Partner-exit fra revisionshus, mavepuster til Facebook og bliv mester i aktier

Foto: LUCAS JACKSON.
Læs mere
Fold sammen

Godmorgen

Svømmer der en lille børshaj rundt i maven på dig? Fra i dag kan du deltage i et spritnyt og omfattende aktiespil. Berlingske Business har i samarbejde med Nordea udviklet spillet Aktiemanager, hvor hobby-spekulanter kan købe og sælge fiktive aktier – helt uden risiko for at miste huset, bilen, kajakken eller ægtefællen. Spillet er gratis, og vinderen får betalt en tur for to til Nasdaq-børsen i New York. Få gode råd om køb og salg aktier fra chefaktierådgiver Michael Borres.

Halvandet år inde i det nye KPMGs etablering i Danmark forlader fire partnere fra ejerkredsen det nye KPMG, fremgår det af en intern KPMG-meddelelse. Ifølge KPMGs topchef, Thomas Hofman-Bang, handler det dog ikke om tilpasninger eller fyringer.

EU-Domstolen slog tirsdag fast, at EU-Kommissionens såkaldte »safe harbour«-aftale med USA om overførsel af personlige data er ugyldig. EU-journalist Jakob Ussing analyserer. 

Slagsmålet i det stenrige tobaks-familie Færch fortsatte i rettten tisdag, hvor var Færch-klanens matriark Lone Færch, Merethe Færchs eksmand og hendes bror, Erik Stener Færch, tog plads i vidneskranken i landsretten. Sagen handler om, at Tineke Færch har sagsøgt sin datter Merethe for over 200 millioner kroner.

En spritny udbygning i Københavns Lufthavn skal bane vejen for vækst på langdistanceruterne. Men den nye tilbygning er ikke bare et spørgsmål om ekstra plads, men også et studie i »nudging« - en ubemærket påvirkning af passagerernes adfærd gennem nøje udtænkt indretning.

De økonomiske vismænd præsenterer i dag ny udgave af rapporten "Dansk Økonomi", der denne gang fokuserer på en konjunkturvurdering og danskere på kanten af arbejdsmarkedet. Læs hele kalenderen her.

Med venlig hilsen

Morten Thorborg Jasper, jourhavende - Business.dk