Bred økonom-opbakning til Nina Smiths fem nye reformspor: »Vi skal have alle på dæk«

Der er fuld opbakning til de fem nye reformspor, som Nina Smith, formand for regeringens Reformkommission og professor i økonomi ved Aarhus Universitet, præsenterede torsdag. Det bliver dyrt og svært, men det er vejen frem, lyder det fra flere økonomer.

Svenskerne har flere faglærte end Danmark, som ellers har hårdt brug for dem. Hvad er det, svenskerne gør i forhold til at sikre, at flere får en uddannelse? Det er noget af det, som vi kan lære af, siger Erik Bjørsted, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Arkivfoto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Hvis du vil bruge mange penge, må du også tjene mange penge. Derfor er det helt afgørende, at regeringen med statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen har fuld tryk på reformerne, så vi kan få så mange danskere i job som muligt. Eller hele tiden få så høj en beskæftigelse som muligt.

Så selvom den danske økonomi som udgangspunkt er bundsolid, må vi ikke hvile på laurbærrene. Blandt økonomer over en bred kam samt både den liberale tænketank CEPOS og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) er der stor opbakning til formanden for regeringens Reformkommission professor i økonomi ved Aarhus Universitet Nina Smiths fem nye reformspor.

Fem nye reformspor, der skal geare den danske velfærdsmodel til også at overleve om ti år og tyve år og længere frem end det. Til Berlingske torsdag sagde Nina Smith, som af regeringen blev udnævnt til formand for Reformkommissionen i oktober 2020, at »vi risikerer at ryge direkte ind i en mur. Vi skal videre med reformerne, hvis vi vil bevare den velfærdsmodel, vi har«.

Den udlægning af teksten siger Michael Svarer, tidligere overvismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet, absolut ja til.

»Jeg er helt enig. Vi har nogle sunde strukturer i den danske økonomi på en række områder, men det handler også om den måde, vi indretter os på. Vi har verdens største offentlige sektor og internationalt set et meget generøst system med overførselsindkomster. Det fordrer, at der kommer mange skatteindtægter, og det kræver en høj beskæftigelse. Vi skal have alle mand på dæk,« siger Michael Svarer:

»Derfor er vi hele tiden nødt til at se på, om vi har de rigtige incitamenter til at være på arbejdsmarkedet. Det går heldigvis den rigtige vej med at få øget arbejdsudbuddet, men vi ser også, at der er nogle faglærte, som forlader arbejdsmarkedet hurtigere.«

»Derudover har vi ligeledes problemer med integrationen, som vi ikke er så gode til,« siger han.

Det kan være dyrt

Reformkommissionen har til opgave at være med til at fremtidssikre den danske økonomi ved at komme med forslag til nye reformer, der kan være med til at øge beskæftigelsen, men uden at de samtidig giver en større ulighed.

Det vil oversat sige, at Nina Smith skal komme med forslag til reformer, der skal få flere danskere i arbejde, uden at der som udgangspunkt bliver skruet på de offentlige ydelser. Det er derfor, at de bliver kaldt andengenerationsreformer. Torsdag kom kommissionen med sin første rapport, hvori fem udfordringer for den danske økonomi blev beskrevet.

Det drejer sig blandt andet om unge, der ikke får nogen uddannelse og er uden job. Det drejer sig også om 190.000 voksne danskere, der aldrig får nogen tilknytning til arbejdsmarkedet, men permanent er på forskellige offentlige ydelser, der burde være midlertidige.

I løbet af 2022 vil kommissionen komme med forskellige forslag til løsninger, og herefter kan regeringen trække i arbejdstøjet.

»Erkendt, forsøgt løst, uløst« er titlen på den første rapport. Det er en understregning af, at de fem tunge problemer bestemt ikke er nye, men hidtil har ingen kunnet finde de vises sten til at løse dem.

Michael Svarer er ikke i tvivl om, at der både for kommissionen og efterfølgende for regeringen venter en meget vanskelig opgave med at udtænke nye og anderledes reformer.

»Der er grupper med en meget lav beskæftigelsesgrad, hvor ændringer i de offentlige ydelser ikke er nok. De kan have problemer med helbredet og andre ting. De her reformer kan kræve nogle indsatser, der godt kan være dyre, men de kan også give et godt afkast,« siger Michael Svarer:

»Det kan godt være reformer, som på kort sigt ikke giver besparelser og flere i arbejde, men på længere sigt kan de være med til at øge udbuddet af arbejdskraft.«

Vilde problemer

Jeppe Druedahl, lektor i økonomi ved Københavns Universitet, giver argumenterne for de nye reformspor et ekstra skub.

»De fem spor, Nina Smith nævner, virker som nogle gode ting at fokusere på. Men som de selv skriver, er det nogle svære spørgsmål. De bliver ikke bare løst med at ændre lidt i en enkelt ydelse. Det er nogle vilde problemer,« siger Jeppe Druedahl:

»Det kan tage mange år, men noget kan også tage generationer. Hvis man kan hjælpe nogen ind på arbejdsmarkedet, kan man til gengæld også hjælpe deres børn.«

»Erkendt, forsøgt løst, uløst«. Det hedder den første rapport fra regeringens Reformkommission, der har Nina Smith, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, som formand. Hun kommer med fem nye reformspor, og i løbet af 2022 vil kommissionen løbende komme med konkrete forslag til reformer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix.

»Det her er nogle reformer, som vil være godt for den enkelte. Det handler ikke om at opgive noget, som det er tilfældet med eksempelvis stigende pensionsalder,« siger Jeppe Druedahl.

I modsætning til Nina Smith mener han dog ikke, at den danske velfærdsmodel vil være under øget pres i de kommende år. Han mener, at hvis vi fastholder den stigende pensionsalder, skal vi nok klare os igennem.

Ser en åbning

Vender vi blikket mod regeringen, handler det her i høj grad om tidligere pension til »Arne«. Den blev gennemført efter store sværdslag rent politisk og vil trække 10.000 danskere ud af arbejdsstyrken. De skal ifølge finansminister Nicolai Wammen (S) ikke alene erstattes. Men udbuddet af arbejdskraft skal øges ud over det.

Hos både CEPOS og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd bliver der også klappet i hænderne over den ny rapport fra Nina Smith. Men deres tilgange til rapporten er vidt forskellige.

Mads Lundby Hansen, cheføkonom hos CEPOS, hæfter sig ved, at der i rapporten er en åbning til at se på de offentlige ydelser. Mere præcist står der, at anbefalingerne fra kommissionen vil indeholde forslag til regulering af ydelser, hvis de sammen med andre forslag »er vigtigt for, på en balanceret måde, at opnå forbedringer i beskæftigelse, produktivitet og socialmobilitet«.

»Reformkommissionen vil komme med forslag, som bygger på andre instrumenter end justering af ydelser. Men Nina Smith lægger også op til, at kommissionen kan komme med forslag, der ændrer på ydelsernes niveau, hvis det sammen med andre forslag fremmer beskæftigelse og produktivitet. Det er rigtig positivt, da der er ydelser, der fortjener et servicetjek,« Mads Lundby Hansen.

Mads Lundby Hansen, cheføkonom hos CEPOS

»Mange nyuddannede gør brug af dimittenddagpenge, hvilket ifølge kommissionen kan være en medvirkende forklaring på den relativt høje ledighed blandt dimittender.«


»Jeg hæfter mig blandt andet ved, at Reformkommissionen problematiserer, at der siden 2013 har været over 20.000 nyuddannede ledige. Reformkommissionen gør opmærksom på, at de nyuddannede har ret til dagpenge på betydeligt mere lempelige vilkår end andre grupper. Og det fremhæves, at mange nyuddannede gør brug af dimittenddagpenge, hvilket ifølge kommissionen kan være en medvirkende forklaring på den relativt høje ledighed blandt dimittender,« siger Mads Lundby Hansen.

Ildevarslende melding

Modsat mener Erik Bjørsted, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, bestemt ikke, at der skal skrues på de offentlige ydelser, men han er ellers med på holdet med fuld opbakning til de fem reformspor fra Nina Smith.

»Jeg mener absolut godt, at det kan lade sig gøre med de her reformer. Vi kan se på nogle af de mønsterbrydere, der er. Men vi kan også bare se over på den anden side af sundet. De har flere faglærte, end vi har. Hvad er det, svenskerne gør i forhold til at sikre, at flere får en uddannelse. Det er noget af det, som vi kan lære af,« siger Erik Bjørsted.

Fra forskningschef i Rockwool Fonden Jan Rose Skaksen lyder en lidt mere ildevarslende melding om de unge uden uddannelse.

»Problemet med de udsatte unge er voksende. Det drejer sig ikke kun om indvandrere, men også om unge med dansk baggrund. De udsatte unge kommer senere hen slet ikke i nærheden af at få den tilknytning til arbejdsmarkedet, som andre får. Heller ikke når de bliver ældre og kommer op i 30erne og 40erne,« siger Jan Rose Skaksen:

»Man kan kun gisne om, hvorfor den gruppe bliver større. Men det kan have noget at gøre med, at kompetencemæssigt og uddannelsesmæssigt bliver kravene øget. For nogen kan det være en svær opgave at hænge på.«