Her er EUs velfærds-forslag: Danmark undgår EU-domstol i dagpenge-diskussion

Et optjeningsprincip for dagpenge vil glæde den danske regering i tirsdagens EU-forslag om velfærdsydelser. Men muligheden for at tage dagpenge med til et andet EU-land i en længere periode og et nej til indeksering af børnechecken vil regeringen kæmpe imod.

Danmarks optjeningsprincip for dagpenge kan blive bredt ud til hele EU. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Der vil både blive gjort klar til en langvarig kamp samt draget et lettelsens suk hos den danske regering, når EU-Kommissionen sent tirsdag eftermiddag offentliggør et længe ventet forslag om velfærdsydelser.

EU-Kommissionen forsøger med forslaget, som er lækket af en række internationale medier, at ramme en balance mellem EU-landene, der har meget forskellige holdninger.

Kort fortalt vil de fleste nordvesteuropæiske lande som Danmark selv bestemme over sine velfærdsydelser, mens de central- og østeuropæiske lande insisterer på, at man har ret til ydelser, hvis man arbejder og betaler skat i et andet EU-land.

Hårdere krav for adgang til velfærdydelser

Hvis man ser den økonomiske betydning, så kommer EU-Kommissionen Danmark i møde på det vigtigste punkt, nemlig et optjeningsprincip for retten til dagpenge. Danmark har længe krævet, at man har arbejdet og betalt til en A-kasse i Danmark i tre måneder, før optjeningsperioder i andre EU-lande kan indregnes, og EU-borgere dermed kan få adgang til det danske dagpengesystem.

Den regel foreslår EU-Kommissionen nu også på europæisk niveau, og dermed vil Danmark undgå, at det danske optjeningsprincip kunne ende ved EU-domstolen.

Dette punkt er det økonomisk vigtigste for Danmark, fordi dagpengesystemet er dyrt. De samlede danske udgifter til dagpenge i 2015 - inkl. særlig uddannelsesydelse, arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse - var 18,0 milliarder kroner. Heraf gik 718 millioner kroner, svarende til 4,0 procent, til borgere fra de 11 central- og østeuropæiske EU-lande, ifølge en opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet. Borgere fra øvrige EU/EØS/EFTA-lande modtog 492 millioner kroner eller 2,7 procent af de totale dagpengeudgifter.

EU-Kommissionen vil også indarbejde en række afgørelser fra EU-domstolen i den nye lovgivning. De afgørelser har klart sagt, at ikke-erhvervsaktive EU-borgere ikke har ret til ydelser. Man kan altså ikke bare tage til et andet EU-land uden at ville arbejde og så få ydelser.

Dagpenge med til andet EU-land

Selv om endnu en undersøgelse netop har vist, at østeuropæiske arbejdere bidrager positivt til den danske økonomi, slår beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) fast i Berlingske, at det i regeringens øjne er helt afgørende at begrænse EU-borgeres ret til danske velfærdsydelser, da regeringen ellers frygter for danskernes opbakning til EU.

Mens han vil ånde lettet op over forslaget om et optjeningsprincip, vil han til gengæld ikke bryde sig om, at EU-Kommissionen også foreslår, at man skal have lov til at tage dagpenge med til et andet EU-land i en længere periode end de tre måneder, som er muligt i dag. Kommissionen foreslår at øge den periode til seks måneder, men står det til den danske regering bør perioden være så kort som mulig.

Økonomisk er det et noget mindre beløb, der er tale om her. Sidste år tog i alt 1.618 personer dagpenge med sig til udlandet. Heraf var 690 danske statsborgere, mens 685 var fra de central- og østeuropæiske lande, og 243 var fra det øvrige EU/EØS/EFTA, ifølge en opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet.

Beskæftigelsesministeriet har ikke udregnet de præcise udgifter i kroner og øre, men omfanget kan maksimalt have været 53.487 kroner per person, hvis alle tre måneder er blevet brugt. Det giver et potentielt totalbeløb på 86,5 millioner kroner for de 1.618 personer.

Dansk kamp for begrænsning af børnecheck

Troels Lund Poulsen vil også fortsat kæmpe for en såkaldt indeksering af børnechecken efter leveomkostningerne i de lande, hvor børnene bor, selv om den idé døde med den britiske folkeafstemning om EU.

I bund og grund har indeksering aldrig været EU-Kommissionens kop te, fordi den mener, at folk, der arbejder og betaler skat i et land, også har ret til ydelser. For at komme briterne i møde gik EU-Kommissionen og EU-landene - under højlydte protester fra Polen - med til at lave en sådan indeksering, hvis ellers briterne stemte ja til at blive i EU.

Det gjorde briterne som bekendt ikke, og det er derfor heller ikke en del af EU-Kommissionens forslag.

Den danske regering har i den grad meldt sig klar til kamp for både begrænsninger af børnechecken til EU-borgere og muligheden for at tage dagpenge med til udlandet. Og det bliver utvivlsomt et langvarigt og vanskeligt slagsmål med de central- og østeuropæiske lande.

Sidst EU-landene reviderede denne lovgivning tog det seks år at blive enige, og det var vel at mærke før østudvidelsen, som har skærpet skillelinjerne betydeligt.