle gange er svaret, at det ikke findes. Men vi søger i datasæt og i primære kilder, og vi sender vores artikler til gennemsyn hos de fremmeste eksperter på området, før de når læserne.

Vi har en ambition om at være det mest troværdige medie i valgkampen. Det bliver man ikke ved kun at løbe efter de lette budskaber. Ofte er verden mere nuanceret.

»Vores offentlighed er blevet et kludetæppe, og kildekritik er blevet et vigtigt dannelsesparameter.«


Vi ved også, at vi som medie vil blive en stor del af den kommende valgkamp. Også på måder, som vi ikke bryder os om. Vi er den frie, ansvarlige presse. Vi er ikke partipolitiske eller bundet af særlige interesser hverken økonomisk eller politisk. Men de senere år har vi set klare tendenser til, at en lang række interessenter ønsker at gøre medierne til en politisk part, de kan slås med. Politikerne bruger ikke sjældent lejligheden til at skyde på medierne. Nogle gange med rette. Men ofte også for at kunne sætte sig selv i et bedre lys. Vi skal undgå et mediebillede herhjemme som i Trumps USA, hvor medierne har valgt side og er blevet en del af den politiske kamp. Når det sker, har medierne mistet deres legitimitet, tilliden fra borgerne og dermed troværdighed.

Troværdighed kræver gennemsigtighed. På Berlingske ønsker vi en høj grad af åbenhed omkring vores journalistiske processer. Derfor vil vi i chefredaktionen over de kommende måneder løbende skrive om vores journalistiske og etiske overvejelser, når historierne bliver til.

Vi skal undgå et mediebillede, hvor medierne har valgt side og er blevet en del af den politiske kamp. Fold sammen
Læs mere
Foto: MANDEL NGAN.

Vi siger ikke, at vi ikke begår fejl eller træffer forkerte vurderinger. Men vi ønsker at skabe åbenhed om beslutninger og bevæggrunde. Klummerne hedder »Bag om« – netop som den, du læser nu – og dagligt vil du som læser desuden finde små bokse med overskriften »Bag om historien« på vores artikler.

Her fortæller vi, hvordan vi har fået ideen til historien, hvad dokumentationen består i og forklarer bevæggrunde, hvis der er etiske problemstillinger, der skal udredes. Det er ikke alt, vi kan fortælle. F.eks. har vi ret og pligt til at yde kildebeskyttelse i visse sager. Men vi tror på at give al den åbenhed, vi kan, for at genopbygge en tillid til medierne, som desværre har været faldende over de seneste år.

Fake news og troldehære

Det bliver også en valgkamp, hvor manipulation, fake news og troldehære kan blive en del af den politiske virkelighed. For hvem sender egentlig et budskab af sted? Er det dem, vi tror de er, eller agerer de på vegne af andre? Hvorfor rejser en shitstorm sig pludselig, og har Lars Løkke eller Mette Frederiksen virkelig sagt som fortalt – eller er deres udsagn blevet manipuleret? Et er sikkert:

Vi har i dag ikke længere en enkelt offentlighed. Vi har mange. Din nabo får ikke de samme nyheder eller politiske budskaber som dig, når han søger på nettet eller scroller ned over Facebook-feedet. Vi ser ikke de samme nyhedsudsendelser om aftenen eller læser den samme avis. Vores offentlighed er blevet et kludetæppe, og kildekritik er blevet et vigtigt dannelsesparameter.

På Berlingske sætter vi over de kommende måneder nogle af vores dygtigste graverjournalister til løbende at holde øje med den offentlige debat for at oplyse om, hvordan budskaber kan sælges forskelligt, og afsløre når det foregår på uhæderlig vis. Den første historie fra redaktionens hånd er historien om, hvordan to ved første øjekast uskyldige lagkageaktioner mod to kommuner eskalerede til trusler og chikane.

Vi klæder gerne nogle af, hvis deres budskaber er falske, tomme eller gennemhullede. Men vi klæder allerhelst læserne på.

Det håber vi, at du gennem de kommende måneder vil opleve gennem de formater, som du netop har læst om, gennem stærk journalistik om emner, der rører vores læsere, eller måske ved at prøve den kandidattest, som du netop nu kan tage på Berlingske.dk for at blive klogere på, hvem du vil stemme på.

Der kommer mere til. Men vi begynder nu. For din skyld. For om mindre end tre måneder skal du have gjort din stemme op. Du har stået i valgboksen og gjort det, der er din fineste ret og pligt i demokratiet: at afgive din stemme. Så følg med. Du vil nødig være den uden tøj på.