Der er ved at brede sig en vis frygt blandt nogle af G20-landene forud for det økonomiske topmøde i Hamburg 7. og 8. juli. G20s finansministre har netop afsluttet et møde i Baden-Baden i Tyskland, hvor de fleste EU-lande forsøgte at presse præsident Donald Trumps nye finansminister, Steven Mnuchin, til at redegøre for, hvad hans politiske chef egentlig vil. Der er en udbredt frygt for, at nogle af de handelsmæssige tanker, Trump gav udtryk for under valgkampen, kan resultere i protektionisme og direkte handelskrig.
Bekymringen blev ikke mindre af, at Mnuchin ikke ville sætte sit navn under et slutdokument, hvor landene tog afstand fra protektionisme, selv om han gentog, at det, Trump ønsker, er en »fair handel« og ikke protektionisme.
Måske var Mnuchin bare forsigtig. Måske er Trump-administrationen ikke selv i stand til på nuværende tidspunkt at redegøre for USAs kommende handelspolitik af den simple grund, at man ikke har haft tid til at lægge en detaljeret strategi. Under alle omstændigheder blev der gættet i korridorerne under mødet på, hvad der ville komme ud af det kommende topmøde, som Trump har sagt, at han deltager i. Især efter at han kom med en mystisk bemærkning under sit møde i Det Hvide Hus med Tysklands kansler, Angela Merkel.
»USA er blevet behandlet så unfair af en række lande i samhandlen. Det skal stoppe«, sagde Trump. Egentlig en klar besked leveret på et tidspunkt, hvor han sad over for regeringschefen i det økonomisk stærkeste EU-land. Under normale omstændigheder ville man tage den slags udtalelser som en klar tilkendegivelse af, at Trump kunne tænkes at indføre toldsatser på import og dermed risikere en handelskrig. Det var også den udlægning, som Tysklands finansminister, Wolfgang Schäuble, ville teste af på Mnuchin, men altså uden resultat.
De japanske deltagere på mødet var dog ikke så pessimistiske. Ifølge The Wall Street Journal sagde de japanske delegerede, at deres indtryk fra deres premierministers møde med Trump var, at den amerikanske præsident ikke ville gennemføre en protektionistisk politik. Men andre var ikke så sikre, især fordi Mnuchin ikke ville være med til at diskutere protektionisme. Som EUs økonomiske kommissær, Pierre Moscovici, sagde, var det ikke det stærkeste slutkommuniké, der blev vedtaget på mødet.
G20-landenes topmøde i Hamburg bliver vigtigt, fordi det er dér, at Trumps handelsvisioner vil komme for en dag. Hvor langt vil han gå i at indføre særtold på visse varer, der bliver importeret til USA, og hvad vil det, han kalder »fairness«, betyde for verdenshandlen. Ingen tvivl om, at USA har gigantiske underskud på handelsbalancen over for visse lande og overskud over for andre. Det har altid været betingelserne.
Men hvis det bliver et nulsumsspil i alle detaljer, risikerer man at ryge ud i en decideret handelskrig mellem visse nationer. Især Kina vil holde øje med udviklingen, fordi Trump – sikkert med god grund – har fokus på, hvad der sker handelsmæssigt i forhold til det land. Også fordi kineserne kunstigt holder deres valuta billigere for at gavne deres eksport.
Nogle økonomer mener, at den kinesiske valuta kunstigt holdes 40 procent under dens reelle værdi, selv om det er svært nøjagtigt at måle. Men der er også god grund til at indtage en vent-og-se holdning alene af den grund, at ingen rigtigt ved, hvad der sker i Det Hvide Hus.
Trumps nærmeste rådgiver, Steve Bannon, ønsker det, han kalder for en »nationalistisk økonomi«. Hvad det rent faktisk går ud på, er der ingen, der ved. Og på den modsatte bane er Mnuchin og Gary Cohn, som er direktør for det nationale økonomiske råd i USA.
De to har mere internationale synspunkter på økonomi og handel, og spørgsmålet, mange europæere stiller sig, er, hvem der får lov til at lægge kursen for USA ved de kommende G20-forhandlinger.
Derfor var Mnuchin nok også tilbageholdende på G20-mødet i Baden-Baden. Som franskmændene sagde til flere medier, var det tydeligt, at han var kommet for at lytte – ikke tale. Og han overlod de fleste forhandlinger til rutinerede amerikanske diplomater.