Perleplader vandt initiativpris

Den, der lever stille, lever godt. Ordene kom fra adm. direktør. Lene Haaning fra Malte Haaning Plastic A/S, som i går

vandt årets initiativpris fra Dansk Industri, DI.



Alle børn kender perlepladerne, som børn og barnlige sjæle

bruger til at lave mønstre og billeder af hundredevis af de små farverige og pædagogiske plastikperler. Og nu er

den stille tilværelse i Nykøbing Mors forbi for prisvinderen.



På DI''''s MMV-konference i København i

går overrakte Prins Joakim den overraskede adm. direktør en dekorativ statuette sammen med et par særdeles anerkendende

ord:



- Når Malte Haaning Plastic A/S bliver fremhævet i dag, er det fordi virksomheden har leveret et fremragende

eksempel på på et veltilrettelagt og velgennemført generationsskifte. Det har givet styrke til at lægge en målrettet

strategi, der har resulteret i stor vækst i omsætningen og antallet af medarbejdere, som igen bidrager til vækst

i lokalsamfundet, sagde prinsen ved prisoverrækkelsen.

Eksportperler

Det er 11. gang, DI''''s initiativpris uddeles til

en mindre virksomhed med under 100 medarbejdere. Overrækelsen foregik på DI''''s konference for mindre og mellemstore virksomheder,

hvor alle DI''''s regionale foreninger hver havde indstillet en virksomhed til årets initiativpris. Prisen går til en virksomhed,

der dels har skabt vækst, men som også har bidraget til at løfte lokalområdet.



Malthe Haaning Plastics

fremgang bygger bl.a. på en solid eksportsucces de senere år. Lene Haaning lader dog ikke til at hvile på laurbærrene:



-

Der jo stadig lande i Verden, hvor de ikke har hørt om vores perler, sagde hun, da hun fik prisen overrakt.