Nu pumpes der 1.000 mia. euro ud i svag europæisk økonomi

Den Europæiske Centralbank (ECB) fyrer nu en ny bazooka af mod den lave inflation og tiltagende krise i Europa. Banken vil indlede opkøb af forskellige slags obligationer for tæt ved 1.000 milliarder euro i de kommende måneder.

Det er præsidenten for ECB, italienske Mario Draghi, der torsdag annoncerede de nye opkøb af obligationer. Fold sammen
Læs mere
Foto: CIRO DE LUCA
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den Europæiske Centralbank (ECB) begynder i midten af oktober at købe realkreditobligationer op i stort omfang fra de 18 eurolande. Lidt senere i fjerde kvartal vil de også købe såkaldte asset backed securities (ABS), der er en slags sammenpakket kurv af forskellige slags private forbrugs- og billån.

Formålet med disse tiltag er at pumpe penge ud i den svage europæiske økonomi, presse renten ned og svække euroen, sådan at Europa får en bedre konkurrenceevne og højere inflation. Opkøbene vil stå på i mindst to år, og dermed vil renten med meget stor sandsynlighed forblive ultra lav både i 2015 og 2016.

Det er præsidenten for ECB, italienske Mario Draghi, der torsdag annoncerede de nye opkøb af obligationer.

Styrelsesrådet for ECB, der har 24 medlemmer, afvikler normalt sine møder i Frankfurt am Main i Tyskland. Med jævne mellemrum holdes det ordinære pengepolitiske møde dog i et af de 18 eurolande, hvorfor ECBs øverste beslutningsorgan denne gang er samlet i Napoli i Syditalien, der er et af Europas mest udpinte områder. Her blev Styrelsesrådets medlemmer da også mødt med massive demonstrationer og optøjer. Det sydlige Italien plages ikke alene af en tårnhøj ledighed omkring 30 procent af arbejdsstyrken, men også af voldsom kriminalitet og fattigdom. Den triste udvikling understreger tydeligt for ECBs direktion og nationalbankdirektører fra eurolandene, hvilken nærmest alarmerende situation, Europa for tiden befinder sig i.

ECB kamp mod krisen

Det er tilmed i nu mere end seks år, at krisen har lammet de fleste euro-lande og banket ledigheden i vejret, mens ECB igen og igen har forsøgt at sætte nye stimulanser i søen. Det er sket ved at sænke renten, og oversvømme de europæiske banker med superbillige lån. Samlet har ECB pumpet flere end 1.000 milliarder euro ind i bankerne siden 2011, og i sidste måned tilbød de bankerne nye billige fireårige lån til en rente på bare 0,15 procent for 400 milliarder euro. Men kun 82 milliarder euro valgte bankerne at låne hos ECB.

Den 4. september overraskede ECB også ved at sænke renten - endnu engang. Det betød, at renten for udlån nu er nede på bare 0,05 procent, mens indlånsrenten hedder minus 0,2 procent, sådan at bankerne nu skal betale penge for at have penge stående hos ECB.

Men nu tages også mere utraditionelle metoder i brug med opkøb af obligationer. Mario Draghi siger, at ECBs balance med opkøbene skal øges til samme niveau som i 2012. Det tyder på, at der skal købes forskellige slags obligationer op for så meget som 1.000 milliarder euro, så balancen igen nærmer sig 3.000 milliarder euro.

Mere er på vej

Mario Draghi siger også, at yderligere tiltag kan komme på tale for at hindre en langtrukken periode med meget lav inflation. Der er énstemmighed i ECBs styrelsesråd om, at alle midler skal tages i brug, understreger han.

Dermed åbner Mario Draghi for, at der senere kan blive tale om egentligt opkøb af statsobligationer, sådan som centralbankerne fra både USA, Japan og Storbritannien allerede har gennemført i stort omfang.

ECBs mål er, at holde inflationen tæt på, men under to procent. Men i september var inflationen nede på bare 0,3 procent, viser de første og foreløbige skøn fra Eurostat.

Mario Draghi advarer endda om, som han har gjort utallige gange før, at opsvinget i Europa fortsætter med at være svagt og holdes nede af høj arbejdsløshed, masser af ledig kapacitet og problemer i bankerne. Derfor er der større risiko for, at det kommer til at gå værre end bedre fremover, fastslår ECB.

Strukturreformer, som gør økonomien mere konkurrencedygtig og fleksibel, er også hvad Mario Draghi efterlyser på ny, hvilket han også har gjort stribevis af gange før.