Det er muligt at undgå massive underskud på de offentlige finanser efter 2020 ved selv en mindre nedjustering af væksten i det offentlige forbrug, viser beregninger fra Finansministeriet.
Udgifterne til især et stigende antal ældre vil sammen med de faldende indtægter fra Nordsøen og andre uheldige forhold give Danmark så store underskud, at vi ikke kan overholde EUs regler på dette område efter 2020. Underskuddene vil tilmed forsætte, sådan som tingene ser ud i dag, meget langt ud i fremtiden og frem til efter 2060, hvis det nuværende system fortsætter.
Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) har af samme årsag foreslået, at danskernes pensionsalder hæves med ét år fra 67 til 68 år. Folketinget har allerede vedtaget, at folkepensionsalderen øges fra 67 til 68 år i 2030. Men Morten Østergaard vil rykke det tidspunkt fem år frem til 2025. Det vil nemlig kunne løse hovedparten af de problemer med offentlige underskud, som tegner sig ude i fremtiden.
Højere skatter
Højere pensionsalder er dog ikke den eneste vej frem. Der er også mulighed for at øge udbuddet af arbejdskraft på anden vis, eksempelvis ved at gøre det sværere at få dagpenge eller andre offentlige ydelser. Der er også mulighed for at øge skatter og afgifter, men de er i forvejen ret høje og vanskelige at sætte yderligere op, uden at det skader arbejdslysten og den økonomiske vækst.
»Men der er også en anden og nem vej frem. I årene fra 2021 til 2041 kan væksten i det offentlige forbrug reduceres fra de ventede lidt over 1,05 procent til 0,9 procent årligt. Det er en ganske minimal reduktion i væksten i det offentlige forbrug,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra CEPOS.
Finansministeriets beregninger viser, at en sådan beskeden reduktion i væksten i det offentlige forbrug vil gøre det muligt at overholde EUs budgetkrav.
Cheføkonom Kai Lindberg fra Lån & Spar Bank siger dog hertil, at alle langsigtede fremskrivninger på dette område skal tages med et gran salt.
Ingen panik
»Der er ingen grund til at gå i panik over noget, som måske vil ske mange år ud i fremtiden, for meget kan ændre sig inden da. I realiteten er det også kun mindre justeringer, der skal til for at undgå de underskud, som måske kommer efter 2020,« siger Kai Lindberg.
Finansminister Bjarne Corydon (S) budgetterer med en vækst i det offentlige forbrug på 0,6 procent årligt de næste fem år frem mod 2020, mens Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen (V), lægger op til nulvækst frem mod 2020.
»Med en vækst i det offentlige forbrug på 0,9 procent årligt vil der fortsat være plads til bedre service,« siger Mads Lundby Hansen.
Det såkaldte demografiske træk, der viser, hvor meget de offentlige udgifter vil vokse i de kommende år som følge af befolkningens ændrede alderssammensætning, er på 0,6 procent efter 2020.
Det har Finansministeriet netop offentliggjort. Før har der kun været tal for det demografiske træk frem til 2020, og det er på 0,3 procent.
En lavere vækst i det offentlige kan opvejes af øget produktivitet i den offentlige sektor. Produktiviteten kan eksempelvis fremmes ved at udlicitere flere opgaver til private virksomheder, indføre mere præstationsfremmende aflønning, investeringer i ny teknik, ved at satse mere på efter- og videreuddannelse og meget andet.
Finansministeriet har i øvrigt i sine langsigtede fremskrivninger for dansk økonomi antaget, at ejendomsværdiskatten fra 2020 følger prisudviklingen. Derfor giver det ikke en forbedring af de offentlige budgetter at ophæve skattestoppet fra 2020, sådan som det ofte siges.
Det er allerede indregnet.
