Det var med optimisme i stemmen, at finansminister Nicolai Wammen (S) tirsdag eftermiddag offentliggjorde regeringens seneste vurdering af dansk økonomi.
»Selvom coronakrisen har ramt dansk økonomi, er det her en god lejlighed til at sige, at slaget langtfra blev så hårdt som forventet for et år siden,« sagde Nicolai Wammen på tirsdagens pressemøde i Finansministeriet.
Berlingske ser her nærmere på fem centrale tal i rapporten »Økonomisk Redegørelse«, der indeholder regeringens aktuelle vurdering af dansk økonomi og de offentlige finanser.
1. Nu kommer økonomien op i gear
Regeringen vurderer i den nye prognose, at Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) vil vokse med 2,4 procent i år. Det er 0,3 procentpoint mere, end regeringens skøn lød på i april.
Det helt store opsving er dog først udset til at komme i 2022, hvor regeringen forventer en BNP-vækst på 3,6 procent.
2. Fuld fart på arbejdsmarkedet
Da coronakrisen ramte Danmark og resten af verden for snart halvandet år siden, faldt beskæftigelsen kraftigt på få måneder. Siden da er mange tabte arbejdspladser dog blev genvundet, og den tendens vil fortsætte i de kommende år, vurderer regeringen.
I år forventer regeringen, at beskæftigelsen vil vokse med 17.000 personer, mens der er udsigt til en fremgang på 29.000 personer i 2022.
3. Udsigt til stigning i privatforbruget
Privatforbruget faldt med 1,9 procent sidste år, hvor restriktioner gjorde det svært at bruge penge på blandt andet rejser, oplevelser og restaurantbesøg. Nu er der dog udsigt til et stærkt comeback til privatforbruget, der sammen med eksporten udgør de to hovedmotorer i dansk økonomi.
»Forbrugsudviklingen understøttes også af, at det siden slutningen af marts har været muligt at få udbetalt de resterende indefrosne feriepenge. Det forventes, at der samlet set vil blive udbetalt 22 milliarder kroner efter skat. I efteråret 2020 gav det et boost i privatforbruget, da der blev udbetalt indefrosne feriedagpenge for 31 milliarder kroner efter skat,« skriver regeringen i den nye prognose:
»Tilsvarende er der i de seneste måneder sket en betydelig stigning i omfanget af korttransaktioner. Det indikerer, at forbrugslysten er intakt, hvilket yderligere understøttes af, at der er sket en stor bedring i forbrugertilliden siden sidste forår.«
Konkret forventer regeringen, at privatforbruget vil vokse med 2,7 procent i 2021 og med 4,3 procent i 2022.
4. Udsigt til underskud på 74 milliarder kroner
Regeringen skønner, at de offentlige finanser vil komme ud af 2021 med et underskud på 74 milliarder kroner – eller hvad der svarer til 3,1 procent af BNP. Det vil i givet fald være et væsentligt større minus end sidste år, da det offentlige underskud lød på 27 milliarder kroner.
»Det skønnede underskud på 3,1 procent af BNP i 2021 skal især ses i lyset af de forventede udgifter til kompensationsordninger til erhvervslivet mv. i lyset af covid-19,« skriver regeringen, der også fremhæver, at udgifter til erstatning til minkavlere trækker saldoen på de offentlige finanser ned.
5. Huspriserne stiger kraftigt
Regeringen forventer, at priserne på enfamiliehuse vil stige med 11,2 procent i år.
En stor del af denne fremgang er dog allerede blevet realiseret i de seneste måneder, hvor der har været fuld fart på boligmarkedet. Derfor antager regeringen i den nye prognose, at udviklingen på boligmarkedet bliver mere afdæmpet i takt med, at coronakrisen slipper sit tag om dansk økonomi.
»Boligsalget er steget til det højeste niveau siden finanskrisen, og der har været store boligprisstigninger, særligt i og omkring København. Det er dog forventningen, at prisvæksten gennem 2021 og i 2022 vil blive noget mere moderat, blandt andet som følge af højere renter samt den gradvise genåbning af økonomien med tilhørende normalisering af forbrugsmønstre,« skriver regeringen.
»Det er en meget farlig måde, vi taler om boligmarkedet på« – hør økonomisk redaktør Ulrik Bie i Berlingskes nyhedspodcast Pilestræde:
