Vil jobfesten slutte med et stort brag? I 2020 vil der kun være 66.000 ledige

Hvis jobfesten fortsætter i det nuværende tempo, kan ledigheden ende med at blive lavere end sidst, vi rendte ind i en overophedning, viser ny analyse. Overvismand Michael Svarer tror ikke på, at ledigheden kommer så langt ned.

Foto: Sofie Mathiassen. Dansk økonomi er inde i et opsving med en pæn jobfest. Det får ledigheden til at falde, men spørgsmålet er, om ledigheden ender med at komme så langt ned, at vi ryger ind i en overophedning.
Læs mere
Fold sammen

Den danske jobfest ruller videre, og vi er alle inviteret med. Men vil jobfesten slutte med et ordenligt brag om to år, når ledigheden igen kan blive rekordlav?

I dag er der 107.000 ledige danskere, og det tal kan frem mod 2020 falde, så det kommer ned på 66.000 personer. Det vil i givet fald være lavere end i 2008, hvor det sidste gang gik galt med kraftigt stigende lønninger og overophedning.

Tilbage i 2008 var der 73.000 ledige. Der er tale om et gennemsnitstal for hele året.

Det er Dansk Arbejdsgiverforening, der har set på, hvad der vil ske, hvis den nuværende rekordstore fremgang i beskæftigelsen fortsætter i uændret tempo. Mere præcist vil det sige 40.000 flere danskere i arbejde i både 2019 og 2020.

Spørgsmålet er, om dansk økonomi kan klare det, uden at det går galt med en overophedning i stil med den, vi så lige før finanskrisen.

Overvismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet Michael Svarer vurderer, at ledigheden i Danmark ikke vil komme ret meget længere ned, end den er i dag. Og det vil give en ustabil situation på arbejdsmarkedet, hvis ledigheden kommer ned på kun 66.000 personer.

»Hvis ledigheden kommer helt ned på 2 eller 2,5 pct., vil det lægge et meget markant pres på lønningerne. Det vil være udtryk for, at arbejdsmarkedet kører på pumperne og vil ikke være foreneligt med en stabil udvikling i løn og priser,« siger Michael Svarer.

Han vil ikke spå om, hvad der rent faktisk kommer til at ske, hvis ledigheden bliver presset så langt ned. Men understreger, at situationen på et afgørende punkt er anderledes end i 2008.

»Vi har fået en masse arbejdsmarkedsreformer, der skal øge udbuddet af arbejdskraft. Vi forventer derfor, at beskæftigelsen kan blive ved med at stige, men det kræver, at de reformer, der er lavet, virker efter hensigten,« siger Michael Svarer.

»Hvis reformerne ikke virker, er der ikke andet at gøre, end at regeringen må lave en opstramning af finanspolitikken,« siger Michael Svarer.

Han fremhæver, at en af de helt afgørende elementer i reformerne bliver, om de ældre bliver længere i jobbet, når man begynder at hæve alderen for folkepensionen.

»Når personer på 65 år ikke længere kan gå på pension, men skal vente, hvad sker der så? Den forhøjede efterlønsalder gav en stigende beskæftigelse, men når det gælder folkepensionen, er det personer i en højere alder, der har nogle andre økonomiske incitamenter,« siger Michael Svarer.

En hård landing

Den nævnte ledighed er målt på årsbasis. Hvis man ser på ledigheden måned for måned, nåede vi bunden lige før finanskrisen i juni 2008, hvor der var 66.578 personer uden job. Det svarer til en ledighed på 2,4 pct., hvilket også var det laveste.

Herefter ramte krisen, og det gik stærkt den anden vej. I august 2010 var der 165.994 arbejdsløse, svarende til en ledighedsprocent på 6,2.

Professor i økonomi på Aarhus Universitet og overvismand, Michael Svarer

»Hvis ledigheden kommer helt ned på 2 eller 2,5 pct., vil det lægge et meget markant pres på lønningerne. «


Økonomien fik det, økonomerne kalder en hård landing. Ser man på regeringens prognoser for dansk økonomi, tror regeringen på fortsat stigende beskæftigelse, men en blød landing for økononomien, hvor jobfesten langsomt går ned i tempo.

Cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening, DA,  Anders Borup Christensen håber, at regeringen får ret, men han fremhæver, at DAs analyse viser, at regeringen ret konsekvent har undervurderet styrken i jobfesten gennem de senere år.

»Hvor godt holder regeringens skøn? Der har været en systematik, hvor den har undervurderet styrken af opsvinget. Hvis det også er tilfældet i de kommende år, står vi i den situation, at arbejdsmarkedet reelt er støvsuget for arbejdskraft om to år,« siger Anders Borup Christensen.

»Det viser, at det ikke er så usandsynligt, at vi ender i en overophedning, som mange påstår. For at undgå den situation er vi varme fortalere for, at det skal blive nemmere at hente udenlandsk arbejdskraft. Herudover mener vi, at man skal se på, hvordan man kan få de ældre til at blive længere på arbejdsmarkedet,« siger Anders Borup Christensen og fremhæver, at man i regeringens seniortænketank drøfter, hvordan man kan øge seniorernes tilknytning til arbejdsmarkedet.

Vicedirektør og cheføkonom i tænketanken Kraka Jens Hauch mener, at ledigheden i dag kan komme længere ned end i 2007, før det fører til en lignende overophedning. Men hvis ledigheden kommer under 70.000 personer, bør advarselslamperne under alle omstændigheder lyse.

Han er enig i, at det blandt andet kan undgås med mere udenlandsk arbejdskraft.

»Den anden mulighed er at føre en mere kontraktiv finanspolitik. Det vil sige, at enten skal de offentlige udgifter falde, eller også skal skatterne øges,« siger Jens Hauch.

Flere investeringer

Afgørende for, hvor meget beskæftigelsen kommer til at stige, og ledigheden kommer til at falde i de kommende år, er hvor kraftigt opsvinget bliver.

Mere præcist, hvor megen økonomisk vækst vi får. Cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen peger på, at vi skal have en vækst på omkring 1,8 pct. eller mere i de kommende år, hvis ledigheden skal helt ned under de 70.000 personer.

Det mener Helge J. Pedersen ikke, er så sandsynligt.

Mens cheføkonom i Danske Bank Las Olsen understreger, at udfordringen er, at vi for tre-fire år siden havde en masse ledige, der kunne opkvalificeres, og derefter kunne de gå ud og tage de job, der var.

»Sådan er det ikke længere. Vi er tæt på bunden i ledigheden. Heldigvis for det, men det gør det mere usikkert, hvor længe opsvinget kan holdes kørende,« siger Las Olsen.

Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Erik Bjørsted tror, at jobfremgangen stille og roligt vil gå ned i tempo.

»I takt med at der bliver mere rift om arbejdskraften, vil virksomhederne investere noget mere i maskiner, så der kan ske en lidt større automatisering. Desuden kan man ligeledes håbe, at der bliver arbejdet nogle flere timer. Halvdelen af den beskæftigelse, der er skabt i opsvinget, er på halv tid,« siger Erik Bjørsted, der mener, at væksten i den globale økonomi vil toppe i år og næste år for derefter at falde. Det vil ligeledes påvirke den danske økonomi.

Byggeriet bliver ramt først

Når opsvinget bliver lidt for stærkt, og det begynder at stramme til på arbejdsmarkedet, er byggeriet normalt den branche, der mærker det først.

Aktuelt er virksomhederne inden for byggeriet også dem, som står mest og mangler folk, selv om vi stadig er et stykke fra de omfattende flaskehalse, vi så tilbage i tiden lige før finanskrisen.

Cheføkonom i Dansk Byggeri Bo Sandberg er fortsat optimistisk og tror ikke, at jobfesten ender i et stort brag. Han tror på den bløde landing, men sender en klar besked til regeringen og de øvrige politikere på Christiansborg.

»Der er muligvis nogle nuanceforskelle i bedømmelsen af, hvornår en overophedning vil indtræde uden yderligere politiske reformer. Arbejdsstyrken stiger trods alt fortsat i den helt nære fremtid,« siger Bo Sandberg.

»Derfor falder ledigheden heller ikke så meget, som beskæftigelsen stiger. Så forhåbentlig kan man med lidt held og en blød landing undgå den mest skadelige overophedning i hvert fald i 2019. Men det er hævet over enhver diskussion, at der vil opstå overophedning før eller siden, hvis ikke politikerne snart finder reformværktøjskassen frem igen,« siger Bo Sandberg.

AE og fagbevægelsen afviser, at der er brug for yderligere reformer til at få danskerne til at arbejde noget mere.