Her er de fem tunge sten, der tynger Danmark

Der er nok at se på for den af regeringen nedsatte reformkommission. Her er en kort gennemgang af de tunge sten i den danske økonomi, som Reformkommissionen senere skal komme med forslag til løsninger på.

Uddannelse skal vi kigge nærmere på i Danmark, mener Nina Smith. Både for dem, der ingen får, og det system, der ikke længere er tidssvarende. Arkivfoto fra Københavns Universitet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

På overfladen ser den danske økonomi rigtig flot ud.

Men nedenunder er der nogle problemer eller meget tunge sten, der kan blive en ganske alvorlig byrde for den danske velfærdsmodel. Og det er ikke nogle problemer, der er lige til at løse. Men det er via løsning af disse problemer, at vi skal hive ny arbejdskraft frem i årene fremover.

Sådan lyder det i den første rapport fra den af regeringen nedsatte kommission om 2. generationsreformer. Eller mere præcist Reformkommissionen, der i oktober 2020 fik tidligere vismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet Nina Smith som formand.

I den første rapport kommer der ikke nogle forslag til løsninger, men derimod en dybere analyse af de problemer, som kommissionen vil se på. I kommissoriet hedder det, at kommissionen skal komme med forslag, der skal skaffe mere beskæftigelse og samtidig mindske uligheden. Det er derfor, at de bliver kaldt 2. generationsreformer.

I forbindelse med den første rapport kommer Nina Smith med en advarsel til regeringen: Vi skal op i gear med reformerne, ellers hænger den danske velfærdsmodel ikke sammen rent økonomisk, siger hun til Berlingske.

Her er en beskrivelse af de fem udfordringer:

Unge uden uddannelse

Det er en af de helt tunge udfordringer. Unge mennesker, der slet ikke kommer videre efter grundskolen med en uddannelse. De får det efterfølgende meget svært økonomisk og får meget svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet. En problemstilling, der ikke bliver mindre i fremtiden. Ifølge Reformkommissionen drejer det sig om 50.000 unge i alderen fra 15 år til 24 år, der hverken er undervejs eller færdig med en uddannelse og samtidig er uden job.

Blandt de 25-årige står knap 20 procent uden en ungdomsuddannelse.

Voksne uden fodfæste

Det næste problem er en stor gruppe voksne danskere, der hænger helt uden for arbejdsmarkedet. Trods stor indsats og mange tilbud er det aldrig rigtigt lykkedes for dem at komme i job. Det er i omegnen af 190.000 personer, som er enten langtidsledige eller ikke-jobparate kontanthjælpsmodtagere. Fælles for dem er, at de alle er på en eller anden for offentlig ydelse eller ordning, der er ment som midlertidig, men som har udviklet sig til at være mere permanent.

I den sammenhæng bliver det i rapporten nævnt, at en af de grupper, man skal være særlig opmærksom på, er ikkevestlige indvandrere, der stammer fra blandt andet Mellemøsten og Nordafrika. Blandt dem er det især kvinderne, der ikke har ret meget tilknytning til arbejdsmarkedet.

Forældede uddannelser

Nu vender vi os mod vores uddannelser, der heller ikke helt fungerer optimalt. Vi har nogle rigtigt gode uddannelser i Danmark, men hele systemet er ikke fremtidssikret, lyder det i rapporten fra kommissionen. Det skyldes helt grundlæggende, at det er bygget i en anden tid. Der er for få unge, som tager en erhvervsuddannelse, og nogle med lange videregående uddannelser uddanner sig til lang ledighed. Nina Smith fremhæver, at det blandt andet giver sig udslag i, at vi har en meget høj ledighed blandt de nyuddannede.

Herudover er tilbuddene om efteruddannelse meget uoverskuelige.

For mange indgange

Den offentlige sektor i Danmark er ligeledes skabt i en anden tid, hvor de optimale løsninger var anderledes. Der er alt for mange indgange, som personer med problemer skal forholde sig til. Et af de afgørende forhold her er, at sagsbehandlernes forventning er meget afgørende for, hvor mange der kommer tilbage i jobbet.

Højere produktivitet

Det er spørgsmålet, om vi i øjeblikket har et arbejdsmarked, der understøtter virksomhedernes behov for arbejdskraft om fem, ti eller tyve år. Har danskerne de rette kvalifikationer, og kan personer nemt flytte sig mellem virksomheder og brancher?

Nina Smith er formand for den af regeringen nedsatte kommission om 2. generationsreformer. Hun er blandt andet bekymret for, at mange ufaglærte begynder at få opsigelsesvarsler i stil med det, vi ser for funktionærer. Det gør det danske arbejdsmarked mindre fleksibelt, fremhæver Nina Smith. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold.

På dette punkt bliver den berømte danske model nævnt som en styrke, men den er heller ikke nødvendigvis gearet til fremtiden. Et af de forhold, som Nina Smith er bekymret for, er, at ufaglærte i stigende grad begynder at få opsigelsesvarsler i stil med personer, som er ansat som funktionærer. Det gælder en del lokale aftaler eller overenskomster. Men det er med til at give problemer i forhold til den del af den danske model, der kaldes flexicurity.

Hidtil har det været nemt for virksomhederne at komme af med ufaglærte. Det gør, at den danske økonomi meget hurtigere tilpasser sig konjunkturerne. Virksomhederne er ikke nervøse for at ansætte nye, når det begynder at gå fremad i økonomien. Det er et stort problem blandt andet længere sydpå i Europa.

»Hvis du begynder helt ned til ufaglærte at have opsigelsesvarsler, eller at arbejdsgiverne skal betale afskedigelsesgodtgørelse, er det et problem. Det er det, som du ser i Sydeuropa. Vi skal passe på at bevare den fleksibilitet, vi har på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at arbejdskraften hele tiden kan bevæge sig. Det er en af de ting, vi skal passe på,« siger Nina Smith.

Reformkommissionen kommer med dens næste rapport til december. I løbet af 2022 vil den løbende offentliggøre rapporter med forslag til løsning på problemerne, og den afsluttende rapport kommer til december næste år.