Tysklands eksport overrasker meget positivt

Tysklands eksport steg overraskende i april, hvor der ellers var ventet et fald.

Foto: DAVID GANNON.
Læs mere
Fold sammen

Tysklands eksport steg overraskende i april, hvor der ellers var ventet et fald. Fremgangen blevet opgjort til 1,9 pct. fra marts mod en fremgang 1,3 pct. måneden før. Til sammenligning havde analytikere ventet en tilbagegang på 0,4 pct., ifølge Bloomberg News.

Importen faldt med 1,3 pct. mod en ventet stigning på 0,5 pct., mens Tysklands handelsbalance overraskede positivt med et overskud på 22,1 mia. euro. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News ventet et overskud på 19,4 mia. euro.

Betalingsbalancen viste et overskud på 19,6 mia. euro i måneden mod økonomernes prognose om et overskud på 20,5 mia. euro. Måneden før var betalingsbalanceoverskuddet på 27,3 mia. euro, hvilket var en revidering fra tidligere meddelt 27,9 mia. euro.