Coronakrisens oversete jobfest presser virksomhederne: Nu er tiden kommet til at stramme regeringens krisepolitik

Masser af nye podere til at teste danskerne er med til at give jobfest i det offentlige med 19.000 flere ansatte i det seneste år. Alene i marts steg den offentlige beskæftigelse med 3.000 personer.

Dermed er den offentlige beskæftigelse kommet op på det højeste niveau siden 2011. Det er coronakrisens oversete jobfest, og den er med til at banke det offentlige forbrug i vejret med 24 milliarder kroner i år.

Men vi har snart lagt store dele af coronakrisen bag os, og derfor er tiden kommet til, at regeringen ikke længere tænker i økonomisk krise, når det gælder den økonomiske politik. Sådan lyder budskabet fra Dansk Industri, DI.

Budskabet kommer samtidig med, at regeringen i form af Finansministeriet i denne uge offentliggør Økonomisk Redegørelse med den seneste spådom for den danske økonomi.

DI har i den sammenhæng analyseret, hvordan det går og er gået med det offentlige forbrug under krisen. Og det er ganske store tal, der er tale om.

Underdirektør i DI Morten Granzau fremhæver, at det offentlige forbrug er skudt i vejret af primært to årsager. Dels har der været indkøb af vacciner og masser af udstyr til sundhedsvæsenet. Derudover har man ansat tusindvis af podere, som skal være med til at teste danskerne.

»På alle fronter er det her ikke en normal krise. Hellere ikke når det gælder det offentlige forbrug. Normalt er det offentlige forbrug den sidste knap, man skal trykke på, hvis man ønsker at stimulere økonomien. Men denne gang har vi haft en stor stigning i forbruget,« siger Morten Granzau.

Han håber, at det øgede offentlige forbrug og beskæftigelse kun er midlertidig. For når det offentlige ansætter flere folk, så mangler de personer hos virksomhederne.

»Inden for kort tid vil der blive mindre brug for podere. Men der er alligevel en risiko for, at en del af den øgede offentlige beskæftigelse bider sig fast, når en del af fremgangen i den offentlige beskæftigelse i marts var inden for administration,« siger Morten Granzau Nielsen.

»I øjeblikket forhandler regeringen en økonomiaftale for næste år med kommunerne, og til august er der finanslovforhandlinger. Hvis man bare giver los ved de forhandlinger, så kommer der endnu flere offentligt ansatte,« siger Morten Granzau.

Han mener, at der med det konjunkturbillede, vi ser ind i, bestemt ikke er behov for, at regeringen bliver ved med at åbne for sluserne.

»Det er vigtigt, at vi begynder rulle stimulanserne tilbage og koncentrerer os om de brancher, som er hårdt ramt,« siger Morten Granzau Nielsen.

Meget fortrøstningsfuld

Hvad, regeringens Økonomisk Redegørelse rent faktisk kommer til at sige om den danske økonomi, er naturlig nok usikkert. Den seneste Redegørelse kom tilbage i december, men den blev anklaget for at være forældet, fordi den udkom netop som vinterens nedlukning var annonceret.

Men virkningen af nedlukningen var ikke indregnet i prognosen. Det vil den naturligt nok være i den nye prognose.

Budskabet fra DI bliver bakket op af direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, Lars Andersen.

Han fremhæver, at AE er rimelig fortrøstningsfulde, når det gælder den danske økonomi, efterhånden som smitten forsvinder, og det hele åbner igen.

»Dermed har du heller ikke længere brug for generelle stimulanser til økonomien. Der er sektorer, som er pressede, og der er nogle grupper på arbejdsmarkedet, som har det hårdere end andre. Derfor skal du holde tempoet højt med efteruddannelse,« siger Lars Andersen.

»Men du har også sektorer, hvor der er godt med fart på. Der vil jeg nok sige, at håndværkerfradraget kan man ikke begynde at aflyse midt inde i et år. Men når man ser frem mod finanslovforhandlingerne for næste år, kan man sige, at det er spørgsmålet, om der fortsat er brug for det fradrag,« siger Lars Andersen.

Han mener samtidig, at regeringen ikke må gå over i den modsatte grøft og direkte stramme finanspolitikken for næste år.

Rekordhøj beskæftigelse

Cheføkonom i Nordea, Helge J. Pedersen, ser meget optimistisk på dansk økonomi efter åbningen og mener ligeledes, at tiden med krisepolitikken skal være slut.

»Vi kommer til at se et meget stærkt opsving i økonomien henover de kommende kvartaler. Vi havde et dyk i første kvartal, men det var på grund af nedlukningen. Vi har genåbningen i gang, og det kommer til at give et stort boost,« siger Helge J. Pedersen.

»Derudover er der meget gang i bygge- og anlægssektoren. Vi har nu rekordhøj beskæftigelse inden for den sektor. Det er en situation, hvor man skal til at overveje, om man ikke skal stramme finanspolitikken igen,« siger Helge J. Pedersen.

Han mener ligeledes, at det er en god idé, at regeringen i løbet af sommeren sørger for at få udfaset kompensationsordningerne til virksomheder.

Udover udsigten til en stor stigning i det offentlige forbrug kan man i analysen fra DI også se, at coronakrisen har kostet 25 milliarder kroner ekstra i overførselsindkomster. Derudover har kompensationsordningerne til virksomhederne kostet 37 milliarder kroner.