Hovedstaden vælter sig i friværdi, og det sætter gang i forbrugsfesten

Friværdierne er meget afgørende for, hvor meget danskerne har lyst til at forbruge. Jo bedre det går på boligmarkedet, desto bedre føler man, at ens privatøkonomi har det, viser ny analyse.

Siden finanskrisen har det knebet med for alvor at få gang i danskernes forbrugsfest. Bedst ser det ud i og omkring København, hvor øgede friværdier har sat mere gang i forbruget. Øget boligformue er et afgørende element for et stærkere privatbrug. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sarah Christine Nørgaard
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Friværdierne hos boligejere i hovedstadsområdet vokser, og er nu som det eneste sted i landet på højde med tiden før finanskrisen. Det sætter gang i forbrugsfesten i København og omegn. I resten af landet er friværdierne stadig et stykke efter toppen fra for ti år siden, og det er med til at bremse danskernes forbrugsfest.

Store friværdier giver således også større forbrug. Det er Danske Bank, der har gravet dybt i en række tal og set på udviklingen i friværdierne i landets kommuner og samtidig set på, hvordan forbruget er rundt omkring i landet.

Tallene viser, at de kommuner, hvor friværdierne er tættest på niveauet fra før finanskrisen, også er de kommuner, hvor der er mest gang i forbrugsfesten. Forbruget er her målt på udgifter betalt med kontant, PBS eller kort.

Privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen fremhæver, at danskernes privatforbrug naturligt nok afgøres af, hvor meget vi tjener.

Men ens formue er ligeledes meget vigtig. Dels fordi formuen rent praktisk er afgørende for, hvor meget man eventuelt kan låne. Dels er der det rent psykologiske, at en større formue og større friværdi har betydning for, hvor rig man føler sig.

»Boligmarkedet er afgørende for, hvor godt man synes, at ens privatøkonomi har det. Hvis du oplever, at der er mere luft i økonomien, føler du dig mere sikker, tør gå ud og forbruge mere. Størrelsen af friværdierne er dermed med til at forklare, hvorfor der er stor forskel på forbrugsfesten rundt omkring i landet,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

»Rigtigt mange steder går det fremad med boligpriserne, og friværdierne stiger, men der er stadig et stykke vej til niveauet fra før finanskrisen. Det fortæller, hvorfor vi sidder mange år efter finanskrisen og stadig har en relativ svag fremgang i forbruget. Når vi får en faldende formue, som vi så efter finanskrisen, har det betydning for økonomien mange år efter,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Rudersdal topper listen

Da finanskrisen ramte Danmark, røg boligmarkedet ind i en gevaldig nedtur med faldende priser over hele landet. I analysen fra Danske Bank kan man se, at i gennemsnit faldt friværdierne fra toppen i 2007 og til bunden i 2012 med næsten 60 pct. For et gennemsnitshus svarer det til et formuetab på 680.000 kr.

En ganske solid nedgang for en almindelig dansk familie. Danskerne blev skræmte og begyndte at holde pengene tæt til kroppen, og privatforbruget røg i bund. Siden er udviklingen vendt, men med stor geografisk spredning.

Bedst er det gået i Rudersdal Kommune nord for København, hvor forbruget fra maj 2014 til maj i år er vokset med 11 pct. Gentofte, København og Allerød har ligeledes oplevet en solid vækst med en fremgang på henholdsvis ti pct., ni pct. og otte pct.

Det er, når man måler forbruget betalt med kontanter, kort eller PBS. Der er således ikke tale om direkte lånefinansieret forbrug. Men større friværdi kan give mulighed for lån i huset, som kan give mere forbrug.

Danske Bank påpeger, at går man fra at skylde 110 pct. til 100 pct. af husets værdi, giver det næppe anledning til ekstra forbrugslyst. Hvis ens gæld derimod falder fra 60 pct. til 50 pct. af husets værdi, er det straks en anden sag.

Louise Aggerstrøm Hansen fremhæver, at i takt med at boligmarkedet kommer sig i resten af landet, kan det få danskernes privatforbrug til at stige hurtigere. Det vil i givet fald være godt nyt for hele den danske økonomi, da fremgangen i privatforbruget er en af de afgørende elementer for væksten i økonomien.

»Det er selvfølgelig med forbehold, for et lånefinansieret forbrugsboom som det vi så i midten af 00erne, er bestemt ikke noget, vi ønsker os tilbage til. Det kan nemlig hurtigt blive afløst af en nedtur, som vi så under krisen,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

»Derfor giver det også god mening, at man har forsøgt at lægge en dæmper på udlånene til boligkøb i de dyre dele af landet, så man ikke risikerer, at det løber løbsk,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Boligmarkedet i rødt

Da Danmarks Nationalbank fremlagde dens seneste analyse af dansk økonomi, lavede nationalbankdirektør Lars Rohde en sammenligning af dansk økonomi i dag og for ti år siden. Dengang var arbejdsmarkedet overophedet, boligmarkedet var præget af en boble og danskerne havde fuld gang i lånene til forbrug.

Privatøkonom i Danske Bank, Louise Aggerstrøm Hansen

»Når vi får en faldende formue, som vi så efter finanskrisen, har det betydning for økonomien mange år efter.«


Både arbejdsmarked, boligmarked og efterspørgslen efter lån var i rødt. I dag er arbejdsmarkedet og boligmarkedet i gult felt, mens lysten til lån er i grønt. Det samme gælder for de øvrige nøgletal for dansk økonomi.

»Det er vanskeligt at komme uden om, at det i år er ti år siden, at finanskrisen brød ud. Derfor er det også værd at gøre status over, hvad der er sket siden,« sagde Lars Rohde, da han præsenterede Nationalbankens prognose.

»Dengang som nu var dansk økonomi i en højkonjunktur, men situationen i dag er anderledes end for ti år siden. Dansk økonomi var overophedet og mere sårbar, da finanskrisen ramte. Beskæftigelsen i dag er godt hjulpet af tidligere reformer, fremgangen på boligmarkedet er sundere end i nullerne, og endelig er den økonomiske vækst ikke på nuværende tidspunkt drevet af høj låntagning,« sagde Lars Rohde, der understreger, at alle højkonjunkturer slutter på et eller andet tidspunkt, og hele øvelsen handler om, at der sker via en blød landing.

Tættere på

Svenske SEB påpegede i deres seneste analyse af dansk økonomi også svaghederne omkring det danske forbrug efter finanskrisen.

Makrostrateg hos svenske SEB Elizabeth Mathiesen er enig i konklusionerne fra Danske Bank om, at friværdierne er afgørende for, hvor meget danskerne har lyst til at forbruge.

Men Elizabeth Mathiesen mener også, at det svagere privatforbrug efter finanskrisen blandt andet skyldes, at der er kommet en øget regulering, som gør, at man i dag skal have en større friværdi for at kunne få billige lån i huset.

»Det er præcis det, myndighederne har ønsket for at undgå en gentagelse af den sidste krise. Hvis det ikke var sket, ville vi også være tættere på overophedning i dag,« siger Elizabeth Mathiesen og fremhæver, at danskernes gældsætning i forhold til både deres formue og indkomst er faldet efter finanskrisen.