Beregning bag landbrugspakke slår foreløbigt fejl: Mere kvælstof i havmiljøet

Kvælstofudledningen til det danske havmiljø steg i 2017, viser beregninger fra Aarhus Universitet, som dermed sår kraftig tvivl om det faglige grundlag bag landbrugspakken. Minister beder forskere om en opdateret vurdering af situationen.

Traktor harver mark og nedlægger ammoniak samtidig, før såning. Ved nedfældning af den flydende ammoniak bliver der dannet ammoniumioner, der kan bruges som gødning af planterne. Billedet er et arkivbilede, som ikke umiddelbart har noget med landbrugspakken at gøre. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bjarne Jakobsen

I december 2015 fremlagde daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) en aftale med de blå partier om en fødevare- og landbrugspakke, som lod landmænd gødske deres marker væsentligt mere.

Da ministeren præsenterede landbrugspakken, slog hun fast, at pakken ville give et »grønt plus til miljøet«, og hun henviste i folketingssvar til, at mængden af kvælstof til havmiljøet ville falde på grund af initiativerne i landbrugspakken.

Det viste sig at være misvisende svar, og et flertal i Folketinget udtalte senere mistillid til ministeren, som måtte forlade posten i utide. I den brede offentlighed blev sagen kendt som »gyllegate«.

Nu fastslår nye tal fra Aarhus Universitet for første gang, at mængden af kvælstof udledt til havmiljøet umiddelbart er steget en smule efter indførelsen af landbrugspakken. Tallene viser, at den samlede kvælstoftilførsel til havet i 2017 var på cirka 64.000 ton mod cirka 62.000 ton i 2016 – altså en mindre stigning.

2017 er det første hele år, hvor landbrugspakken har haft fuld effekt.

Tallene er offentliggjort som led i et udkast til en rapport, der ventes endeligt færdig til februar.

Da Eva Kjer Hansen oprindeligt argumenterede for landbrugspakken som positiv for miljøet, henviste hun til beregninger fra ministeriet, som viste, hvordan kvælstoftilførslen til havmiljøet gradvist ville blive mindre hvert år frem mod 2021.

I 2016 afdækkede Berlingske, hvordan ministeren og ministeriet havde anvendt positive miljøeffekter fra forudgående år, og at det fik regnskabet til at gå i grønt plus. Flere af de forskere, som havde leveret de oprindelige tal til ministerens beregninger, angreb denne regnemetode.

Efter at Det Konservative Folkeparti havde udtalt mistillid til daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) på baggrund af afsløringerne om landbrugspakken, udspillede sig et større politisk drama. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ville ikke umiddelbart afsætte ministeren og luftede i stedet muligheden for, at hele regeringen kunne falde. Så galt gik det dog ikke. Her ses Eva Kjer Hansen til ministerieoverdragelse i Miljø- og Fødevareministeriet 29.  februar 2016. Hun blev afløst af Esben Lunde Larsen (V). Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

»I en forskningsmæssig sammenhæng ville vi blive slået ihjel,« sagde professor ved Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen blandt andet om regnemetoderne.

Senere gik EU-kommissionen også ind i sagen og advarede mod brud på flere EU direktiver. EU-embedsfolkene stillede sig dog tilfredse, efter at regeringen lancerede løfter om en række kvælstofreducerende tiltag.

Miljøorganisation: Landbrugspakken skader vandmiljøet

Maria Reumert Gjerding var en af de stærkeste kritikere af Eva Kjer Hansens landbrugspakke, da Gjerding var miljøordfører for Enhedslisten i Folketinget. I dag er hun præsident i Danmarks Naturfredningsforening og foreslår en jordreform med det formål, at de følsomme marker dyrkes mindre intensivt.

»Vi har advaret mod denne situation fra dag et og sagt, at landbrugspakken vil skade vandmiljøet. Og det er alarmerende, at det rent faktisk sker nu. Lad os derfor nu få ryddet op en gang for alle. Det er miljøet, landbruget, men bestemt også borgerne bedst tjent med,« udtaler Maria Reumert Gjerding i en pressemeddelelse.

Landbrugets organisationer opfordrer på den anden side til, at man tager tallene med et gran salt. Poul Vejby-Sørensen er faglig rådgiver i Bæredygtigt Landbrug, og han konkluderer, at »vi har stirret os blinde på kvælstof«. Han mener i stedet, at fosfor, formentlig fra kloakvand, er et større problem. Læs hans indlæg her.

Landbrugets store brede medlemsorganisation Landbrug & Fødevarer mener heller ikke ligefrem, at de nye tal er ildevarslende.

Kritikken af regeringens regnemetoder bag landbrugspakken blev i høj grad båret frem af uafhængige forskere fra Aarhus Universitet. Syv forskere blev inviteret ind i Landstingssalen på Christiansborg for at redegøre for deres synspunkter. På billedet ses to af forskerne under høringen. Til venstre er det professor Jørgen E. Olesen og til højre professor Stiig Markager – begge fra Aarhus Universitet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Organisationens formand, Martin Merrild, peger på, at efteråret 2017 var meget regnfuldt, hvilket også påvirker tallene, og at landmændenes bidrag i form af kvælstofreducerende tiltag vil slå igennem i 2019.

»Desto flere redskaber, vi har at arbejde med, desto bedre en indsats kan vi gøre. Desværre går det meget langsomt med at få godkendt nye virkemidler. Det vil være en stor hjælp at få sat skub i udviklingen, så vi får adgang til flere virkemidler,« udtaler Martin Merrild ligeledes i en pressemeddelelse.

Minister vil se på beregninger bag landbrugspakke

Nuværende miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) hæfter sig også ved, at tallene ser en smule anderledes ud, når man korrigerer for nedbør. Her når forskerne frem til, at der kun blev udledt henholdsvis 59.000 ton kvælstof til havmiljøet i 2016 og 60.000 ton i 2017 – stadig en stigning, men dog en lidt mindre en af slagsen.

Ministeren anerkender dog, at man ikke har set det ventede fald i kvælstofudledningen, som forudsat i landbrugspakken. Han har derfor bedt Aarhus Universitet om en opdateret vurdering af situationen – herunder en genberegning af vigtige baggrundsoplysninger om landbrugspakken. Han forventer, at den samlede vurdering er færdig i efteråret 2019.

Jakob Ellemann-Jensen skyder også en del af ansvaret over på landbruget.

»Vi har klare mål om en forbedring af vandmiljøet, og dem skal vi selvfølgelig nå. Det er ikke tilfredsstillende, at landbruget ikke har leveret tilstrækkeligt på en række af de aftalte tiltag, der skal give et bedre vandmiljø. Det går for langsomt med at lave eksempelvis vådområder, og derfor er der nu brug for, at landbruget for alvor tager ansvaret på sig. Og vi kigger selvfølgelig også på, hvad vi kan gøre for at skubbe på ved at indrette ordningerne bedre. Men der skal ikke være nogen tvivl – hvis ikke landbruget leverer denne indsats frivilligt, vil den skulle leveres på anden måde,« udtaler Jakob Ellemann-Jensen.

Han oplyser også, at regeringen om få uger ventes at præsentere et lovforslag, der strammer reglerne om kontrol og sanktioner for den kvælstofreducerende indsats.