Højere pensionsalder, højere boligskatter eller lavere vækst i de offentlige udgifter. Det er vejen frem, hvis Danmark skal undgå de store underskud på de offentlige finanser, som truer forude.
Det er et klart flertal af hele 56 danske økonomer fra universitetet, banker, interesseorganisationer og tænketanke, der vurderer dette. Økonomerne svarer jævnligt på spørgsmål fra Berlingske Business, og denne gang er det 85 procent af alle de adspurgte, der i »høj« eller »nogen grad« peger på en højere pensionsalder som en god vej frem.
Lige derefter følger 71 procent, som i »høj« eller »nogen grad« gerne vil have boligskatterne op, mens 69 procent ønsker en lavere vækst fremover i det offentlige forbrug. Kun 33 procent anser det derimod for en god idé, at hæve skatter og afgifter, hvilket da også har en række uheldige virkninger på lysten til at arbejde og den økonomiske vækst.
Cheføkonom Lone Kjærgaard fra Arbejdernes Landsbank er helt enig i, at højere boligskatter er en god vej frem.
»Skattestoppet på ejendomsværdiskatten bør fjernes, ellers er der tale om en skat, som går mod nul, og som over de kommende år vil blive udhulet helt af inflationen. Men det er også blevet en skat, der rammet uretfærdigt. Man betaler nemlig den fulde skat på én procent på Lolland, hvor boligerne stort set ikke er steget siden 2001, mens man kun betaler en halv procent i Gentofte, hvor boligerne er fordoblet i pris siden 2001,« siger Lone Kjærgaard.
Hun tilføjer, at Danmark skal og bør gøre noget ved det såkaldte hængekøjeproblem inden for få år, fordi vi ellers kommer i konflikt med EUs regler for store underskud.
»En højere pensionsalder er også en god mulighed til at løse problemet, mens det er mindre oplagt at hæve skatter og afgifter, da de er høje nok i forvejen,« siger Lone Kjær-gaard.
Danmark i top med pensionsalder
Den danske pensionsalder står allerede til at stige pænt over de kommende år. EU skønner således i sin seneste »Ageing Report«, at den gennemsnitlige pensionsalder i Danmark vil stige fra nu tæt ved 62 år til tæt ved 68 år i 2060.
Det vil placere Danmark sammen med Holland og Italien, som de lande i EU, der har den klart højeste pensionsalder, mens Belgien og Frankrig omvendt ligger i bund. Men selv den stigning i pensionsalderen, der er udsigt til herhjemme med de reformer, som allerede er vedtaget, er ikke nok til at holde de store underskud væk, som vil opstå efter 2020 og fortsætte i måske 50 år eller længere endnu frem i tiden.
En del økonomer peger også på lavere dagpengesats, kontanthjælp eller andre overførselsindkomster som en vej frem til at få bedre offentlige finanser.
Det er et tiltag, som udover at spare penge kan øge incitamentet til at tage et arbejde. Det er så også noget, der på kort sigt kan øge uligheden.
Hvis en del kommer i arbejde som følge af lavere overførsler, kan det dog være med til at trække flere i gang og give dem en større livsindkomst på længere sigt.
