Udhængt islandsk bankminister kræver rigsretssag

Det er nu sandsynligt, at det islandske opgør efter bankkollapset ender med sager mod tidligere ministre. En anklaget minister vil renses ved en rigsret. Tidligere statsminister kan få to år.

Islands tidligere statsminister Geir Haarde. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Island kan snart stå over for landets første rigsretssag nogensinde.

Den tidligere socialdemokratiske bank- og erhvervsminister, Björgvin G. Sigurdsson, kræver nu at blive renset for anklager om grov forsømmelighed ved en rigsret, efter at en sandhedskommission mandag udpegede ham som en af de politisk ansvarlige for Islands økonomiske sammenbrud sammen med to ministerkolleger og ledelserne af Nationalbanken og Finanstilsynet.

Ender det politiske opgør med rigsretssager mod daværende ministre, er det en overraskende udvikling:

»Før rapporten udkom, ville jeg have forsvoret, at det ville være relevant med rigsretssager, men nu er et kvalificeret gæt, at det vil blive resultatet. Sådan er det heroppe nu; hvad der virker umuligt den ene dag bliver pludseligt aktuelt,« siger Gudni Th. Jóhannesson, historiker ved juridisk fakultet på Reykjavik Universitet.

Det er op til et tværpolitisk udvalg i parlamentet at følge op på sandhedskommissionens arbejde, og herfra er meldingen, at ministeransvaret er et emne, som udvalget skal tage stilling til inden parlamentet går på ferie i september.

Minister holdt udenfor

Den tidligere bankminister måtte sent mandag for anden gang opgive et hverv som følge af bankkollapset.

Først trådte han tilbage som bankminister kort før det totale finansielle sammenbrud i oktober 2008, og efter sandhedskommissionens rapport måtte han igen gå af - denne gang som gruppeformand for den socialdemokratiske regeringspartner.

Sandhedskommissionens rapport slår fast, at han som bankminister havde det formelle ansvar for en del af de undladelsessynder, som rapporten i rigt mål dokumenterer.

Men rapporten viser samtidig, at han helt bevidst blev holdt uden for afgørende møder om den økonomiske situa­tion, som Nationalbankens ledelse havde med statsministeren, finansministeren og udenrigsministeren op til krakket.

Selv hans egen tidligere partiformand, Ingibjörg Sólrún, der samtidig var udenrigsminister, var med på, at han ikke skulle informeres - tilsyneladende på grund af et ry som lidt for åbenmundet.

Ingen praksis for retssag

Selv om en rigsretssag mod den tidligere regeringstop er rykket tættere på, er det ikke noget, der vil ske de nærmes­te dage. Der er nemlig slet ingen praksis og dermed et væld af uafklarede spørgsmål.

Muligheden for rigsretssager stammer fra den del af dansk ret, som Island bibeholdt efter selvstændigheden i 1944, men har aldrig været prøvet.

Heller ikke herhjemme er rigsretssager ligefrem almindelige: Der har blot været fem sager siden grundlovens vedtagelse og før tamil-sagen i 1990erne skal man helt tilbage til Alberti-sagen i 1910 for at finde et eksempel.

Ifølge Islands statsradio står de tidligere ministre over for en strafferamme på to års fængsel ved en rigsretssag.

Den tidligere statsminister Geir Haarde tager dog den trussel ganske roligt og lægger hovedansvaret på de krakkede banker.