57 procent af de danske virksomheder er overvejende negative over for at åbne virksomheden for medarbejdere med nedsat arbejdsevne. 18 procent siger blandt nej til idéen, mens 39 procent mener, at det kun er muligt i mindre grad.

Det viser nye tal fra Socialforskningsinstituttet. Tallene bliver offentliggjort i dag i forbindelse med, at Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere holder årsmøde.

Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere arbejder for at udbrede virksomhedernes sociale ansvar og er samtidig rådgivende organ for Beskæftigelsesministeren. På årsmødet, som afholdes i Øksnehallen i København, vil netværket blandt andet uddele en række priser til virksomheder, som har gjort en særlig indsats for at ansætte socialt udsatte danskere.

Chance for aktiv indsats
Formanden for Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere, Dan Boyter, der er direktør i Pressalit Group, mener, at mange især mindre og mellemstore virksomheder kunne gøre en mere aktiv indsats for at hjælpe flere svage ledige i gang.

»En virksomhed skal naturligvis køre forsvarligt og ikke være en social institution. Det virksomheden foretager sig, skal have en fornuftig bundlinje. Men mange mindre virksomheder, som ikke er et kendt navn eller har en forkromet politik om socialt ansvar, kan sagtens gøre langt mere,« siger Dan Boyter.

Han mener, at de mindre og mellemstore virksomheder vil blive tvunget til at tage stilling til, hvad de skal gøre, fordi de i stigende grad mærker manglen på arbejdskraft. Men samtidig mener han også, at den offentlige jobformidling skal blive bedre til at løse deres del af opgaven.

»Det er helt afgørende, at det offentlige er i stand til at koble de svage ledige til virksomhederne. Det kræver en stor indsats fra det offentlige jobformidlingssystem. De skal være i stand til at afklare, hvad den enkelte kan og få forklaret det til virksomheden. Der er jo stor forskel på, hvad den enkelte svage ledige kan, og hvad der skal til for at få vedkommende i gang igen,« siger Dan Boyter.

Ikke alle svage kan
Han mener dog samtidig, at det er vigtigt at erkende, at ikke alle svage ledige er i stand til at påtage sig et almindeligt job i en moderne, effektiv virksomhed.

Derfor præsenterer Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere i dag et debatop-læg med titlen »Fra udsat til ansat«, hvor de præsenterer en række mere eller mindre kontroversielle anbefalinger, som de håber, kan skabe debat blandt politikerne.

Et af forslagene går ud på at give kontanthjælpsmodtagere en kontant gulerod, som ikke har noget med skattelettelser at gøre. Det skal nemlig være muligt at betale løn til ledige i længerevarende praktikforløb uden at det modregnes i kontanthjælpen.

Et andet forslag går på at indføre et såkaldt »daglejertegn«, som gør det muligt for de allersvageste ledige at tage en dags arbejde indimellem uden voldsomt bureaukrati.

»I netværket har vi været rundt til blandt andet Kirkens Korshær og besøge nogle af deres varmestuer. Her er det helt tydeligt, at der findes mennesker, som ikke vil være i stand til at kapere et fast arbejde. Men man ville sagtens kunne finde beskæftigelse til dem i korte periode ude i virksomheder, for eksempel med at ordne et grønt område,« mener Dan Boyter.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen op grund af regeringsforhandlingerne.