I USA sender Biden milliarder i hovedet på amerikanerne i krisehjælp – i Danmark skal vi nu gå i den stik modsatte retning

Den danske økonomi er på vej til comeback efter de hårde slag under coronakrisen. Det skal afspejle sig i finansloven for 2022, der ikke skal bære præg af krise, fremhæver topøkonom. Finansminister Nicolai Wammen (S) kommer med overraskende melding om håndværkerfradraget.

Finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterer ny Økonomisk Redegørelse med et ganske pænt comeback for den danske økonomi. Næste år vil byde på den højeste vækst i 15 år, fremhæver regeringen. De bedre tider efter den hårde coronakrise skal afspejle sig i finanspolitikken for 2022, fremhæver professor i økonomi og tidligere overvismand Torben M. Andersen.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den amerikanske præsident, Joe Biden, har for alvor trykket på knappen og sender flere tusinde milliarder dollar ud til amerikanerne i krisehjælp. Både som kompensationsordninger og som mere direkte hjælp til amerikanerne. Det kunne vi lære af i Danmark, men det skal vi ikke. Vi skal til at gå den helt modsatte vej.

Det er tydeligt, efter at regeringen netop har fremlagt forårsudgaven af Økonomisk Redegørelse, der bestemt ikke følger det triste vejr her i maj.

For at hjælpe dansk økonomi har regeringen ifølge Dansk Erhverv foreløbig sat gang i ekstra finanspolitik for 24 milliarder kroner med blandt andet boliginvesteringer og det udvidede håndværkerfradrag. Men vi er på vej ud af krisen, og der er ikke længere brug for, at regeringen åbner sluserne i nær samme grad.

»I USA giver man den virkelig gas, men det er der ikke brug for herhjemme. Økonomien er i fremgang, og arbejdsmarkedet har det ganske fint. Man har talt meget om, om det blev en L-formet eller V-formet krise. Det er tydeligt, at det er blevet en V-formet krise. Det er så blevet en W-formet krise, fordi vi har haft en ekstra nedlukning,« siger tidligere overvismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen.

Han er en af de tre økonomiske eksperter, der har rådgivet regeringen her under krisen.

»Der er virkelig gang i den på nogle områder i den danske økonomi. Og måske lidt for meget gang i den. Der er ikke længere det samme argument for at trykke på speederen. Det skal man holde sig for øje i forbindelse med næste års finanslov. Håndværker- og servicefradraget er én af de ting, man godt kan overveje at fjerne,« siger Torben M. Andersen.

Cheføkonom i Danske Bank Las Olsen vil ikke tage stilling til en eventuel fjernelse af håndværkerfradraget, men han har en pointe om Danmark kontra det amerikanske.

»Vi er anderledes end USA. Derovre er det slået igennem, at det er nu, man virkelig skal gå til den med finanspolitikken. Det er nærmest for at få udløst en overophedning i det amerikanske for at få alle på kanten af arbejdsmarkedet med igen. Her i Danmark vil jeg ikke sige, at vi er sluppet billigt fra krisen, men billigere end frygtet,« siger Las Olsen.

Vi er i god form

Uanset om man vælger at bruge den danske eller den amerikanske model, viser coronakrisen med al tydelighed, hvor svært det er at time finanspolitikken eller den økonomiske krisehjælp på den rigtige måde. Spørgsmålet er, hvor meget og hvornår man skal trykke på speederen. Sætter vi for meget tryk på, kan vi risikere at ryge ind i det, man kalder en overophedning.

Hvis vi modsat holder for meget igen, kan vi risikere unødigt at forlænge krisen. Så hvad bliver resultatet for Danmark denne gang?

I de første prognoser for den danske økonomi, der kom under nedlukningen sidste forår, blev der talt om en nedgang i den danske økonomi på op til seks eller syv procent. Det ville i givet fald være det værste dyk, vi har set siden Anden Verdenskrig.

De udsigter talte virkelig for, at der blev skruet op for hjælpen til den danske økonomi. Her et år efter ved vi, at det slet ikke gik så galt.

Tidligere overvismand og professor i økonomi på Aarhus Universitet, Torben M. Andersen

»Det hører med til historien, at den danske økonomi kom ind i krisen i god form. Vi har haft en ganske stor robusthed til at komme igen.«


»Det er altid svært, og det er svært at finde ud af, hvordan økonomien virkelig har det. Og det tager tid, fra man tager beslutningerne med den økonomiske politik og til, at det virker. Det hører med til historien, at den danske økonomi kom ind i krisen i god form. Vi har haft en ganske stor robusthed til at komme igen, når der bliver genåbnet. Det er svært at sige andet, end at det skyldes hjælpepakkerne,« siger Torben M. Andersen.

Han understreger samtidig, at Danmark er meget langt med digitaliseringen, og det har gjort det meget nemmere at omstille os til hjemmearbejde. Det har også været en solid hjælp for den danske økonomi i krisen.

Stort underskud på vej

Men hvordan går det så mere konkret med den danske økonomi her i krisen? Svaret på det spørgsmål kan man få ved at se lidt mere nærgående på Den Økonomiske Redegørelse fra regeringen. Heri er i hvert fald svarene på, hvordan regeringen mener, at det går med den danske økonomi.

Nogle spådomme, som de fleste økonomer mener virker meget sandsynlige.

Med finansminister Nicolai Wammen (S) i spidsen spår regeringen, at den økonomiske vækst i år bliver på 2,4 procent for derefter at komme op på 3,6 procent til næste år.

Regeringen bryster sig af, at væksten til næste år vil blive den højeste i 15 år. På den gode side tæller også en pæn fremgang i privatforbruget, rigtig gode tider for eksporten og som en meget naturlig følge heraf en stigning i beskæftigelsen.

Men det er også værd at se lidt på det, der kan kaldes vores alle sammens fælles kasse i form af de offentlige finanser. Her regner regeringen med, at der kommer et minus på den offentlige saldo på næsten 75 milliarder kroner i år. Det svarer til 3,1 procent af landets samlede produktion.

Det skyldes dels fortsatte kompensationsordninger til de danske virksomheder, og så er der også lige kommet en ganske solid ekstra regning på grund af erstatning til minkavlerne, efter de fik alle deres dyr slået ned.

Erkender udfordringerne

Herudover forudser regeringen en vækst i det offentlige forbrug på 3,8 procent i år. Det er rigtig mange ekstra milliarder i offentligt forbrug, og det kunne gøre enhver finansminister en lille smule nervøs. Men det gør det ikke hos Nicolai Wammen.

Han mener på baggrund af rapporten, at dansk økonomi er »bomstærk«, men han erkender også udfordringerne. Mange arbejdsgivere frygter, at det øgede offentlige forbrug med flere ansatte vil gøre det sværere for virksomhederne at få den nødvendige arbejdskraft.

»Vi har haft brug for rigtig mange i forhold til test og coronaberedskab. Dem bliver der ikke ved med at være brug for. De kan gå ud og få et job et andet sted i erhvervslivet. Ser vi ud over det danske arbejdsmarked, er det ikke et generelt problem med mangel på arbejdskraft. Men vi kan godt se nogle virksomheder, der har problemer med at få nok arbejdskraft,« siger Nicolai Wammen.

»Det skal vi klare ved at øge udbuddet af arbejdskraft,« siger han.

Han lægger op til en finanslov for næste år, hvor der bliver trukket lidt i bremsen i forhold til i år.

»Vi skal væk fra de generelle hjælpepakker og over til den mere målrettede hjælp,« siger han og kommer med en melding om det redskab i coronakrisen, som nok har været det mest populære hos danskerne. Det hedder helt formelt Boligjobordningen og er i 2021 strikket sådan sammen, at det maksimale skattefradrag for håndværkerydelser er på 25.000 kroner. Det samme er loftet for serviceydelser.

Det øgede håndværkerfradrag har for alvor sat gang i danskernes boligrenovering her i coronakrisen. Flere økonomer mener, at håndværkerfradraget ikke skal fortsætte. Finansminister Nicolai Wammen (S) kommer nu med ny melding om fradraget. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Bjørn Vejlø.

»Vi har skruet meget op for servicefradraget og boligjobfradraget her i krisen. Der er nok ikke belæg for, at man fortsat kan få tilskud til vedligeholdelse af boligen, når tilskuddet udløber,« siger Nicolai Wammen.

Han fremhæver, at det, som regeringen vil overveje at udfase, er den ekstraordinære stigning i håndværkerfradraget, der blev indført i forbindelse med finansloven for i år.

De kritiske røster

Ser vi på nogle af de kritiske røster mod regeringens økonomiske politik, findes de naturligt nok også. En af dem kommer fra den liberale tænketank CEPOS. Cheføkonom i CEPOS Mads Lundby Hansen mener, at regeringen skal bruge den styrkede danske økonomi til at aflyse de nye krisetiltag, der er målrettet de erhverv, som fortsat har det svært i krisen.

Det er blandt andet oplevelsesindustrien i de større byer.

»Vi har set, at så snart der genåbnes, springer dansk økonomi frem. I det perspektiv var den seneste sommerstimulipakke spild af skatteydernes penge. Det samme kan siges om stimulidelen af den seneste finanslov, hvor man blandt andet ekspanderede Boligjobordningen, selvom byggebeskæftigelsen steg markant,« siger Mads Lundby Hansen.

»Selvom vi har supersunde offentlige finanser, er der ingen grund til at stifte ekstra gæld til unødvendig stimuli,« siger Mads Lundby Hansen, der fremhæver, at Finansministeriet forventer, at der allerede næste år vil være begyndende mangel på arbejdskraft i dansk økonomi.