Ny prognose: Her er regeringens forventninger til boligmarkedet

Huspriserne vil stige med 11,2 procent i år, men det meste af stigningen er allerede kommet, og resten af året vil udviklingen på boligmarkedet blive mere normal. Det vurderer regeringen i en ny prognose.

 
Finansminister Nicolai Wammen (S) har tirsdag offentliggjort den seneste udgave af Økonomisk Redegørelse, der indeholder regeringens aktuelle vurdering af dansk økonomi og de offentlige finanser. Video: Reuters/Ritzau Scanpix. Redigering: Kristina Finne. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det danske boligmarked er rødglødende, og huspriserne styrer i år mod den højeste stigning siden 2006, men snart vil udviklingen på boligmarkedet blive mere afdæmpet.

Sådan lyder vurderingen i den seneste udgave af Økonomisk Redegørelse, der indeholder regeringens aktuelle vurdering af dansk økonomi og de offentlige finanser.

I den nye prognose lyder vurderingen, at priserne på enfamiliehuse vil stige med 11,2 procent i år.

En stor del af denne fremgang er dog allerede blevet realiseret i de seneste måneder, hvor der har været fuld fart på boligmarkedet. Derfor antager regeringen i den nye prognose, at udviklingen på boligmarkedet bliver mere afdæmpet i takt med, at coronakrisen slipper sit tag om dansk økonomi.

»Boligsalget er steget til det højeste niveau siden finanskrisen, og der har været store boligprisstigninger, særligt i og omkring København. Det er dog forventningen, at prisvæksten gennem 2021 og i 2022 vil blive noget mere moderat, blandt andet som følge af højere renter samt den gradvise genåbning af økonomien med tilhørende normalisering af forbrugsmønstre,« skriver regeringen i den nye prognose.

Fuld fart frem under coronakrisen

Med en forventet stigning på lidt over 11 procent ligger regeringens forventninger til huspriserne tæt på de prognoser, Nationalbanken og en række danske banker har offentliggjort de seneste uger.

Mens Nationalbanken forventer, at huspriserne vil stige med 9,7 procent i år, lyder skønnene fra Nordea og Danske Bank på henholdsvis 12 og 11,5 procent.

Dermed ligger alle skøn et pænt stykke over de 4,7 procent, huspriserne steg med sidste år.

Flere økonomer forventede ellers, at boligpriserne ville falde kraftigt, da coronakrisen for snart halvandet år siden skyllede ind over Danmark og resten af verden.

Eksempelvis forventede regeringen i maj sidste år, at huspriserne ville falde med 4,2 procent i 2020 og blot stige med 0,5 procent i 2021.

I den nye prognose, som regeringen har offentliggjort tirsdag, bliver der fremhævet flere årsager til, at boligpriserne stik mod forventning er steget under coronakrisen.

Udviklingen afspejler blandt andet, skriver regeringen, »at flere husholdninger har opprioriteret boligsituationen på grund af behov for at kunne arbejde hjemmefra under bedre vilkår samt et ønske om bedre pladsforhold i lyset af udsigten til at tilbringe mere tid i hjemmet.«

Derudover har begrænsede muligheder for at bruge penge på blandt andet rejser og oplevelser »også medført en vis grad af tvungen opsparing, der sammen med muligheden for udbetaling af indefrosne feriepenge har øget husholdningernes likviditet, hvilket de kan have brugt til udbetaling til boligkøb.«

Alarmklokkerne ringer

De hastigt stigende boligpriser har fået alarmklokkerne til at ringe hos Det Systemiske Risikoråd, der med Nationalbanken i spidsen overvåger den finansielle stabilitet i Danmark.

»Rådet ser med stigende bekymring på udviklingen og forventer på sit næste møde at henstille til regeringen om at iværksætte nye tiltag, der kan begrænse risikoopbygningen på boligmarkedet,« skrev Det Systemiske Risikoråd i en pressemeddelelse i slutningen af marts.

I den nye prognose skriver regeringen ligeledes, at boligpriserne på nuværende tidspunkt er relativt høje i forhold til indkomsterne, og at priserne ikke kan fortsætte med at stige med samme hastighed som i 2020, »uden at der opstår betydelig risiko for en efterfølgende boligpriskorrektion.«

Regeringen understreger dog også, at stigende renter vil lægge en dæmper på de stigende boligpriser.

Det bliver ligeledes fremhævet, at skærpelsen af reguleringen i kølvandet på coronakrisen vil dæmpe prisvæksten fremadrettet.

»Det gælder specielt i de store byer, da tiltagene vil begrænse antallet af boligkøbere, i det omfang at boligprisudviklingen løber fra husholdningernes indkomster og formuer,« skriver regeringen.

På tirsdagens pressemøde i Finansministeriet understregede Nicolai Wammen også, at regeringen ikke umiddelbart er på vej med indgreb i lånemulighederne.

»Vi følger boligmarkedet tæt, og vi lytter selvfølgelig til alle gode råd. Snart vil Det Systemiske Risikoråd komme med deres anbefaling. Men der er ikke noget nyt i dag i forhold til regeringens holdning,« sagde Nicolai Wammen.

»Det er en meget farlig måde, vi taler om boligmarkedet på« – hør økonomisk redaktør Ulrik Bie i Berlingskes nyhedspodcast Pilestræde: