Corydon strammer grebet om statens selskaber

Med en ny ejerskabspolitik rykker staten og finansminister Bjarne Corydon (S) nu tættere på de statslige selskaber.

Foto: Nils Meilvang. Med en ny ejerskabspolitik rykker staten og finansminister Bjarne Corydon (S) nu tættere på de statslige selskaber. Statens selskaber skal fremover holdes i kortere snor, og selskaber som DSB, Danske Spil og TV 2 bliver i fremtiden stillet over for mere præcise finansielle krav og klare strategiske mål. Det er hovedessensen i en ny statslig ejerskabspolitik, der lægger op til, at staten i fremtiden rykker tættere på bestyrelserne og bliver en mere aktiv ejer.
Læs mere
Fold sammen

Statens selskaber skal fremover holdes i kortere snor, og selskaber som DSB, Danske Spil og TV 2 bliver i fremtiden stillet over for mere præcise finansielle krav og klare strategiske mål. Det er hovedessensen i en ny statslig ejerskabspolitik, der lægger op til, at staten i fremtiden rykker tættere på bestyrelserne og bliver en mere aktiv ejer.

Statens 30 selskaber, der i alt har aktiver for 417 mia. kr. og sidste år havde en samlet omsætning på 183 mia. kr., bliver hermed underlagt klarere og mere begrænsede rammer for deres virke. Der skal nu udarbejdes strategiske dokumenter for hvert enkelt selskab, og de finansielle krav for alle selskaberne skal gennemgås og opdateres.

»Det er et skridt i retning af et mere aktivt ejerskab. Vi skal kridte banen klarere op i forhold til, hvor man skal hen. Vi træder et skridt nærmere på selskaberne, og vi strammer op på den information, som vi indhenter,« siger finansminister Bjarne Corydon, der offentliggør den nye ejerskabspolitik fredag.

Med en mere aktiv tilgang håber regeringen samtidig at minimere risikoen for fremtidige sager om svigtende risikostyring og store armbevægelser, som det bl.a. tidligere er set i DSB og DONG Energy. Rigsrevisionen har tidligere kritiseret Finansministeriet under den forhenværende regering for ikke at have været tæt nok på udviklingen i DONG i en periode med store fejlinvesteringer og enorme tab.

»Det er klart, at de tidligere problemer i DONG Energy og DSB forud for sagen er en del af baggrunden for den nye ejerskabspolitik, men der er også mange andre grunde til, at det er en god idé med en opdatering. Vi ønsker en mere reflekteret tilgang til offentligt ejerskab,« siger Bjarne Corydon.

Omvendt er risikoen, at man går på kompromis med det såkaldte armslængdeprincip om, at politikerne bør afstå fra detailstyring af selskaberne. Flere eksperter i offentlig styring støtter dog det mere aktive ejerskab.

»Det er fornuftigt med klarere linjer og mere præcise krav. Den nye politik skærper det aktive ejerskab, men jeg synes samtidig, at man formår at opsætte en fornuftig afgrænsning af statens rolle. Der bliver også sat ord på bestyrelsens og ledelsens roller,« siger professor i offentlig ledelse og styring på CBS, Carsten Greve, der har haft mulighed for en hurtig gennemlæsning af den nye ejerskabspolitik.

Både lektor på Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, Niels Ejersbo, og professor på Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet, Anders Drejer, støtter ligeledes tanken om mere præcise rammer og mål for statens selskaber.