Danskerne er begyndt at bruge flere penge, og det gælder hele landet. Men i de egne af landet, hvor beskæftigelsen og boligejernes friværdi er steget mest, er der klare tegn på, at indkøbskurvene også vokser mest.

Blandt landets 98 kommuner er det i Gentofte nord for København, at privatforbruget målt i kroner og øre er vokset mest. Det er samtidig i den kommune, hvor friværdierne er steget næstmest. Det viser en ny større analyse fra Danske Bank.

Mere præcist var privatforbruget i Gentofte i gennemsnit små 1.600 kr. højere pr. måned pr. indbygger i 1. halvår 2016 målt i forhold til 1. halvår 2014. I samme periode er friværdierne vokset med næsten 740.000 kr. Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Allerød er de kommuner, der kommer ind på de tre næste pladser med stigningen i privatforbruget målt i kroner og øre.

Dermed har det opsving i privatforbruget indfundet sig, som økonomer og politikere har kigget langt efter lige siden finanskrisen. I årevis viste beregninger, at danskerne faktisk fik flere penge mellem hænderne, men de brugte ikke flere penge – til ulempe for vækst og beskæftigelse. Et stigende privatforbrug er en vigtig faktor for at få gang i et generelt opsving og i beskæftigelsen.

Danske Banks nye tal viser et stigende privatforbrug over hele landet, og ses der på regionerne, er sammenhængen med friværdierne også udtalt. I Region Hovedstaden er friværdierne vokset med 367.084 kr. i gennemsnit, og forbruget er samtidig 762 kr. højere pr. indbygger pr. måned i forhold til to år før. Stigningen i både friværdierne og forbruget er en del større i den del af landet end i de øvrige regioner. Men der er fremgang både i privatforbruget og friværdierne i alle regioner.

Danske Banks analyse bygger på datasæt baseret på de transaktioner, bankens kunder har foretaget. Der er alene tale om timingen og størrelsen af transaktionerne.

Friværdierne er beregnet ud fra tal fra Realkredit Danmark. Tallene for forbruget er ikke renset for inflation.

Privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen er ikke overrasket over resultatet.

»For mange danskere er boligen både deres største aktiv og deres største udgiftspost og har derfor afgørende betydning for privatøkonomien. Under en højkonjunktur kan stigende boligformuer give anledning til øget optimisme, og det kan omsættes til forbrug via lån i friværdierne,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

»Modsat vil faldende boligpriser under en lavkonjunktur bidrage til, at mange familier vil stramme bæltet ind, da man vil reducere sit forbrug betydeligt for at undgå en tvangsauktion,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Bedre end aktier

For dansk økonomi som helhed er det et godt tegn, at forbruget er på vej op, og det sker i hele landet. Privatforbruget udgør omkring halvdelen af den samlede efterspørgsel herhjemme, og danskernes lyst til at bruge penge er meget afgørende for væksten.

Som beskrevet i Berlingske Business tirsdag spår de økonomiske vismænd i deres halvårlige rapport, at dansk økonomi er på vej ind i en god periode med en vækst på 2,1 pct. om året i gennemsnit frem mod 2025. Det er betydeligt mere end de foregående år. Hvis vi skal nå den vækst, er det vigtigt, at danskernes stigende lyst til at forbruge forbliver intakt.

Louise Aggerstrøm Hansen understreger, at der ikke er en én-til-én sammenhæng mellem større friværdi og øget forbrug. Udviklingen i folks indkomst, beskæftigelse og generelle tryghed har også stor indflydelse.

Friværdi kan det få folk til at bruge flere penge, fordi de dels kan låne billigere, dels føler sig rigere. Det er med til at skubbe forbruget lidt i vejret, og her virker friværdi bedre end stigende aktiekurser, mener Danske Bank.

»Pensionsformuen og aktier påvirker slet ikke det samlede privatforbrug på samme måde som friværdierne. Blandt andet fordi færre personer har aktier, og det er ofte dem med lidt flere penge. Samtidig føler mange nok, at en stigning i deres friværdi er mere permanent end højere aktiekurser,« siger Louise Aggerstrøm Hansen, der understreger, at selv om der er forbrugsfremgang over det meste af landet, er der stadig familier, som føler sig presset efter finanskrisen.

Renten er jokeren

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, har ligesom andre prognosemagere flere gange analyseret sammenhængen mellem udviklingen på boligmarkedet og påvirkningen af privatforbruget og dansk økonomi. Direktør i AE Lars Andersen fremhæver, at resultaterne i Danske Banks analyse svarer meget godt til AEs analyser.

»Forbrugskvoten stiger, når boligpriserne stiger, og forbruget bliver presset ned, når boligpriserne falder. For familierne er boligpriserne en god indikator for, hvordan det går. Der er også det helt kontante. Man siger, at folk ikke kan spise mursten, men det er rent faktisk det, som de gør,« siger Lars Andersen, der tror på, at danskernes privatforbrug vil fortsætte med at stige de kommende år, medmindre renten pludselig begynder at stige kraftigt.

Lars Andersen fremhæver samtidig, at tingene hænger sammen.

»Når der er kommer mere gang i forbruget, vil det påvirke beskæftigelsen og boligpriserne i positiv retning, og det vil igen give mere privatforbrug. Derved kommer vi ind i en positiv spiral, hvor vi efter finanskrisen var inde i en negativ spiral,« siger Lars Andersen.

Cheføkonom i Jyske Bank Niels Rønholt er enig.

»Det er helt klart min opfattelse, at boligmarkedet er omdrejningspunktet for opsvinget i dansk økonomi. Boligpriserne stiger i det meste af landet, og det er årsagen til, at privatforbruget klarer sig godt. Det handler nok om, at boligejerne har fået trygheden tilbage. Det er en ubehagelig situation, at man ikke ved, hvad man kan sælge huset til, og om man overhovedet kan sælge det,« siger Niels Rønholt.

»Den usikkerhed er fjernet for mange de senere år, og det er den vigtigste årsag til, at privatforbruget igen stiger. Den lave rente hjælper, men det, at boligejerne føler sig mere trygge, er vigtigere,« siger Niels Rønholt.

Louise Aggerstrøm Hansen påpeger, at analysen fra banken ikke tager højde for, at deres kunder kan have konti i andre banker. Det vil sige, at forbruget for nogle kan være højere, end analysen viser.