På en god dag kan antallet af danskere på offentlig forsørgelse komme ned på 660.000 personer

Der er jobfest i Danmark, og antallet af danskere på offentlig forsørgelse styrtdykker. Opsvinget vil bringe tallet endnu længere ned, og på specielt to områder er der mere at hente.

fff
Opsvinget og reformer får hevet stadig flere danskere fra offentlig forsørgelse og i arbejde. Antallet af danskere på offentlig forsøgelse er det laveste siden 1987. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk

Der er fuldt tryk på opsvinget, og det får stadig færre danskere til at være på offentlig forsørgelse, men tallet kan godt komme endnu længere ned. Færre unge på kontanthjælp og flere flygtninge og indvandrere i arbejde. Det er to af vejene til at få endnu flere danskere ud af offentlig forsørgelse.

Sådan lyder det fra Dansk Industri, DI, og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, er enig. Budskabet kommer på baggrund af, at nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af danskere i alderen mellem 16 og 64 år på offentlig forsørgelse i fjerde kvartal sidste år kom ned på 692.701 personer.

Det er 151.700 personer mindre end tilbage i første kvartal 2010, hvor antallet af danskere på offentlig forsørgelse toppede efter finanskrisen. Det er opsvinget samt diverse reformer af arbejdsmarkedet, der har fået stadig flere danskere i beskæftigelse og derved ud af hjælpen fra de offentlige kasser.

Underdirektør i DI Steen Nielsen erkender, at når det gælder reformer, er det, man kan kalde de lavt hængende frugter, allerede plukket. Derfor bliver det fremover sværere at få endnu flere ud af offentlig forsøgelse, men der er mere at komme efter specielt her i de gode tider for dansk økonomi.

»Der er stadig temmelig mange unge, som er på kontanthjælp, hvor man fra kommunernes side godt kunne gøre noget mere for at få dem i arbejde. En meget stor gruppe bliver ikke vurderet arbejdsmarkedsparate, fordi de ikke har en uddannelse,« siger Steen Nielsen.

»Her kunne man godt gøre noget mere for at skubbe dem i arbejde og så senere give dem uddannelse. På samme måde kan man gøre mere for at få flygtninge og deres efterkommere i arbejde,« siger Steen Nielsen og påpeger, at når det gælder eksempelvis danskere på barselsdagpenge eller førtidspension, er det svært at få de to grupper bragt længere ned.

Cheføkonom i AE Erik Bjørsted er meget enig i betragtningerne fra DI.

»Når det gælder de sidste på offentlig forsørgelse, er vi inde ved den gruppe, som har andre udfordringer end ledighed. Vi havde Carsten Koch-udvalget, der så på, hvordan vi får dem på kanten af arbejdsmarkedet i beskæftigelse. Et af redskaberne i forhold til at give de mennesker en mere permanent tilknytning til arbejdsmarkedet, er virksomhedspraktik. Mit indtryk er, at når det gælder ikke-vestlige indvandrere, er det også bedre, at de kommer i noget virksomhedsrettet praktik,« siger Erik Bjørsted.

Falder over en bred kam

For Berlingske har Dansk Byggeri dykket længere ned i tallene fra Danmarks Statistik og set på udviklingen fra starten af 2010 og til i dag. Tallene viser, at det specielt er personer på efterløn, som der er kommet færre af. Dykket i efterlønnen står for lidt over halvdelen af faldet i antallet af danskere på offentlig forsøgelse.

Underdirektør i Dansk Industri, DI, Steen Nielsen

»Der er stadig temmelig mange unge, som er på kontanthjælp, hvor man fra kommunernes side godt kunne gøre noget mere for at få dem i arbejde.«


Kun når det gælder støttet beskæftigelse og antallet af kontanthjælpsmodtagere, der ikke er jobparate, har der været en stigning siden 2010.

Målt i forhold til antallet af danskere mellem 16 og 64 år var der i 2010 23,7 pct. på offentlig forsøgelse. Det tal er siden faldet til 19 pct. Alle tallene er uden modtagere af SU.

Cheføkonom i Dansk Byggeri Bo Sandberg mener også, at vi kan komme endnu længere ned med antallet af danskere på offentlig forsørgelse.

»I løbet af 2019 og 2020 bør man på en god dag – og uden at der kommer en voldsom økonomisk opbremsning til os udefra – kunne komme ned på cirka 660.000 offentligt forsørgede. Noget af et sådant fald ligger formentlig allerede i tidligere reformer af efterløn og førtidspension. Og med fortsat gunstige konjunkturer, vil der nok også komme mindst 5.000 til 10.000 færre nettoledige i de kommende år,« siger Bo Sandberg.

Han mener, at en af vejene frem ligeledes er helt at stoppe tilgangen til efterlønnen inden for en overskuelig tidshorisont. Særligt hvis der kommer en udvidelse af seniorførtidspensionen, som der i øjeblikket arbejdes på rent politisk.