Børnecheck og dagpenge: Derfor slås Danmark med EU om retten til velfærdsydelser

Tirsdag fremlægger EU-Kommissionen et forslag til en ændring af arbejdstageres rettigheder i EU, og dermed indledes det store slag om retten til nationale velfærdsydelser. Få svar på tre centrale spørgsmål her.

EU-Kommissionen foreslår en ændring af arbejdstageres rettigheder i EU, og dermed indledes det store slag om retten til nationale velfærdsydelser. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Hvorfor har EU-borgere fra et land ret til velfærdsydelser i et andet EU-land?

Da Danmark i 1993 trådte ind i EU, sagde vi blandt andet ja til princippet om fri bevægelighed af varer, tjenester og arbejdskraft inden for unionen. Det er et grundlæggende princip i EU, der skal komme alle unionens borgere til gavn, fortæller Marlene Wind, professor og centerleder ved Center for Europæiske Studier ved Københavns Universitet.

»Fri bevægelighed er en helt basal præmis også inden for økonomisk teori. Hvis man gerne vil have arbejdskraften til at bevæge sig derhen, hvor der er efterspørgsel efter den og dermed udnytte arbejdskraften mest optimalt inden for et givet område, så er man nødt til at understøtte det med et incitament til at flytte,« siger hun.

Efter EU blev udvidet med ti central- og østeuropæiske lande i 2004 samt Bulgarien og Rumænien i 2007, har tilstrømningen af østeuropæere til Danmark været støt stigende. Det har ført til stor debat blandt politikerne om, hvordan man kan begrænse østarbejdernes adgang til sociale ydelser i Danmark.

For som en del af princippet om fri bevægelighed gælder princippet om, at man ikke må diskriminere på baggrund af nationalitet. En dansk arbejdstager og en rumænsk arbejdstager skal altså behandles lige i Danmark, og de har således lige adgang til eksempelvis børnecheck og dagpenge – i hvert fald efter fem år, som det står i opholdsdirektivet fra 2004.

Spørgsmålet er, hvad der sker med en EU-borger fra et andet land, hvis vedkommende mister sit arbejde, inden der er gået fem år. Her har vedkommende ret til hjælp fra det offentlige, med mindre personen udgør en økonomisk byrde for samfundet, og hvordan det defineres, er man ikke enige om i EU. Det er i virkeligheden det, det nye forslag fra EU-Kommissionen kommer til at berøre, forklarer Marlene Wind.

Hvorfor ønsker Danmark at begrænse andre EU-borgeres adgang til danske velfærdsydelser?

Tirsdag fremlægger EU-Kommissionen som omtalt sit forslag til en ændring af den omdiskuterede forordning 883, der regulerer arbejdstagernes rettigheder i EU. Og det er noget, den danske regering går meget op i.

»Vi er i alarmberedskab,« som beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) siger i et interview med Berlingske.

Og der er flere grunde til, at regeringen ønsker at begrænse adgangen til danske velfærdsydelser. For det første koster det statskassen penge, når flere og flere EU-borgere fra andre lande skal have udbetalt eksempelvis dagpenge eller børnecheck.

Marlene Wind mener dog ikke, det er den vægtigste grund til politikernes engagement på området, og som Politiken skrev for nylig, viser en ny undersøgelse fra Københavns Universitet og SFI da også, at vandrende arbejdstagere fra andre EU-lande ikke koster Danmark penge på bundlinjen. De giver overskud i de offentlige kasser. Ser man specifikt på EU-borgere fra Øst- og Centraleuropa, så bidrog de i 2013 med 6.959 kroner i gennemsnit.

»Det her handler i højere grad om retsfølelsen i forhold til, om man synes det er i orden, at der sendes penge ud af landet eller gives penge til nogen, som kun har været her i kort tid,« siger Marlene Wind.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen mener også, danskernes kritiske holdning til velfærdsydelser til andre EU-borgere smitter af på den generelle politiske opbakning til EU.

»Det kan ikke nytte noget, at man kun skal forholde sig til, om det er et stort økonomisk problem. Det her er et stort politisk problem. Det er dræbende for opbakningen til det politiske projekt,» siger han.

Hvad kommer der til at ske nu?

Når EU-Kommissionen tirsdag har fremlagt sit forslag til en revision af forordning 883 om arbejdstagernes rettigheder, skal medlemslandene beslutte sig for, om de kan tilslutte sig ændringen eller ej. Her vil de respektive ministre fra EU-landene mødes, og hvis de ikke kan blive enige, så mødes regeringscheferne.

Når landene er enige, sendes revisionen af forordningen til afstemning i Europa-Parlamentet, hvor europaparlamentsmedlemmer også skal stemme for forslaget.

Troels Lund Poulsen var i sidste uge i Bruxelles for at blive orienteret om Kommissionens overvejelser. I forhold til, hvad resultatet bliver, lyder han ikke særlig optimistisk, hvad angår børnechecken.

»I spørgsmålet om børnechecken er jeg meget nervøs for, om Kommissionen ikke forstået vores budskab,« siger han.

Inden briterne stemte sig ud af EU med det såkaldte brexit, fik daværende premierminister David Cameron forhandlet en aftale på plads med EU, der betød, at børnechecken skulle indekseres, så der skulle sendes et lavere beløb hjem til børn i EU-lande med lavere leveomkostningerne end i Danmark. Men den aftale faldt til jorden med briternes nej. Nu kan den dog komme på bordet igen.

Marlene Wind fortæller, at Østrig og Tyskland har presset på for endnu strengere regler end det, der ligger i det nye forslag fra EU-Kommissionen. De har ønsket at gøre det endnu sværere at få adgang til børneydelser end det, der lægges op til med det nye forslag, der præsenteres senere tirsdag.

Professoren tilføjer i øvrigt, at man i Danmark kunne komme ud over problemet med børnechecken ved at bruge pengene på daginstitutioner, så forældre i stedet skulle betale mindre for at få passet deres børn.

Generelt er det de vestlige lande såsom Storbritannien, Danmark, Tyskland og Østrig, der ønsker strammere regler for velfærdsydelser, mens de østeuropæiske lande er imod stramninger.