Asylstramninger kan være på kant med menneskerettighedskonvention

Både organisationer og flere politikere peger på, at der er juridiske problemer med flere af de 34 udlændingestramninger, som regeringen præsenterede fredag.

Rødekors Centeret i Auderød. Farshad Faizy. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Flere af de 34 forslag til asyl- og flygtningestramninger, som regeringen præsenterede fredag, er på kanten af at overtræde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Sådan lyder kritikken fra politikere og organisationer.

Regeringen understregede ellers i bunden af den skriftlige udgave af asylpakken, at de 34 forslag til asylstramninger, »stemmer overens med både grundloven og Danmarks internationale forpligtelser«.

Men Jonas Christoffersen, der er direktør i Institut for Menneskerettigheder, er ikke så skråsikker.

»Det kan være i strid med menneskerettighederne, men det kan også være helt i orden,« siger han til Berlingske Nyhedsbureau.

Især forslaget omkring familiesammenføring, hvor flygtninge skal vente i tre år, og forslaget om, at man kan frihedsberøve en flygtning i mere end tre dage uden at stille pågældende for en dommer, er problematisk.

For det sidste forslag strider som udgangspunkt med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der siger, at en person skal stilles for en dommer inden for tre dage, forklarer Jonas Christoffersen:

»Udgangspunktet ved Menneskerettighedsdomstolen har i rigtig mange år været, at man skal overholde de tre døgn. Så hvis man i Danmark mener, at man kan lempe på den regel, hvor længe kan man så strække den og ikke mindst med hvilken begrundelse? Det er svært at se umiddelbart, hvordan de kan gøre det uden at overtræde menneskerettighederne,« siger Jonas Christoffersen.

Han understreger dog, at man er nødt til at se de 34 punkter i lovforslag, så man netop kan se begrundelserne for at lave de nye stramninger. Der kan nemlig være særlige forhold, der sætter konventionen ud af spillet.

Anderledes skråsikker lyder konklusionen dog fra Amnesty. Policychef Sune Buch Segal forklarer, at forslaget, der lægger op til, at flygtninge først skal kunne familiesammenføres efter tre år, er i strid med konventionen.

»Forslaget strider mod retten til familieliv, og det vil også ramme nogle i forvejen ekstremt sårbare familier,« siger Sune Buch Segal.

Og Amnesty bakkes op af de Radikales politiske leder, Morten Østergaard (R), som helt generelt tordner mod regeringens forslag til asylstramninger:

»Udover at man vil kunne spærre folk inde på ubestemt tid uden at stille dem for en dommer, hvilket jo strider med grundlæggende danske traditioner og vilkårene i grundloven, er det jo også uklart, hvad regeringens intention er, hvis der kommer rigtig mange flygtninge til. Vil man så rent faktisk give dem en asylbehandling? Derfor må jeg sige, at det her ikke ligner en nøje gennemtænkt beredskabsplan. Det lugter snarere af panik.«

Hos formand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl (DF) er der dog tilfredshed at spore med regeringens bebudede stramninger. Han ønsker sig dog endnu flere stramninger:

»Det er bestemt et skridt i den rigtige retning - men det løser ikke opgaven. Der skal mere til,« siger Kristian Thulesen Dahl.