Luk efterlønsordningen

Virksomheder må sige nej til ordrer, fordi de ikke har medarbejdere nok. Det bør udløse et festfyrværkeri af reformer.

»Det giver ikke mening, at skatteyderne betaler dygtige og raske seniorer for at holde fri,« skriver CEPOS-cheføkonom Mads Lundby Hansen. Modelfoto: Iris
Læs mere
Fold sammen

Så er vi der igen: Udsigt til mangel på arbejdskraft. Det vil sige, at danske virksomheder må takke nej til ordrer, fordi de ikke kan besætte ledige stillinger.

Denne konklusion står lysende klart, når man læser Økonomiministeriets Økono­miske Redegørelse, der kom i sidste uge.

Budskabet fra regeringsøkonomerne var klart: Hvis politikerne vil have opsvinget til at fortsætte ud over 2018, så skal der gennemføres nye reformer. Ellers er der simpelthen ikke hænder nok til at håndtere virksomhedernes ordreindgang.

Her er det godt, at den nye VLAK-regering har en målsætning om at øge beskæftigelsen med 55-60.000 personer via nye reformer.

Sammenholder man risikoen for arbejdskraftmangel med VLAK-målsætningen, må der forventes et festfyrværkeri af reformer til foråret. Reformer, der leverer hænder, så økonomien kan vokse. CEPOS har opgjort, at arbejdsudbuddet kan øges med ca. 130.000 personer ved reformer af efterløn, dagpenge, pension, kontanthjælp, topskat mv. Der er masser af lavthængende reformfrugter. Lad mig skitsere de to mest effektive forslag:

Det mest effektive instrument til at øge beskæftigelsen er et stop for tilgangen til efterlønnen.

Efterlønsordningen blev indført af SV-regeringen i 1979 som en midlertidig ordning. Det er på tide, at efterlønnen helt fjernes. Det giver ikke mening, at skatteyderne betaler dygtige og raske seniorer for at holde fri. Det vil øge beskæftigelsen med 40.000 personer frem til 2025. Og jobeffekten er særdeles sikker.

Det skyldes, at seniorerne ofte blot skal fortsætte i det gode job, de har i forvejen. Det kan f.eks. være skolelæreren, sygeplejersken og pedellen. Dvs. de skal ikke ud at søge job. Faktisk oplever vi i disse år, hvor effektivt ændringer i efterlønnen virker. Efterlønsalderen sættes i disse år op med et halvt år ad gangen.

Danmarks Statistik har i en analyse konkluderet, at seniorerne, der berøres af reformen, i høj grad blot fortsætter i deres job. Arbejdsmarkedets parter taler ofte om, at der kommer til at mangle faglærte. Et stop for efterlønnen vil øge antallet af faglærte med 18.000 frem mod 2025.

Budgetforbedringen for det offentlige udgør 15 mia. kr. For de penge kunne topskatten og tre fjerdedele af registreringsafgiften fjernes på samme tid. Det øger arbejdsbuddet med ca. 15.000 personer.

Et andet meget effektivt instrument til at øge beskæftigelsen er ændringer i dagpenge.

Personer på dagpenge er »stærke« ledige. De kommer fra et job, og de har typisk ikke været på dagpenge længe. Og det er relevant at ændre på dagpengene.

Tager man en person på maksimale dagpenge, så er der et lille tab (ti kr. om måneden) ved at tage et lavtlønsjob til 120 kr. i timen, hvis man ikke har børn. Har man børn, så udgør gevinsten omkring 300 kr. om måneden – altså 15 kr. pr. arbejdsdag eller ca. to kr. i timen. Det er oplagt, at denne lille gevinst afholder nogle ledige fra at tage ledige lavtlønsjob i landbruget, på hoteller mv.

Dagpengekommissionen beregnede, at ti pct. lavere dagpenge øger beskæftigelsen med 13.000 personer. En reduktion af dagpengeperioden fra to til et år øger beskæftigelsen med 22.000 personer. Samtidig bør man også særskilt reducere dagpengesatsen for dimittender (dvs. nyuddannede).

Der er ingen grund til, at nyuddannede skal kunne opnå en markant indkomstfremgang ved at gå fra SU til dimittenddagpenge.