Banker omgår hensigten med lov om partistøtte

Danske Bank oplyser, at banken gav en halv million kroner til finanssektorens lukkede pengeindsamlings­forening. Dermed omgik banken reelt hensigterne med partistøtte­loven, vurderer eksperter. DF-næstformand har tilsyneladende underskrevet regnskab uden at kende til bankepenge. Flere partier beskyldes for hykleri.

En halv mio. kr. fra Danske Bank end i 2011 i fem partiers valgkampskasser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Bankernes økonomiske støtte har været en af de bedst bevarede hemmeligheder i den seneste tids debat om de stigende private pengestrømme til de politiske partier på Christiansborg.

Det er uvist, hvor mange penge partier som Venstre, de Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti modtog fra bankerne ved sidste folketingsvalg. Partierne vil ikke selv oplyse det, og en gruppe af landets største banker har oprettet en penge­indsamlingsforening med den mundrette titel »Finanssektorens forening til støtte af et sundt og konkurrencedygtigt erhvervsliv« (FFKE), så offentligheden heller ikke kan få at vide præcist, hvilke banker der giver penge til partierne.

Men nu fortæller Danske Bank for første gang, at banken ved sidste valg gav en halv million kroner til pengeindsamlingsforeningen. Det er samtidig første gang, at det nu kan dokumenteres, at en af landets største virksomheder har doneret mere end 20.000 kroner til de politiske partier via indsamlingsforeningen, uden at Danske Banks navn fremgår som donor af partiernes regnskaber.

»Ved nogle valg har vi støttet »Finanssektorens forening til støtte for et sundt og konkurrencedygtigt erhvervsliv«. Vi har senest støttet foreningen i forbindelse med Folketingsvalget i 2011, hvor vi bidrog med 500.000 kr. Det er foreningen, der beslutter, hvem den vil støtte, og den er også åben om, hvem der tidligere har modtaget støtte fra foreningen,« skriver Danske Banks pressechef, Kenni Leth, i en mail til Berlingske.

Partistøttereglerne tilsiger ellers, at en tilskudsyders navn skal fremgå af partiregnskaberne, hvis et parti har modtaget et eller flere tilskud, der tilsammen overstiger 20.000 kr. fra samme private tilskudsyder i et regnskabsår.

Dermed omgår Danske Bank således formålet med partistøtteloven, vurderer flere partistøtteeksperter.

Juraprofessor Jørgen Albæk Jensen fra Aarhus Universitet sidder med i regeringens partistøtteudvalg, der gransker området med henblik på at skabe nye mere åbne regler om politiske donationer.

»Meningen med loven er klart, at donorer med beløb over 20.000 kroner skal frem i lyset, så de omgår altså den oprindelige hensigt med loven ved at kanalisere pengene­ igennem de her klubber. Man kan have moralske kvababbelser over det, men det er ikke ulovligt,« siger Jørgen Albæk Jensen.

Han bakkes op af Roger Buch, forskningschef på Danmarks Medie- og journalist­højskole, der har forsket i de private donationer til partierne.

»Den konstruktion, som man laver her, sætter grundlæggende lovgivningen ud af kraft,« siger han.

Dør om dør med Finansrådet

Finanssektorens forening blev stiftet i juli 2007 og hører til på samme adresse som Finansrådet, der er bankernes brancheorganisation. Indtil 2007 var Finansrådet opført som donor i flere partiregnskaber, men da stort set alle landets banker er medlem af Finansrådet, så var det dengang mere tydeligt, hvem bidragsyderne var. Ikke alle banker ønskede at sende penge til de politiske partier – især Nordea ønskede ikke at medvirke, og derfor oprettede bankerne i stedet FFKE, som til forveksling ligner den type pengeindsamlingsforeninger, som er udbredte i USA.

De senere års debat om åbenhed har fået de Radikale til at offentliggøre, at partiet modtog 200.000 kroner ved det seneste folke­tingsvalg, og Socialdemokraterne fortæller nu, at partiet modtog 60.000 kroner fra bankernes forening før europaparlamentsvalget i 2009. Men hverken Venstre, de Konservative, Liberal Alliance eller Dansk Folkeparti vil fortælle, hvor mange af de mere end halvanden million kroner, som FFKE uddelte i 2011, de fik del i.

Dansk Folkeparti har ellers tidligere været endog meget kritiske over for selve konstruktionen af pengeindsamlingsforeninger som FFKE. DF-næstformand Søren Espersen kaldte det sidste år i et interview med Berlingske »en helt uhyggelig tænkning«, »uærlig snak« og »moralsk angribeligt«, hvis man sætter donationerne i system i en penge­indsamlingsklub og dermed omgår hensigterne med reglerne.

Men Dansk Folkeparti modtog altså selv penge fra bankernes forening. Adspurgt om det ikke er dobbeltmoralsk at kritisere pengeforeningerne den ene dag og modtage penge fra dem den anden dag, svarer Espersen­:

»Det er helt nyt for mig.«

Han har ellers selv skrevet under på ledelsens påtegning af regnskabet fra 2011, hvor det fremgår, at FFKE gav beløb over 20.000 kroner.

»Det er muligt, at jeg har skrevet under på det, men jeg følger ikke ret meget med i det,« siger han.

Dansk Folkeparti modtog ved sidste valg 1,6 millioner kroner fra private bidragsydere, men partiet vil ikke oplyse, hvor meget de har modtaget fra bankerne. Næstformand Søren Espersen tilføjer, at han vil rejse problemstillingen på partiets hovedbestyrelsesmøde i denne weekend.De Radikale har også været kritisk indstillet over for politiske donorers brug af de såkaldte pengeklubber, og partiet har ved flere lejligheder foreslået, at der skal være mere åbenhed om den type pengeoverførsler.

Gruppeformand Camilla Hersom (R) mener, at det er »problematisk«, at partiet har modtaget 200.000 kroner fra FFKE, uden det fremgår, at Danske Bank står for en stor del af donationen.

»Det skal selvfølgelig være klart for offentligheden, hvor støtten kommer fra, så borgerne i det her land kan være sikre på, at ingen køber sig til indflydelse. Men jeg ved simpelthen ikke, om vi har været vidende om det her, da vi fik donationen. Vi har intet ønske om at medvirke til at bøje reglerne,« siger Camilla Hersom, som understreger, at hun nu vil drøfte sagen med de relevante folk i partiet, så de kan beslutte, hvad de skal gøre fremover.

Flere banker støtter partier

Også andre banker har doneret store beløb til de politiske partier. Samme dag som ­folketingsvalget i 2011 blev udskrevet, overførte Arbejdernes Landsbank en kvart mio. kr. til Socialdemokraternes bankkonto. Derudover har Saxo Bank betalt millioner til Liberal Alliance, som ikke lægger skjul på, at banken har pumpet penge ind i partiet.

Det er ikke blevet dokumenteret, at der er sendt politiske modydelser den anden vej i form af mere bankvenlig politik fra Christians­borg, men i kølvandet på finanskrisen i 2008 lancerede et bredt flertal i Folketinget flere bankpakker, som fik stor økonomisk betydning for bankerne. Der er stor uenighed om den samlede efterregning for staten, men det står klart, at staten løb store risici ved at stille milliardstore garantier­ for bankernes indlån.

Retsordfører og næstformand for Enhedslistens folketingsgruppe, Pernille Skipper, sætter spørgsmålstegn ved, om der er en sammenhæng:

»Det er godt nok vildt det her. Vi mener klart, at man omgår reglerne med sådan en pengeklub, og det her rejser spørgsmålet om, hvad der er kommet den anden vej, når Danske Bank stiller med så mange penge, og når vi ved, at bankpakkerne reddede en vis legemsdel på de største banker i Danmark,« siger Pernille Skipper.

Hun kalder det tilmed »hykleri af værste skuffe«, når partier som Radikale Venstre og Dansk Folkeparti tager dybt afstand fra eventuel omgåelse af reglerne med pengeklubberne, mens de samme partier selv har modtaget penge fra FFKE.

Danske Banks støtte til FFKE har ved flere lejligheder udgjort en af de røde partiers yndlingsaversioner.

Før Folketingsvalget i 2011 opfordrede SFs daværende skatteordfører Jesper Petersen, der i dag er Socialdemokrat, eksempelvis kunderne til at tage deres penge ud af Danske Bank, hvis de ønskede en rød regering.I dag roser Socialdemokraternes partisekretær, Lars Midtiby, da også Danske Bank for at melde det konkrete beløb ud, og han kalder det »en positiv nyskabelse«, men mener, at det skal stoppes via den lukkede forening:

»Der er altså nogen her, der bruger en foreningskonstruktion på en måde, som jeg ikke synes, man skal. Jeg synes, det er helt fint, hvis man vil give en halv million kroner til politisk arbejde fra en bank, men så må man stå ved det med navns nævnelse. Det er det, Folketinget har besluttet. Det synes jeg, at man bør respektere og ikke finde på fiksfakerier,« siger han.

Du er kritisk over for foreningen, men I har selv modtaget penge fra den. Er det ikke lidt modsatrettet?

»Vi har åbent lagt det beløb frem, vi har fået af den forening, og jeg kan jo kun sige, at hvis der er nogen, der er har givet donationer på over 20.000 kroner til den forening, så synes jeg ikke, at det er den rigtige måde at gøre det på,« siger Lars Midtiby.

Danske Bank ønsker ikke at stille op til interview om de beskyldninger, der rejses mod banken om. Men pressechef Kenni Leth skriver i en mail:

»Vi er ikke enige i kritikken. Tværtimod er vi transparente, og vi fortæller åbent, hvordan vi agerer, f.eks. på vores hjemmeside. Danske Bank giver ikke direkte støtte til politiske partier eller kandidater.«

Direktør i Finansrådet, Jørgen A. Horwitz, er formand for indsamlingsforeningen. Han mener, det er noget »vrøvl«, når foreningen kritiseres for at omgå den såkaldte 20.000 kroners-regel.

»Det er jo en selvstændig juridisk enhed, som indbetaler et beløb. Jeg kan slet ikke se, hvad forskellen er på vores forening og enhver anden forening, som også er selvstændige juridiske enheder, der også giver et beløb. Når LO og DA giver støtte, så er det også medlemmerne af deres forening, som har betalt,« siger han.

Men hvorfor har I ikke mere åbenhed om jeres forening, så man kan se, hvilke banker der har indbetalt mere end 20.000 kroner til partierne?

»Jeg har svært ved at se, hvad der er det reelle problem. Vi har en forening, hvor medlemmerne kan give et beløb, og jeg kan ikke se, hvad der adskiller os fra andre foreninger­,« siger han.