Vismænd kommer med klar advarsel til ny regering: I skal holde fast i senere pensionsalder

Den senere års mange reformer har ændret grundformen for den danske økonomi, fremhæver overvismand og professor i økonomi på Aarhus Universitet Michael Svarer. Han mener, at det er afgørende, at den nye regering holder fast i blandt andet den højere pensionsalder.

Det kommer til at gå ud over vækst og beskæftigelse, hvis den nye regering piller ved de reformer af arbejdsmarkedet, der allerede er vedtaget. Det fremhæver professor i økonomi ved Aarhus Universitet og overvismand Michael Svarer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

De økonomiske vismænd er sat i verden for at komme med budskaber og anbefalinger til den enhver tid siddende regering, og nu kommer der endnu en advarsel til Socialdemokratiet og de øvrige tre partier, som har buret sig inde i forhandlingslokalerne.

Selv om eksempelvis en stigende pensionsalder ikke er alt for populær hos danskerne, skal den kommende regering holde fast i de reformer, som er vedtaget. Reformerne er helt afgørende i spørgsmålet om, hvor pengene til fremtidens velfærd skal komme fra.

Det er et af budskaberne i en ny rapport fra de økonomiske vismænd, der netop er sendt på gaden. Vismændene regner med, at vi frem mod 2025 får en økonomisk vækst på 1,8 pct. i gennemsnit om året. Omkring 0,5 procentpoint af den vækst eller lidt mere end en fjerdedel skal komme fra de reformer, som er vedtaget, samt mere udenlandsk arbejdskraft.

Overvismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet Michael Svarer fremhæver, at de mange reformer primært med en højere alder for efterløn og folkepension helt grundlæggende har ændret udsigterne for den danske økonomi.

»Den kommende regering skal ikke pille ved reformerne. Hvis man skal pille ved reformerne, skal man tænke sig rigtigt grundigt om. Reformerne har ændret grundformen for den danske økonomi rigtigt meget. Vi er gået fra at have udsigt til underskud på statsfinanserne og en faldende arbejdsstyrke og til nu at have udsigt til sunde statsfinanser og en stigende arbejdsstyrke,« siger Michael Svarer.

»Vi opfordrer til, at hvis den kommende regering ændrer på noget, skal den ikke ændre på tankegangen i reformerne med et øget arbejdsudbud,« siger Michael Svarer.

Usikkert med pensionsalderen

De mange reformer skal gerne gøre, at de senere års jobfest kan fortsætte de kommende år, fordi der bliver flere danskere på arbejdsmarkedet. Men Michael Svarer fremhæver, at reformerne i år kommer til at gå ind i en ny fase. I 2019 bliver det første gang, at man kan se, om en forhøjelse af alderen for folkepensionen kommer til at virke.

Alderen for folkepensionen stiger i år fra 65 år og til 65,5 år. Det er blot første skridt i en gradvis stigning i alderen for folkepension over de kommende mange år.

I den nye rapport har vismændene analyseret, hvordan det er gået med at øge alderen for efterlønnnen, og det er gået som forventet. Beskæftigelsen er steget for de danskere, som tidligere kunne være gået på efterløn.

Michael Svarer understreger, at det er usikkert, om den højere alder for folkepensionen kommer til at virke lige så godt som reformen af efterlønnen.

»Vi har ingen erfaringer med, hvad der sker, når man hæver alderen for folkepension. Det skyldes, at mange af de personer, som ikke er gået på efterløn, vil opleve, at det ikke har så stor økonomisk betydning, om de stopper som 65-årig eller ej. Det er muligt, at de berørte personer i højere grad vil trække sig tilbage og leve for egne midler, før de kan opnå folkepension,« siger Michael Svarer, der fremhæver, at vismændene i deres rapport har indregnet, hvor mange der bliver på arbejdsmarkedet på grund af den højere pensionsalder.

»Vi vidste heller ikke, om det virkede med efterlønnen. Det har det vist sig at gøre. Men vi vil allerede her i 2019 kunne se, om den højere alder for folkepensionen kommer til at virke. Det ville vi kunne se på beskæftigelsen for denne gruppe, og det vil vi gøre. Hvis effekten på arbejdsudbuddet udebliver, vil vækstbidraget og bidraget til de offentlige finanser blive mindre. Det vil give et mindre råderum,« siger Michael Svarer.

Artiklen fortsætter under graferne:

Skal gøre mere

Et af landets større pensionsselskaber i form af Velliv har set på, i hvilket omfang danskerne har mulighed for at gå tidligere på pension. Det vil sige, at de har så høj en pensionsopsparing, at de kan gå på pension før tid for egen regning. Ifølge beregningerne fra Velliv kan 35 pct. af danskerne mellem 50 år og 54 år gå på pension, når de er mellem 60 år og 62 år. Hele 35 pct. kan gå på pension, når de er mellem 63 år og 65 år.

Overvismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet Michael Svarer

»Vi vil allerede her i 2019 kunne se, om den højere alder for folkepensionen kommer til at virke. Det ville vi kunne se på beskæftigelsen for denne gruppe, og det vil vi gøre.«


Berlingske har via tre spørgsmål indhentet kommentarer til konklusionerne fra vismændene fra en række organisationer. På arbejdsgiversiden i form af både Dansk Byggeri og Dansk Industri, DI, mener man direkte adspurgt, at der er brug for ydeligere reformer ud over det, som er vedtaget.

»Vi har rekordhøj beskæftigelse, og virksomhederne mangler arbejdskraft. Politisk er der behov for at gøre mere for at sikre medarbejdere til virksomhederne. De bidrager med 550 mia. kroner til vores fælles velfærd om året. Hvis det tal skal blive ved med at vokse, er det afgørende, at virksomhederne har de medarbejdere, de skal bruge,« siger direktør i DI Kent Damsgaard.

Cheføkonom i Dansk Byggeri Bo Sandberg fremhæver, at nye reformer skal sikre, at vi også får vækst efter 2025.

»Fremtiden kommer af sig selv – det gør vækst og velstand ikke. Men det er klart, at tiden ikke er til meget skrappe reformer med pisken. Derfor skal vi have guleroden frem for eksempel med flere skatteincitamenter til seniorer,« siger Bo Sandberg.

Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, mener formanden, professor ved Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen, at der er brug for en ny type reformer, hvor vi fokuserer på arbejdsstyrkens kvalitet og produktivitet.