Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Fremgangen bliver dog noget mere moderat, end det var tilfældet i første halvår af 2015, hvor boligmarkedet var præget af store prisstigninger, da et rentefald i starten af året gjorde det billigere at sidde i eget hus.
Det fremgår af Økonomisk Redegørelse offentliggjort torsdag af Finansministeriet.
- I de kommende år ventes huspriserne for landet som helhed fortsat at stige - om end i et mere moderat tempo end i første halvår 2015. Boligrenterne ventes fortsat lave gennem prognoseperioden, hvilket holder finansieringsomkostningerne nede, hedder det i redegørelsen.
Regeringen spår en fremgang i huspriserne på 4 pct. i såvel 2016 som 2017. I år ventes huspriserne at stige med 6,3 pct. mod tidligere estimeret 6,5 pct. i den forrige redegørelse fra september.
Regeringens skøn for den 30-årige realkreditrente er sænket til 3,1 pct. i 2016 fra tidligere 3,3 pct. I 2017 ventes den 30-årige rente at ligge på 3,2 pct. Renten på etårige flexlån ventes at være nul næste år mod tidligere estimeret 0,1 pct. I 2017 spår regeringen en lille rentestigning til 0,2 pct. målt på den etårige flexlånsrente.