22.000 færre danskere på offentlig forsørgelse det seneste år

Færre danskere på efterløn og andre offentlige ydelser. Opsvinget hiver flere danskere ud af offentlig forsørgelse, men det er begyndt at gå lidt langsommere end tidligere.

Der bliver stadig færre danskere på offentlig forsørgelse. I det seneste år er antallet af offentligt forsørgede danskere faldet med 22.000 personer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Michael Bothager

Antallet af danskere på offentligforsørgelse falder stille og roligt. Mere præcist var der i første kvartal i år 692.900 danskere mellem 16 år og 64 år på offentlig forsørgelse. Det er 900 mindre end fjerde kvartal 2018. Glædelige nyheder, men der er kommet lidt flre på efterløn og førtidspension, fordi man fra starten af året har hævet alderen for folkepension fra 65 år til 65,5 år.

Det skaber en smule bekymring hos Nykredit, mens den liberale tænketank Cepos mener, at det reelt går bedre end tallene fra Danmarks Statistik umiddelbart viser.

Cheføkonom i Nykredit Tore Stramer påpeger, at der har været en konstant faldende tiltgang til efterlønnen siden 2008 og antallet af danskere på førtidspension er fakdet støt siden starten af 2013. Det er her i starten af 2019 vendt til en mindre fremgang.

»Det er en smule bekymrende, at den øgede folkepensionsalderen har givet anledning til en stigning i antallet af efterlønsmodtagere og førtidspensionister. Det skaber allerede nu øget usikkerhed om, hvor stor en positiv effekt forøgelsen af folkepensionsalderen vil kunne forventes at få på arbejdsudbuddet over de kommende år,« siger Tore Stramer, der understreger, at udviklingen fra slutningen af sidste år til starten i år, skal tolkes med varsomhed.

Cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen mener, at det øgede antal danskere på førtidspension og efterløn er ren teknik.

»Statistikken fanger personer på offentlig forsørgelse under den formelle pensionsalder. Når den hæves vil det mekanisk trække i retning af flere på offentlig forsørgelse. For eksempel. bliver førtidspensionister ikke raske af, at pensionsalderen øges,« siger Mads Lundby Hansen.

»De vil fortsat være på førtidspension, når pensionsalderen øges og det strækker i retning af flere på førtidspension. Det bidrager til, at der i 1. kvartal var 1.500 flere førtidspensionister sammenlignet med sidste kvartal 2018.  Derfor slører opgørelsen fra Danmarks Statistik det underliggende fald i antal offentligt forsørgede,« siger Mads Lundby Hansen.

Flere seniorer i job

Som beskrevet onsdag er vismændene netop kommet med en advarsel til den kommende socialdemokratiske regering om, at den skal holde fast i de reformer, der er vedtaget. Det gælder blandt andet forhøjelse af alderen for folkepensionen.

Underdirektør Dansk Industri, DI, Steen Nielsen.

»Det er rigtig glædeligt, at flere mennesker kommer i job og færre forsørges af det offentlige.«


Overvismand og professor i økonomi på Aarhus Universitet, Michael Svarer var samtidig ude med en bekymring om, at det ikke er sikkert, at den øgede pensionsalder kommer til at virke lige så godt som reformen af efterlønnen.

Det er naturligt nok for tidligt at sige noget, om den højere alder for folkepension kommer til at virke i det omfang, man regner med.

Hos Dansk Industri, DI, fremhæver man, hvor godt det er gået med at hive folk væk fra de offentlige ydelser på den lidt længere bane.

Siden udviklingen vendte i starten af 2010, er det samlede antal på offentlig forsørgelse faldet med mere end 150.000. Alene i løbet af det seneste år har der været et fald på knap 22.000 personer. I første kvartal sidste år var der lige under 715.000 danskere på offentlige ydelser.

»Det er rigtig glædeligt, at flere mennesker kommer i job og færre forsørges af det offentlige. Det kan vi især takke de gode konjunkturer og fremgangen i virksomhederne for. Samtidig har forhøjelserne af efterlønsalderen haft en stor effekt. Antallet af efterlønsmodtagere er nu helt ned på knap 44.000, hvilket er 90.000 personer færre end for ti år siden og 10.000 færre end for blot et år siden,« siger vicedirektør i DI Steen Nielsen.

»Rigtig mange personer over 60 år har i dag et job i stedet for efterløn. Fremgangen i beskæftigelsen for personer over 60 år har stået for rundt regnet en tredjedel af den samlede beskæftigelsesstigning i de seneste seks år. Mangel på medarbejdere er fortsat blandt virksomhedernes største udfordringer, men uden den store fremgang i antallet af medarbejdere over 60 år, som først og fremmest skyldes ændringer af efterlønsordningen, ville udfordringen have været endnu større,« siger Steen Nielsen.

Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, glæder man sig over, at antallet af danskere på offentligforsørgelse er det laveste i 30 år.

»De gode tider har været med til at åbne døre, så færre ender på offentlig forsørgelse. Der har været rift om arbejdskraften. Derfor har de mennesker der normalt befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet haft lettere ved at få foden indenfor. Medvinden til dansk økonomi bliver dog mindre, og derfor vil det gå langsommere med at reducere antallet af personer på overførselsindkomst,« siger cheføkonom i AE Erik Bjørsted, der mener, at der skal satses på investeringer i uddannelse og opkvalificering for at få flere danskere væk fra de offentlige ydelser.

Mads Lundby bemærker, at vi engang talte om 800.000 danskere på¨offentlig forsørgelse, som en slags grænse. Nu er vi under 700.000.