Kan præsidenten Trump kappe båndet til forretningsmanden Trump? I denne uge får vi svar

Donald Trump er den første milliardær, som sætter sig til rette i Det Hvide Hus. Han er samtidig i sig selv et varemærke, og det komplicerer situationen.

Lige om lidt er han USAs præsident: 20. januar overtager Donald Trump Det Ovale Kontor i Washington, men inden da skal han fortælle amerikanerne, hvordan han vil sørge for, at hans businessimperium ikke forgrener sig ind i Det Hvide Hus. Arkivfoto: Don Emmert/AFP
Læs mere
Fold sammen

Dette er ugen, hvor Donald Trump som USAs næste præsident skal over­bevise amerikanerne om, at han på troværdig vis kan adskille sine forretninger fra præsidentembedet.

På torsdag har Trump lovet at offentliggøre, hvordan han vil sikre, at der er vandtætte skotter mellem hans milliardforretninger og Det Hvide Hus.

De fleste mener, at det vil blive overordentligt svært, hvis ikke han sælger det hele og lægger sin formue i en såkaldt blind trust. Men det gør Trump ikke, og det er han heller ikke forpligtet til. Det ville han være, hvis han skulle indtage en hvilken som helst anden stilling i en ny administration. Men der er ikke regler for, hvad en præsident skal og ikke skal. Kun forventninger om en høj grad af etik og moral.

Donald Trump har allerede sagt, at han vil lave en konstruktion, hvor børnene overtager hans forretninger, mens han er præsident. Men det er langt fra nok. Der skal meget mere til for at være sikker på, at der aldrig er et interessesammenfald mellem Trumps arbejde som USAs præsident og hans forretninger.

Det rækker ikke, at tre af de voksne børn overtager forretningerne. Eric, Donald Jr. og Ivanka Trump er alle kvalificerede til at træde ind, men det kan være svært at forestille sig, at der ikke vil være en nær tilknytning og forretningsinteresser mellem de tre børn og deres far, selv om han så skulle kunne lukke øjne og ører i de fire år, han sidder i Det Hvide Hus. Der vil komme interessekonflikter med et så tæt familieskab, så Trump er i alvorlige problemer fra begyndelsen, hvis ikke han finder en metode til at adskille det hele i et troværdigt setup.

Det mener Trump godt, at han kan. Men hvor kompliceret, det hele er, ses af, at der allerede nu er problemer, som han ikke rigtigt kan gøre ret meget ved.

Donald Trumps navn er forbundet med hoteller, golfområder og store bygninger verden over. Allerede nu aflægger nogle af disse landes forretningsfolk besøg i Trump Tower i New York i håb om på en eller anden måde at få gavn af bekendtskabet med præsidenten.

Trumps nye hotel i Washington D. C., som blev åbnet for et par uger siden med en kæmpereception og særlige invitationer til byens diplomater, har allerede vakt bekymring hos de øvrige hoteller i den amerikanske forbundshovedstad.

F.eks. har Qatars ambassadør allerede fravalgt et andet hotel i byen, hvor han plejede at fejre Qatars fødselsdag. Han har nu booket sig ind på Trumps hotel. Og andre lande følger efter, fordi en uforsigtig hotelledelse under receptionen antydede, at det ikke ville se godt ud, hvis udenlandske stats- og regeringschefer ikke valgte at bo på Trumps hotel, når de var på officielt besøg.

Det var også forventningen, at ambassaderne holdt receptioner og lignende på dette hotel. Er det et ondskabsfuldt rygte? Nej, flere diplomater har bekræftet, at de har fået »pæne« forespørgsler fra Trumps nye hotel, der ligger et stenkast fra Det Hvide Hus, sikkert uden at Trump selv har kendt til det.

Det samme med en lang række andre bygninger rundt om i verden, som nu ventes at få endnu mere besøg end tidligere af folk, der gerne vil være tæt på den nye præsident. Det har allerede været fremme, at nogle lande lige pludselig har skåret igennem deres eget bureaukrati og har givet nye byggetilladelser til Trumps folk, selv om man inden valget ikke gav tilladelserne og af forskellige grunde forhalede processen.

Donald Trump er den første milliardær, som sætter sig i Det Hvide Hus. Han er samtidig i sig selv et varemærke, og det komplicerer situationen. Den nærmeste, vi i nyere tid kommer Trump, er Republikanernes velhavende præsidentkandidat fra 2012, Mitt Romney, der er med i et stort amerikansk foretagende.

Romney meddelte, at han ville sælge det hele, hvis han blev præsident. Han havde også den fordel, at han ikke var et varemærke på det forretningsmæssige område, og den virksomhed, han havde interesser i, var ikke genstand for konstant bevågenhed. Det var en kontorforsyningsforretning, som ikke i den grad tiltrak sig opmærksomhed.

Hvordan Trump vil klare det, ved vi mere om på torsdag.

Men uanset hvad vil hans forretningsimperium blive genstand for mange nysgerrige, som vil være en del af magten. Og hvis ikke han helt sælger det, men bare overdrager det til børnene, så vil han også vide det, hvis de fortsætter med at investere i f.eks. Kina. Og så vil alle hans beslutninger på dette område blive set i det lys.