Litauen frister danske virksomheder

Efter ti års EU-medlemskab og indførelsen af euroen er Litauen mere integreret i den europæiske økonomi end nogensinde. Danske virksomheder har efterhånden set lyset østfra.

Vilnius i Litauen Fold sammen
Læs mere
Foto: PETRAS MALUKAS

Danske virksomheder ser i stigende grad muligheder i de baltiske lande. Deriblandt Litauen, der trods nogle år i skyggen af finanskrisen atter oplever taktfast økonomisk vækst.

Industriens organisation, DI, tager jævnligt temperaturen på de lande, som er i medlemsvirksomhedernes kikkert, og ser man i den forbindelse på Litauen, danner der sig et billede af et lille, ungt EU-land med fuldvoksne ambitioner om at forvandle den europæiske forbindelse til økonomisk vækst.

BNP pr. indbygger på 15.600 dollar er stadig blot en fjerdedel af det danske, men det går den rigtige vej. Væksten har de seneste par år ligget lige omkring de tre procent, og forventningen er, at den i det turbulente 2015 vil ende på 2,3 procent og vokse til 3,3 procent i 2016, skriver DI i sit markedsfokus på Litauen.

Dansk eksport til Litauen har ligget nogenlunde stabilt de seneste år, mens importen stiger. Den ligger nu på omkring fire milliarder kroner årligt. Det er ikke enorme tal, men man skal på den ene side huske, at Litauen er et lille land med blot 2,9 millioner indbyggere, samt at det tidligere østblokland så at sige måtte begynde forfra ved Murens fald.

Tallene viser også noget om, hvad der kan friste danske virksomheder. Lønniveauet er stadig relativt lavt i Litauen, og mens det kan hæmme dansk eksport, giver det gode muligheder for billig produktion.

Chefkonsulent i DI Helle Bundgaard mener, at der er gode årsager til, at danske virksomheder øger deres samarbejde med litauiske virksomheder. De grundlæggende årsager handler om muligheder og de fællestræk, der er landene imellem.

»De baltiske lande – og deriblandt Litauen – er nærmest oplagte samarbejdspartnere for danske virksomheder. Det er nærmarkeder, og som EU-lande har de samme rammevilkår som os, og så har vi et kulturelt og historisk fællesskab med dem. Det betyder altså noget, når man driver forretning,« siger hun og tilføjer:

»De udgør et stort potentiale for dansk erhvervsliv, og vi er allerede godt repræsenteret derovre. Men jeg tror også, at det har en stor værdi, at for eksempel unge fra Baltikum studerer i Danmark. Det skaber bånd og forbindelser, der på længere sigt kan give afkast.«