Skat vil bremse innovativ udvikling på samfundsplan

Kronik. Hvert udviklingstrin gør mennesket mere effektivt, og for hvert trin i den teknologiske udvikling, er der skabt flere arbejdspladser.

Robotterne har overtaget bartenderens rolle i den teknologiske bar på krydstogt­skibet »The Anthem of the Sea« med plads til 4.905 passagerer. Foto: Glyn Kirk/AFP Fold sammen
Læs mere

Den altid anspændte diskussion om skatteforhold har i den seneste tid taget en ny drejning som følge af Microsofts stifter Bill Gates’ interview til Quartz om, at man burde pålægge en skat på arbejde udført af robotter.

Diskussionen om, hvorvidt man skal pålægge en sådan kildeskat, er lige så kompleks som diskussionen om robotternes evne til at træffe beslutninger i situationer, hvor moralsk stillingtagen er nødvendig.

En ting er sikker – robotter vil påvirke samfundet, som vi kender det, uanset hvad.

Med en samfundsstruktur, der er opbygget omkring en kollektiv skatteforpligtelse, kan man nemt forstå Bill Gates’ tankegang om skatteindtægter, der ikke længere er tilgængelige, skal erstattes. I dette tilfælde som følge af implementeringen af robot­teknologi der ikke er skattepligtig. Dette er navnlig tilfældet, hvis vi ønsker et velfærdsniveau af en vis standard i fremtiden. Det er dog ikke så lige til at pålægge en sådan beskatning, og man burde hellere vurdere velstanden, der skabes ved robotteknologisk implementering.

Tager maskinen jobbet?

Mennesket har altid været i stand til at tilpasse sig tendenser i samfundet, omend det altid vil kræve en åbenhed for udvikling, samt en villighed til at udvikle sine kompetencer. Dette har været tilfældet under tidligere industrielle revolutioner og i den grad også med internettets disruption af det informative fag op gennem 90erne og 00erne. Adgangen til vidensdeling gennem samarbejde og uddannelse samt den fundamentale evne til at tilpasse sig den nye realitet har været grundlaget for, at vi i 2017 finder, at der er flere job til rådighed i dag, end der var for blot seks år siden.

Med hvert udviklingstrin taget er mennesket blevet mere effektivt og blevet i stand til at skabe større værdi med de ressourcer, der er tilgængelige. Dilemmaet ved at beskatte robotter er, at man reelt set gør det nødvendigt at beskatte al maskinteknologi, der har overtaget opgaver gjort af mennesket, eller som har gjort mennesket i stand til at løse opgaver hurtigere og mere effektivt. Det vil sige at alt fra teknologi brugt i husholdningen så som foodprocessoren, køleskabet, til CNC-maskiner i produktionen og hele Internettet, alle kan gøres skattepligtige. hvis man vælger at pålægge skat på robotter.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Robotternes primære funktion er at optimere arbejdsprocesser, så mennesket kan løse opgaver på en måde, der er mere produktiv, så den enkelte medarbejder skaber større værdi, med en højere effektivitet og med en højere kvalitet. Dertil kommer, at robotterne optimerer arbejdsmiljøet ved at reducere nedslidende opgaver. Tag eksempelvis UV-Disinfection Robotten. Denne robot supplerer rengøringspersonalet på landets hospitaler i desinficering af bakterier i målsætningen om at højne patientsikkerheden. I et samspil hermed øger robotten også effektiviteten af personalet og sygehusvæsenet som helhed, samt reducerer brugen af kemiske rengørings­midler i hverdagen hos personalet.

Kompetenceudvikling

Den enkelte virksomhed har en interesse i at bevare videnskapitalen i huset og arbejder målrettet efter at fremstå socialt ansvarlig. Derfor vil virksomhederne tilbyde medarbejderne udvikling af kompetencer, så de kan flyttes i værdikæden.

Hvis man pålægger en beskatning af robotter som arbejdskraft, skal man være forberedt på, at det vil hæmme de tre dynamiske grundpiller, som er fundamentet i samfundets velstandsudvikling.

De tre grundpiller er:

Ny teknologi, som faciliterer det værktøj, vi bruger til at skabe udvikling. En specialisering af kompetencer og vidensopbygning for at udnytte teknologien tilgængelig og sidst, evnen til at samarbejde om en fælles målsætning.

Beskatter man robotteknologien som medarbejderindsats, er det min over­bevisning, at man bremser udviklingen og hæmmer investeringsgraden i robot­teknologi.

Bremser man den teknologiske udvikling, vil konsekvensen blandt andet være, at virksomheder ikke længere har adgang til innovative arbejdsredskaber brugt til at skabe udviklingen og specialiseringen af kompetencer. Den yderste konsekvens vil dernæst være at konkurrenceevnen står på spil.

Produktet er velstand

Det er tydeligt, at incitamentet for at udnytte robotternes »løntimer« i beskatning tilgodeser tankegangen om en velfærdsstat. Men frem for at gøre vækst til et middel har man over de seneste to årtier set, at det er blevet selvstændiggjort som et indiskutabelt mål for staten.

Her kommer beskatningen for alvor i fokus, for kan man skabe en konkurrencedygtig vækst uden robotter, når alle andre har gunstige vilkår for investering i teknologien?

Det anser jeg som værende meget svært, og det vil have en tydelig effekt på konkurrence­dygtigheden.

Ser vi derudover på en bedre udnyttelse af produktet som bliver skabt af robotterne, er det min hypotese, at vi kan forbedre vores velfærdsniveau samt forbedre velstanden på tværs af samfundet.

Som Bill Gates også belyser, har regeringen en vigtig rolle at spille i indretningen af samfundet til bedst mulig spredning af velfærden. Påvirkningen på selskabsskatten vil være reduceret eller i værste fald den samme, da medarbejderskatten som afledt faktor af effektiviteten og produktions kvaliteten, vil blive overført til selskabs­skatten.