Dansk jobfest for fuld skrue: Året er begyndt med den største jobvækst i over ti år

Beskæftigelsen fortsætter med at stige i Danmark. I januar steg antallet af lønmodtagere med 8.100 til 2,78 millioner. Den største jobvækst i over ti år, konkluderer økonomer.

De fleste af de nye job i januar kom i de private virksomheder, mens der inden for det offentlige blev skabt omkring 1.000 job i den første måned af 2019. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Torsdag morgen er blevet skudt i gang med gode nyheder fra det danske arbejdsmarked.

Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at beskæftigelsen steg med hele 8.100 personer i januar. Der er den største månedlige fremgang i beskæftigelsen i statistikkens levetid siden 2008. Dermed er antallet af lønmodtagere i Danmark 2,78 millioner.

De fleste af de nye job i januar kom i de private virksomheder, mens der inden for det offentlige blev skabt omkring 1.000 job i den første måned af 2019.

»2019 er altså startet ud med den største jobvækst i over ti år,« konkluderer Tore Stramer, der er cheføkonom i Nykredit.

Før armene ryger helt til vejrs, skal dagens usædvanligt kraftige stigning i beskæftigelsen ses på baggrund af de seneste måneders mere lunkne beskæftigelsestal.

»Det er naturligvis bemærkelsesværdigt, men skal dog nok ses i lyset af, at beskæftigelsen lå næsten uændret fra november til december til januar. Der er altså en stor grad af støj i dagens tal, og den massive fremgang i beskæftigelsen skal derfor ikke tolkes som, at jobvæksten herhjemme nu er accelereret voldsomt,« vurderer Tore Stramer.

På trods af dagens tal mener Nykredit, at 2019 fortsat tegner til at blive et udfordrende år på arbejdsmarkedet.

»Ser vi videre ind i 2019, må vi nok forberede os på, at jobvæksten klinger af i styrke. Det skal ses, i sammenhæng med at opsvinget ser ud til at have toppet, og at der er udsigt til en mindre tydelig fremgang i arbejdsstyrken.«

Danmark er ikke en økonomisk ø

Hos Dansk Byggeri tillader man sig at glæde sig over dagens tal.

»Arbejdsmarkedet er den vigtigste vækstmotor i dansk økonomi, og det er helt vildt, så godt jobskabelsen er kommet fra start i 2019,« siger Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg.

Han er dog heller ikke blind for, at skyerne har trukket sig sammen over den globale økonomi.

»Når vi kommer lidt længere hen på året, bliver det dog nok svært at fastholde samme vækst i jobskabelsen som i 2018. For selv om det danske opsving er solidt og kernesundt, er vi ikke en økonomisk ø, og som lille åben økonomi vil vi uundgåeligt blive ramt af den økonomiske afmatning bl.a. i Tyskland og den politiske usikkerhed i kølvandet på Brexit«, siger Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg.

Zoomer man ind på bygge- og anlægsbranchen, er jobskabelsen fra årets start også overraskende kraftig med mere end 600 nye job i januar sammenlignet med december, når der korrigeres for sæsonudsving.

»Fremtidsudsigterne er blevet lidt mere brogede for byggeriet i 2019, og vi så da også 2018 slutte med en nedgang i den præsterede arbejdstid i branchen. Men rygterne om byggeopsvingets død er indtil videre overdrevne, og der var i januar fuld fart på både bulldozere, tommestokke og byggekraner,« siger Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg.

Robust opsving

Anders Borup Christensen, cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), kalder det et ualmindeligt robust opsving, som Danmark står i, og dagens beskæftigelsestal er særligt imponerende set i lyset af de internationale nøgletal, der peger på en noget mere afdæmpet udvikling, end vi har herhjemme.

Men hvis den positive udvikling skal fastholdes, kræver det politisk vilje.

»Selv om fremgangen fortsætter, så ved vi, at de private virksomheder kæmper med at finde den arbejdskraft, de skal bruge. Alene sidste halvår gik Danmark glip af 33.000 arbejdspladser, fordi vi manglede arbejdskraft. Vi bliver nødt til at udvide arbejdsudbuddet, hvis opsvinget skal fortsætte. Den udbredte mangel på arbejdskraft skal derfor helt op øverst på den politiske dagsorden,« siger Anders Borup Christensen.

Behov for reformer

Ifølge cheføkonom i Cepos, Mads Lundbye Hansen, er det værd at bemærke, at pensionsalderen den 1. januar blev sat op med et halvt år til 65,5 år. Ifølge CEPOS' beregninger øger det beskæftigelsen med ca. 12.000 på årsniveau.

Selvom det ikke forklarer den høje vækst i antallet af beskæftigede i januar, understreger det ifølge Mads Lundbye Hansen behovet for løbende reformer.

»Der har været konjunkturel medvind, men den betydelige fremgang på arbejdsmarkedet de senere år har kun været mulig, fordi der er gennemført betydelige reformer af efterløn, dagpenge, skat mv. Og 1. januar er pensionsalderen øget med halvt år til 65,5 år. Uden reformerne var opsvinget bremset op som følge af mangel på arbejdskraft. Det vil derfor være ærgerligt, hvis Folketinget efter valget går baglæns ved at reducere arbejdsstyrken via lavere pensionsalder og højere skat",« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, Cepos.