Uden danskernes »hemmelige« skat er der minus på statens finanser

Mange danskere ved ikke, at de betaler denne skat. Men skatten på danskernes pensionsafkast – PAL-skatten – har givet hele 279 mia. kr. siden 2012. Det er meget afgørende for statens finanser.

Finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterer regeringens forslag til finanslov for næste år på onsdag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

På overfladen ser det flot ud. Alt tyder på, at statens finanser i år kommer ud med et overskud på 44 mia. kr. Men hvis man ridser lidt i overfladen, ser det knap så pænt ud. Skatten på danskernes pensionsafkast – den såkaldte PAL-skat – giver milliarder og milliarder af kroner til den danske statskasse, og uden den skat, ville der kun have været et overskud på de offentlige finanser et enkelt år siden 2008.

Det viser beregninger som Berlingske har lavet på baggrund af tal fra Finansministeriet og statistikprogrammet Macrobond.

Op til finanskrisen så billedet helt anderledes ud. Dengang klarede statens finanser sig uden ret mange penge fra skatten på danskernes pensionsafkast.

PAL-skatten er på 15,2 pct. af danskernes pensionsafkast og bliver nogle gange betegnet som danskernes ukendte skat, fordi mange slet ikke er klar over, at de betaler den.

Problemstillingen med PAL-skatten er, at afkastet på danskernes pensionsopsparing svinger meget fra år til år. PAL-skatten giver fra under ti mia. kr. i nogle år og til over 50 mia. kr. andre år. Specielt efter finanskrisen har PAL-skatten givet rigtig godt, og det vil med andre ord sige, at statens finanser i de sidste ti år har været meget afhængig af udviklingen i aktie- og obligationskurserne verden over.

Siden 2012 har danskerne betalt 279 mia. kr. i PAL-skat, så småpenge er der ikke tale om.

Heller ikke i år, hvor den offentlige saldo på 17,2 mia. kr. i andet kvartal i høj grad var båret frem af PAL-skatten ifølge nylige tal fra Danmarks Statistik.

Morten Granzau Nielsen, underdirektør i DI

»I lyset af, hvordan det er gået med den danske økonomi, er det bekymrende, at vi ikke har kunnet lægge mere til side til på nuværende tidspunkt. «


Hos Dansk Inudstri, DI, er Morten Granzau Nielsen ikke alt for glad for den underliggende udvikling i de offentlige finanser.

»På overfladen ser det ret flot ud i år. Men hvis man ser bort fra PAL-skatten er der ikke noget imponerende overskud i år, når vi er seks år inde i et opsving. Det, som gør os bekymret, er, at når vi ser på næste år, er der hellere ikke udsigt til noget prangende overskud. I lyset af hvordan det er gået med den danske økonomi, er det bekymrende, at vi ikke har kunnet lægge mere til side til på nuværende tidspunkt. Hvis der kommer et økonomisk uvejr, har vi ikke ret meget at stå imod med,« siger Morten Granzau Nielsen.

Kommer vi ind i et økonomisk stormvejr, vil det som hovedregel både betyde en forværring af statens almindelige finanser og faldende aktiekurser og dermed lavere PAL-indtægter.

Morten Granzau mener derfor, at udviklingen i den offentlige saldo stiller krav til regeringen, når den på onsdag præsenterer forslaget til finansloven for næste år.

»Det helt centrale er, at man med finansloven for næste år ikke går ud og bruger en masse penge. Vi kan godt være lidt nervøse for, at der er kommet mange ønsker til øgede udgifter og ikke ret mange udspil til, hvordan man kan sikre, at virksomhederne står bedre i den internationale konkurrence. Til gengæld er der flere forslag til, hvordan man kan øge skatter og afgifter,« siger Morten Granzau Nielsen.

Udsvingene blive større

I årene op til finanskrisen væltede det generelt ind med penge til statskassen, og der var rekordstort plus på den offentlige saldo. Specielt i årene 2007 og 2008. Men dengang betød indtægterne fra PAL-skatten ikke ret meget. Det kan også ses på en anden måde. Tilbage i 2007 var ledigheden på tre pct., og overskuddet på statens finanser var uden indtægterne fra PAL-skat på omkring 100 mia. kr.

Sidste år var ledigheden på lidt over 3,5 pct., mens overskuddet på den offentlige saldo uden PAL-skat var på under 25 mia. kr.

Senioranalytiker i tænketanken Kraka, Niels Storm Knigge, er helt enig i, at regeringen er blevet mere afhængig af indtægterne fra skatten på afkastet af danskernes pensionsopsparing. Det er en følge af, at vores samlede pensionsopsparing vokser. Den er oppe på omkring 3.800 mia. kr., og Finansministeriet regner derfor med, at der vedvarende vil være en gennemsnitlig indtægt fra PAL-skatten på 25 mia. kr. om året.

Niels Storm Knigge understreger samtidig, at udsvingene i indtægterne fra PAL-skatten vil blive større, efterhånden som pensionsformuen vokser yderligere. Det vil den gøre nogle år endnu.

»Men det skal man ikke være så bekymret for. Vi kan godt undvære indtægt fra PAL-skatten i nogle år« siger Niels Storm Knigge.

Mange deltidsbeskæftigede

Han er delvist enig med DI i, at man godt kunne ønske sig et lidt større overskud på statens finanser på nuværende tidspunkt.

»Finanspolitikken er passende afstemt og bør holdes nogenlunde neutral, men det kunne selvfølgelig være godt med et større manøvrerum til at modgå kommende kriser. Det forudsætter, at man kan hæve den strukturelle saldo. Det kan ske enten ved at hæve skatterne, sænke det offentlige forbrug eller øge arbejdsudbuddet afhængig af, hvad man rent politisk ønsker,« siger Niels Storm Knigge.

Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Erik Bjårsted mener ikke, at vi skal være bekymret. Når det i forhold til 2007 ser dårligere ud med den offentlige saldo, skyldes det, at der er kommet flere ældre og flere studerende.

»Hertil kommer, at fuldtidsbeskæftigelsen ikke er kommet helt op på samme niveau som før finanskrisen. Mange af de nye job, der er blevet skabt, er deltidsbeskæftigelse. Herudover er der givet nogle skattelettelser for at give dynamiske effekter. Det er ikke sikkert, at de er så store, som man regner med. Og så ser det ikke så godt ud på de offentlige budgetter,« siger Erik Bjørsted.

I lighed med DI og Kraka mener Erik Bjørsted, at regeringen skal føre en nogenlunde neutral finanspolitik for næste år. Det vil sige en finanspolitik, der ikke sætter ekstra skub i økonomien, men heller ikke gør det modsatte.

Berlingske har forsøgt at få politiske kommentarer til artiklen fra de Radikale og de Konservative, men det er ikke lykkedes.