Business-overblik: Nyt rentesmæk fra storbank skaber ubehag hos virksomheder: »Stærkt bekymrende«

Her er de vigtigste businessnyheder, du skal kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være opdateret.

Skatteministeriets betaling til Kammeradvokaten er steget fra 192 millioner kroner i 2019 til 233 millioner kroner i 2020. Det skyldes sager som gældsinddrivelsessystemer, ejendomsvurderinger og udbytteskattesagerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix

Godmorgen og velkommen til fredagens overflyvning af de vigtigste erhvervsnyheder.

Vi skal forbi en historie om øget smitte på globalt plan og en historie om fagforeningen 3F, der vil af med den lange sommerferie på universiteterne. Vi skal også forbi Kammeradvokaten, men vi begynder med virksomheder, der bestemt ikke kan lide en ny melding fra Nordea.

Virksomhederne frygter endnu flere minusrenter

Det skaber ubehag hos mange virksomheder, at landets næststørste bank, Nordea, har givet endnu et rentesmæk på virksomhedernes indlån. Mere præcist vil Nordea fremover tage 1,25 procent for virksomhedernes indlån. Indtil nu har virksomhederne kun skullet betale 0,75 procent. Det skriver Børsen.

Administrerende direktør for SMVdanmark Jakob Brandt mener, at det er »stærkt bekymrende«, hvis bankerne begynder at opkræve endnu flere penge fra virksomhederne for deres indestående i bankerne.

»Nu begynder vi at have at gøre med renteudgifter, som man virkelig kan mærke,« siger Jakob Brandt.

Nordea forsvarer sig med, at når banken har to produkter i form af indlån og udlån, nytter det ikke noget, at banken kun tjener på det ene produkt.

Bankanalytiker i Jyske Bank Anders Haulund Vollesen siger til Børsen, at han bestemt ikke vil blive overrasket, hvis andre banker følger efter Nordea.

Sidste år betalte danske virksomheder omkring 1,6 milliarder kroner for at have penge stående i banken. Den regning kan nu stige betydeligt.

Rekordstor regning fra Kammeradvokaten

Regeringen vil gerne bruge færre penge på konsulenter, men på specielt et område går det ikke så godt med den mission. I 2020 er statens betaling til Kammeradvokaten steget med syv procent i forhold til 2019 og er kommet op på 575 millioner kroner. Det skriver Finans.

Det viser tal fra Økonomistyrelsen, som følger forbruget.

Kammeradvokaten forklarer selv stigningen med særlige opgaver for Skatteministeriet. Det drejer sig blandt andet om gældsinddrivelsessystemer, ejendomsvurderinger og hele komplekset omkring udbytteskattesagerne.

Det har fået Skatteministeriets betaling til Kammeradvokaten til at stige fra 287 millioner kroner i 2019 og til 350 millioner kroner i 2020.

Tager man Skatteministeriet ud af ligningen, er regningen til staten stort set uændret, men en række ministerier har dog øget deres betalinger til Kammeradvokaten i lidt mindre omfang.

Venstre og SF mener, at den stigende regning i alt for høj grad viser, at der er tale om et monopol, og partierne kræver et opgør med Kammeradvokaten.

3F vil af med lang sommerferie på universiteterne

Landets største fagforening, 3F, vil afskaffe den lange sommerferie for de studerende på universiteterne. Konkret mener 3F, at sommerferien skal forkortes med en måned.

Det fremgår af et udspil, som 3F har sendt til den kommission, der med professor i økonomi ved Aarhus Universitet Nina Smith i spidsen skal komme med forslag til regeringen om andengenerationsreformer.

Det skriver Berlingske.

Forslaget skulle øge arbejdsudbuddet med 9.500 personer, anslår 3F. Fagforeningen kalder den lange sommerferie for et levn fra fortiden.

»Før SU var det nødvendigt for de studerende at arbejde flere måneder hen over sommerferien for at studere,« siger cheføkonom i 3F, Frederik I. Pedersen.

Akademikerne – en paraplyorganisation for 28 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede – afviser forslaget.

Få Business-overblikket – hver dag


Du er i gang med at læse morgenposten fra Berlingske Business. Her får du dagligt det fulde overblik over de vigtigste erhvervsnyheder fra ind- og udland, så du kun behøver læse én artikel for at være opdateret.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, kan du få overblikket direkte i din indbakke – hver morgen.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver morgen inden klokken 09.00 sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan i visse tilfælde blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

Pandemien har aldrig været større end nu

Danmark genåbner, men i resten af verden ser billedet noget anderledes og mere trist ud. Pandemien har aldrig været større. I sidste uge blev der på globalt plan konstateret 5,5 millioner nye smittede, viser nye tal fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Det er det hidtil højeste antal smittede. Det skriver borsen.dk.

Lande som Argentina, Tyrkiet og Brasilien har stejle smittekurver, men epidemien er især ved at komme ud af kontrol i Indien.

Flemming Konradsen, professor i global sundhed ved Københavns Universitet, fremhæver, at vi skal tage det meget alvorligt, når smitten spredes så hurtigt specielt i store befolkninger. Det kan være med til at bremse det kommende opsving, påpeger han.

Dels fordi efterspørgslen i hårdt ramte lande vil falde, dels fordi leverandørkæder til Vesten kan knække. Herudover kan den øgede smitte give anledning til nye mutationer, som kan udgøre et problem i forhold til den udrulning af vacciner, der i øjeblikket finder sted i USA og Europa.

Tre forhold, som investorerne skal holde øje med

Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, har i dag særligt fokus på disse forhold:

  • Efter at politikerne og ikke mindst den amerikanske præsident, Joe Biden, satte klimaet på dagsorden, steg Vestas og Ørsted torsdag med henholdsvis ti og seks procent. Er den grønne aktienedtur blevet effektiv bagstoppet?
  • I dag vil investorerne blandt andet holde øje med en række PMI-nøgletal fra Japan, Tyskland, eurozonen og USA.
  • De danske aktier har haft lidt svært ved at følge andre aktiemarkeder op i 2021. Torsdag var der tale om en betydelig revanche. Er de globale investorer for alvor på vej tilbage til og i danske aktier?

Det sker på markederne:

Indeks og udvikling i procent.

Aktier USA – lukkekurser torsdag

  • Dow Jones: -0,94 procent
  • S&P 500: -0,92 procent
  • Nasdaq: -0,94 procent

Aktier Asien – fredag kl. 06.15

  • Japan Nikkei: -0,82 procent
  • Hongkong Hang Seng: +0,90 procent
  • Kina CSI: +0,05 procent

Opdateret kl. 07.51 med de korrekte tal for Skatteministeriets betaling til Kammeradvokaten.