Business-Overblik: Ny tvivl om ejendomsskatten: Det kan ramme 715.000 boligejere

Her er de vigtigste businessnyheder, du bør kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og kontrollerer aktiekurserne, før du står op, så du fra morgenstunden kun behøver at læse én artikel for at være opdateret.

715.000 boligejere venter på at få i alt 13 mia. kr. tilbage i skat. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen og velkommen til ugens første nyhedsoverblik fra Berlingske Business.

Vi skal i dag forbi regeringens forslag til finanslov og butiksdøden på Strøget i København. Men vi begynder overblikket med en ny skandale for Danske Bank:

Dansk storbank har i årevis opkrævet forældet gæld fra tusindvis af danskere

Danske Bank har i årevis opkrævet gæld fra tusindvis af kunder i strid med reglerne. En række grundlæggende fejl i bankens data og IT-systemer betyder, at de berørte kunder samlet har betalt millioner af kroner, som banken ikke har ret til.

Det kan TV 2 og Berlingske afdække på baggrund af interne dokumenter fra Danske Bank.

Fejlene har blandt andet medført, at banken har inddrevet alt for høje beløb og forældede gældsposter, som banken ikke længere havde ret til. I flere tilfælde har banken på grund af fejlene desuden opkrævet gæld fra de forkerte personer.

Underdirektør i Danske Bank Rob De Ridder oplyser i et interview med Berlingske, at banken er i gang med at undersøge over 100.000 kunder, der kan være ramt af fejlene.

Ud af disse forventer banken selv, at mellem 10.000 og 15.000 kunder nu skal have penge retur, fordi banken uretmæssigt har opkrævet for store beløb gennem årene, fortæller han.

Læs også: Karen skal have 48.000 kroner tilbage

Se, hvem der skal have penge tilbage, her

Spørgsmål og svar: Det handler Danske Banks gældssag om

Strøget i historisk dyb krise

Danmarks største handelsgader er ramt af en historisk krise, som består af hård konkurrence fra e-handel og coronakrisen, der holder de udenlandske turister væk i stort antal. Det skriver Børsen i dag.

»Gå en tur på Strøget og ned ad Købmagergade og sæt en streg, hver gang du ser en tom butik. Du vil nå til 57 ledige lejemål. 30 procent af butikkerne står tomme. Det er den største krise, jeg har set, og jeg har været med i detailhandelen siden 1973.«

Ordene kommer fra John Hansen. Han er direktør i Kbh. Commerce & Culture, der er en handelsstandsforening for det indre København.

Han beretter om en hårdt presset sektor, hvor coronakrisen har gjort ondt værre med en nedgang i salgstallene på 80-85 procent under nedlukningen, mens det nu ligger omkring 40 procent under normalen.

En analyse fra erhvervsmæglerfirmaet Colliers International estimerer, at krisen på Strøget i København har betydet et værditab på fem mia. kr. i det seneste år.

Sådan ser regeringens udspil til finansloven ud

I sit andet udspil til en finanslov lægger regeringen blandt andet op til at afsætte 9,2 mia. kr. til en såkaldt krigskasse, skriver Berlingske.

Krigskassen skal ruste Danmark bedre til coronakrisens konsekvenser. Pengene er i første omgang rettet mod stimulering af dansk arbejdsmarked, men kan også bruges til et midlertidigt løft af coronaberedskab et.

Derudover vil regeringen sætte penge af til udsatte og anbragte børn. Regeringen lægger op til at afsætte 150 mio. kr. i 2021, 250 mio. kr. i 2022 og 500 mio. kr. årligt i 2023 og 2024.

Regeringen sætter desuden penge af til de ældre og vil »understøtte et løft af kvaliteten i den kommunale ældrepleje gennem kompetenceudvikling og en styrket opfølgningsindsats«. Konkret lægger regeringen op til at afsætte 200 mio. kr. årligt i 2021 og 2022 til ældreområdet.

På forskningsområdet lægger regeringen op til, at det offentlige forskningsbudget på en procent af BNP fastholdes. Således udgør det offentlige forskningsbudget 23,5 mia. kr.

Skatteministeriet sår ny tvivl om ejendomsvurderinger

De har været længe undervejs og er blevet forsinket adskillige gange. Men nu er der angiveligt bøvl igen.

Skatteministeriet sår på ny tvivl om de kommende ejendomsvurderinger. Det skriver Finans.

Usikkerheden er ifølge mediet opstået, fordi Skatteministeriet nægter at bekræfte, at danske boligejere fortsat kan regne med at modtage de nye vurderinger i år.

Hvis ejendomsvurderingerne bliver udskudt, kan det få konsekvenser for de ca. 715.000 boligejere, der venter på at få i alt 13 mia. kr. tilbage i skat, fordi de i perioden 2011-2020 har betalt skat af for høje ejendomsvurderinger.

Læs også: Regeringens nye prognose: Boligmarkedet går en kold tid i møde

Tre forhold, investorerne bør holde øje med:

Simon Kristiansen, senior investeringsstrateg i Nordea, holder i dag specielt øje med disse punkter:

  • Fokus sidste uge var især på den amerikanske centralbanks, Feds, udmelding om bankens pengepolitiske rammer. De nye rammer antyder, at Fed er villig til at tolerere højere inflation og lavere arbejdsløshed, inden man skrider til handling, at fuld beskæftigelse står før udviklingen i inflationen i prioritetsrækkefølgen, og at man ikke er bange for at sende styringsrenten endnu længere ned, skulle det blive nødvendigt. Kort sagt, man vil tolerere lavere renter og højere inflation. Som resultat faldt både dollaren og kursen for lange amerikanske statsobligationer. Mandag holder næstformanden for Fed, Richard Clarida, tale, hvor vi forventer at få mere indsigt i Feds nye strategi.
  • Mandagens vigtigste nøgletal er kinesiske PMI-tal for august. I juli lå niveauet på 51, lige over den magiske grænse på 50, der adskiller økonomisk bedring og forværring. Analytikerne forventer, at tallene for august igen ligger omkring 51. Så selv om det ikke sætter en stor fed streg under, at de samfund, som var først til at få kontrol over covid-19, oplever det største opsving, så peger et tal over 50 alligevel på, at situationen er forbedret i forhold til den foregående måned. Det kan være godt nyt, ikke kun for den kinesiske økonomi, men også mere bredt for aktiesektorer som industri, råvarer og cyklisk forbrug.
  • Tilbage i USA får vi tal for aktiviteten i fremstillingssektoren. Cykliske sektorer er steget i popularitet blandt investorer på det seneste, den såkaldte reflationary trade. Gode amerikanske tal kan give investorer vished om, at industrisektoren er på vej ud af coronahullet og yderligere øge interessen.

Markederne i dag

USA lukkekurser fredag

Dow Jones +0,57 procent

S&P 500 +0,67 procent

Nasdaq +0,60 procent

Asien - Indeks kl. 06.40

Japan Nikkei +1,79 procent

Hongkong Hang Seng +1,36 procent

Kina CSI +0,80 procent