Topøkonom i spidsen for ny reformkurs advarer: Der er noget galt i Danmark. »Vi er nødt til at holde reformtempoet«

Første rapport er på gaden fra den af regeringen nedsatte Reformkommission. Heri er der klar besked: Det pæne billede af den bomstærke danske økonomi holder ikke, når man kradser i overfladen. Formanden for kommissionen kommer med en klar advarsel til regeringen: Vi skal op i gear med reformerne, ellers hænger den danske velfærdsmodel ikke sammen rent økonomisk.

»Vi skal holde reformtempoet.« Sådan lyder det fra Nina Smith, professor i økonomi ved Aarhus Universitet. Hun er formand for den af regeringen nedsatte kommission, der skal komme med forslag til andengenerationsreformer. Kommissionen kommer torsdag med dens første rapport. Heri bliver beskrevet en række problemer, som lurer under overfalden af den danske økonomi. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

»Der er noget galt i Danmark/ Dybbøl Mølle maler helt ad helvede til«. Sådan lyder det i omkvædet i et af hittene fra den afdøde sanger John Mogensen. Hvis man umiddelbart ser på de hårde tal for den danske økonomi, er der ikke noget, som tyder på, at han har ret.

Der er overskud på betalingsbalancen, fine offentlige finanser og det ser ud til, at vi kommer pænt gennem coronakrisen. Det virker mere som den aarhusianske gruppe TV-2, når den synger »Det er Danmark, når det er bedst«.

Men hvis man kradser lidt i overfladen, nærmer man sig mere budskabet fra John Mogensen. Det fremgår med al tydelighed, når man taler med Nina Smith, tidligere vismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet. Hun er formand for den af regeringen nedsatte kommission, der skal komme med forslag til det, som bliver kaldt andengenerationsreformer af arbejdsmarkedet og den danske økonomi.

Kommissionen kommer torsdag med dens første delrapport, hvori Nina Smith og de øvrige medlemmer af udvalget går i dybden med de udfordringer, der er i den ellers velfungerende danske økonomi. Kommissionen kommer først senere med forslag til reformer.

Reformerne skal skabe mere beskæftigelse og samtidig mindske uligheden, lyder opdraget fra regeringen. Men uanset hvad man kalder reformerne, lægger Nina Smith hårdt ud i interviewet med Berlingske.

Hun fremhæver, at selvom vi har væltet os i reformer over de seneste årtier med blandt andet en kraftig beskæring af efterlønnen og en stigende pensionsalder, så er det slet ikke nok.

I Danmark har vi en samfundsmodel med en meget stor offentlig sektor, og det stiller et ufravigeligt krav om behovet for nye reformer.

»Vi må ikke hvile på laurbærrene. Vi er nødt til at holde reformtempoet. Vi har lavet en velfærdsmodel, der har klaret sig godt trods vores høje skattetryk. Men når vi ser 10-20 år ud i fremtiden, vil der være et konstant stort pres på de offentlige finanser. Vi har en meget stor offentlig sektor, og vi har valgt, at eksempelvis børnepasning ikke kan foregå privat,« siger Nina Smith.

»Det gør, at der vil være meget stort pres på skatterne fremover.«

Ryger ind i en mur

Hun forklarer, hvorfor den danske velfærdsmodel har uhyre svært ved at hænge sammen på længere sigt: Danskerne har et ufravigeligt krav om stadig bedre offentlig service, og samtidig vil danskerne også gerne arbejde noget mindre, efterhånden som de bliver mere velstående. Hertil kommer, at det kan være svært at hæve produktiviteten i den offentlige sektor nok, eksempelvis fordi der er grænser for, hvor effektiv børnepasning kan være.

Det er en meget svær og næsten umulig ligning at få til at gå op, og den sætter reformen med den stigende pensionsalder i et helt nyt perspektiv. Nogle reformer, der ellers skulle fremtidssikre den danske økonomi.

»De økonomiske vismænd siger, at vi har en holdbar finanspolitik. Men hvis de forudsætninger skal holde, skal vi have en benhård økonomisk politik. Det er nogle meget skrappe forudsætninger, der skal være opfyldt. Det er et meget stort ansvar at lægge over på politikerne. Da vi stod tilbage i 90erne, var vi på vej ind i klipperne. Vi har fået mere holdbarhed med velfærdsforliget fra 2006, men fremadrettet vil vi skulle føre en meget stram kurs med finanspolitikken, hvis vi ikke laver nye reformer,« siger Nina Smith:

»Vi risikerer at ryge direkte ind i en mur. Vi skal videre med reformerne, hvis vi vil bevare den velfærdsmodel, vi har, og ikke rende ind i økonomiske kriser som tilbage i 70erne med meget høj arbejdsløshed og store underskud på de offentlige finanser.«

Vi taber de unge

Men hvad er det så, der er galt med den danske økonomi? Hvor skal vi få mere arbejdskraft fra? Titlen på den første rapport fra kommissionen hedder »Erkendt, forsøgt løst, uløst«. På den måde fremhæver Nina Smith, at de problemer, som Kommissionen er ved at analysere, bestemt ikke er nye. De har været der i mange år, men vi er bare ikke kommet nærmere en løsning.

Nina Smith fremhæver, at det drejer sig om fem store sten, der bare bliver ved med at trille ned ad bakken. Det er blandt andet en meget stor gruppe unge, der aldrig får en uddannelse, og voksne, som aldrig får fodfæste på arbejdsmarkedet.

Nina Smith fremhæver, at hun mener, at unge uden uddannelse er det største problem.

Det er knap 50.000 unge i alderen fra 15 til 24 år, der hverken er undervejs eller færdige med en ungdomsuddannelse, og de står samtidig uden job. Blandt de 25-årige står knap 20 procent uden en ungdomsuddannelse.

Professor i økonomi på Aarhus Universitet Nina Smith.

»Vi er kommet i den situation, at vi mener, at velfærdsstaten sørger for uddannelse til alle unge, men det gør den ikke.«


»Der er mange menneskelige aspekter i det problem. Vi er kommet i den situation, at vi mener, at velfærdsstaten sørger for uddannelse til alle unge, men det gør den ikke. Der er mange unge mennesker, som bliver tabt i vores uddannelsessystem. Her gør velfærdsstaten det ikke særlig godt. Vi kan se ind i et samfund, hvor de her unge er koblet af,« siger Nina Smith.

»Det bliver ikke noget godt voksenliv, som de kan se fremad. Vi har lavet en reform, der siger, at der er uddannelsespligt, men uddannelse skal jo gerne være noget, man ønsker at få.«

Hun mener, at et af problemerne er, at det, som tidligere hed erhvervspraktik, mere eller mindre er forsvundet.

»De her unge har lidt rigtig mange nederlag, og man siger, at de har en skræk for linoleumsgulve, fordi det betyder mere uddannelse og nederlag. Det handler om, at de skal ud og finde ud af, hvordan det er at være i en virksomhed,« siger hun.

Nina Smith understreger, at den gruppe af unge, som ikke får en uddannelse, også har meget stor risiko for at havne i gruppen af voksne, der ikke kan få fodfæste på arbejdsmarkedet.

De er svære at regne på

Den ny reformkurs blev introduceret, kort efter den socialdemokratiske regering trådte til. Nina Smith blev udpeget som formand i oktober 2020, og den netop offentliggjorte rapport er langt fra den sidste fra kommissionen. Den har indtil udgangen af 2022 til at komme med den endelige rapport. Inden da vil kommissionen komme med en række forslag til reformer i løbet af næste år.

Nye reformer skal være med til at øge beskæftigelsen med 10.000 personer, lyder forhåbningen fra regeringen. Lige nu lyder budskabet fra Nina Smith, professor i økonomi ved Aarhus Universitet og formand for Reformkommissionen, at regeringen må væbne sig med tålmodighed. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix.

Set fra regeringens side handler det om at få skaffet mere arbejdskraft. Mere præcist skal de nye reformer være en af nøglerne til, at regeringen kan få opfyldt sit mål om at øge arbejdsudbuddet med 10.000 personer.

Da finansminister Nicolai Wammen (S) onsdag fremlagde Økonomisk Redegørelse, nævnte han flere gange den ny kommission som en af løsningerne på at undgå flaskehalse i den danske økonomi.

Men fra Nina Smith lyder budskabet, at regeringen foreløbig må væbne sig med tålmodighed. Det bliver ikke i forbindelse med næste års finanslov, at der kommer et væld af reformforslag.

Det tager tid, og det er der en årsag til: Kommissionen må nemlig ikke komme med forslag om at sætte de offentlige ydelser ned. Der kommer heller ikke nye forslag til eksempelvis at hæve pensionsalderen.

Det er nogle helt andre greb, der skal hives fat i, og det er derfor, at det er blevet kaldt andengenerationsreformer.

Den store udfordring med andengenerationsreformerne er, at det er nogle reformer, som er uhyre svære at regne på, og det er uhyre svært at måle effekten af dem.

Hertil kommer, at der kan gå lang tid, inden den slags reformer kommer til at virke.

Nina Smith var i 2015 formand for den daværende dagpengekommission, der skulle se på reformer af dagpengesystemet. Det arbejde gav hende en konklusion om fremtidige reformer.

»Når vi dengang regnede på dagpengene, så kunne vi ikke komme ret langt, selvom man gjorde nogle meget grimme ting. Spørgsmålet er derfor, hvilken vej vi skal gå? Tilbage i 70erne var dagpengene nærmest uendelige. Det gav god mening at afkorte den,« siger Nina Smith og fremhæver, at netop fordi det er kendte problemer, som vi ikke har kunnet løse, er tiden kommet til at tænke på en anden måde med reformerne:

»Vi er nødt til at prøve noget andet. Der er ingen lette løsninger tilbage. Hvis vi fortsætter på samme måde, vil det hurtigt blive et skridt frem og to tilbage.«

LÆS MERE