Kan kommunen finde job uden for grænserne?

Tony Halling Reinkvist er uddannet ingeniør og har været ledig siden september sidste år. Han har stadig ikke fået at vide, hvad der skal ske, nu hvor kommunen har overtaget beskæftigelsesindsatsen fra staten. »Det gør mig nervøs,« siger han om det nye sy

Foto: Mikkel Møller Jørgensen. Tony Halling Reinkvist har ikke mange rosende ord til overs for overgangen til den ordning, som officielt trådte i kraft i går.
Læs mere
Fold sammen
Tony Halling Reinkvist er 44 år og uddannet ingeniør. Han har været ledig siden september sidste år.

Han er en af de mange højtuddannede uden arbejde, som staten hidtil har haft beskæftigelsesansvaret for, men som fremover skal ty til hjemegnskommunen Ishøj, når han skal i aktivering eller på jobkurser.

Han har ikke rosende ord til overs for overgangen til den ordning, som officielt trådte i kraft i går.

»På mit sidste møde i maj, fik jeg at vide, at det hele overgik til kommunalt regi, men de vidste ikke, hvad der skulle ske fra 1. august, så de stod selv med håret i postkassen. Jeg skal til møde med konsulenten igen i starten af september, og der forventer jeg at få nogen afklaring. Til den tid må de være blevet orienteret om, hvad der mere konkret skal ske med dem selv og med de personer, som de har ansvaret for,« siger han om den private aktør, som er hyret til at stå for beskæftigelsesindsatsen.

Ved godt mod
Tony Halling Reinkvist tvivler på, at kommunen kan håndtere ansvaret for de højtuddannede, fordi de har nogle særlige behov.

Tonys kone er for eksempel hjemmegående, og derfor er de klar til at rykke teltpælene op, når som helst.

»Jeg søger job i hele landet, og hvis jeg bliver tilbudt et job i Jylland, så er vi klar til at flytte,« som han siger, men kan kommunen finde et job til ham langt væk fra kommunegrænsen?

»Det gør mig nervøs, for når der pludselig kommer nogle højtuddannede, så tror jeg ikke rigtig, de kan håndtere det,« siger han.

For et år siden arbejdede han som supportingeniør i den danske afdeling af den tyske elektronikfabrikant, Rohde Schwarz. Når virksomheden solgte sine produkter til en kunde, hjalp Tony kunderne med de problemer, der måtte opstå med det højteknologiske udstyr. Men da finanskrisen indtraf, forsvandt kunderne, og dermed var der ikke længere brug for Tony i virksomheden.

»Det er ikke rart at være ledig. Man synker mere og mere ned. I januar og februar var jeg nok længst nede, men jeg bliver mere og mere positiv,« siger han.



Er du ved godt mod?

»Jeg har kørt lidt i bølger, men gudskelov har jeg en kone, som støtter mig. Jeg har været til jobsamtale i dag, og jeg har fået at vide, at de meget gerne vil se mig til endnu en samtale, så det er det mest positive, der er sket. Du har fanget mig på en god dag,« siger han.