Olieselskaber skærer dybt trods milliardoverskud

De globale olieselskaber tjener stadig milliarder af kroner, men er nervøse for fremtiden, og skærer hårdt i omkostningerne på grund af usikkerhed om efterspørgslen og prisen på olie

Olieselskaberne tjener markant færre penge i år, end i andet kvartal sidste år. Her er det et olieraffinaderi i Melbourne, Australien. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix
23 millioner kroner efter skat. I timen. Døgnet rundt. Så mange penge tjente alene olieselskaberne Exxon Mobil, Shell og BP i andet kvartal. Eller tilsammen 49,5 milliarder kr.

Det lyder af meget, men olieselskaberne tjener markant færre penge end i andet kvartal sidste år, hvor olieprisen i slutningen af juni var eksploderet til 140 dollar pr. tønde, eller mere end dobbelt så meget som i dag.

Eksempelvis måtte den vestlige verdens største olieselskab, Exxon, konstatere at bundlinjen på plus 4 milliarder dollar var 66 pct. mindre end de 11,7 milliarder dollar, eller godt 61 milliarder kr., som selskabet tjente fra slutningen af marts til slutningen af juni sidste år.

Voser svinger sparekniven
Milliardoverskud eller ej, så skærer olieselskaberne nu hårdt i omkostningerne. Mest drastisk er den nye topchef i Shell, Peter Voser, gået til værks.

Han har krævet, at de 750 højst placerede chefer i Shell skulle søge deres egne job igen, bortset fra at der kun var 600 stillinger at vælge imellem.

De sidste 150 chefposter er ganske enkelt blevet ellimineret. Også BP’s topchef, Tony Hayward, har advaret om at der vil ske yderligere fyringer fordi omkostningerne skal ned. BP har allerede reduceret omkostningerne med 2 milliarder dollar, og vil nu til at spare yderligere 1 milliard dollar.

Nervøse oliebaroner
Der er flere forklaringer på, hvorfor olieselskaberne skærper knivene, selv om de stadig tjener milliarder af dollar.

Grundlæggende er de fleste oliebosser stadig nervøse for fremtiden, og for om opbremsningen i den globale økonomi også på længere sigt kan føre til mindre efterspørgsel og lavere priser på olie.

Ifølge det internationale energiargentur IEA vil efterspørgslen på olie tidligst komme tilbage på 2008-niveauet i 2011, og da BP’s Tony Hayward i tirsdags præsenterede et overskud der blev mere end halveret til 3,1 milliarder dollar, advarede han om at han ventede en »lang og udmattende« tid før verdensøkonomien er tilbage på vækstsporet.

Investeringsprogrammer koster dyrt
En anden grund til at oliebaronerne er blevet nervøse er, at de ganske enkelt har brug for at tjene milliarder af dollar konstant, for at finansiere deres gigantiske investeringsprogrammer.

I dag koster det milliarder at efterforske, udvinde og distribuere gas og olie fra nye felter. Alene i andet kvartal foretog Shell investeringer for 8,1 milliarder dollar, og oliegiganten forventer i år at skulle investere op til 32 milliarder dollar, mens Exxons investeringsprogram er på 415 mio. kr. - om dagen.

Den tredje grund til at oliecheferne skærer hårdt i omkostningerne er at deres aktionærer gennem flere år er blevet forvænt med stadigt stigende udbytter og tilbagekøb af aktier, som har gjort olieinvesteringer til en gylden forretning.

De fleste olieselskaber bortset fra Exxon er allerede holdt op med at tilbagekøbe egne aktier, men oliedirektørerne er ikke meget for også at begynde at skære i de store udbytter.

Dels tjener olieselskaberne jo stadig masser af penge, og dels er direktørerne simpelthen nervøse for, at aktionærerne vil blive vrede, hvis udbytterne bliver skåret.

Tidligere var energi- og bankaktier kendt for at levere solide og forudsigelige udbytter, men det kan bankerne ikke just prale med mere, så derfor er der stort fokus på olieselskabernes udbyttepolitik.