Nicolai Wammen: Det store opsving i dansk økonomi er udskudt

Finansministeriet med Nicolai Wammen (S) i spidsen har barberet en fjerdedel af sin vækstprognose for det indeværende år. Ministeriet forventer dog kraftig vækst i 2022.

 
Ifølge finansminister Nicolai Wammen er dansk økonomi i bedring, men det store økonomiske opsving, skal vi regne med, først kommer i 2022. Video: Reuters/Ritzau Scanpix. Fold sammen
Læs mere

Der skal nok komme godt gang i dansk økonomi i år, men det helt store opsving kommer først næste år.

Sådan lyder vurderingen i en ny prognose, som Finansministeriet netop har sendt på gaden.

I den nye prognose skønner Finansministeriets økonomer, at dansk økonomi vil vokse med 2,1 procent i 2021.

Det er en fjerdedel lavere end de 2,8 procent, som Finansministeriet skønnede i december, og blot halvt så meget som de 4,2 procent, som ministeriets prognose lød på i august 2020.

Finansministeriet forventer dog, at der kommer rigtig godt gang i dansk økonomi næste år. Hvor Finansministeriet tidligere ventede en vækst på 3,1 procent i 2022, lyder forventningen nu på 3,8 procent.

Hvis de forventninger holder stik, vil det i givet fald være den højeste BNP-vækst i dansk økonomi i 15 år.

»Der tegner sig en stærk og hurtig genstart, hvor vi allerede næste år indhenter det tilbageslag, vi har oplevet under corona. Regeringen har med bred opbakning ført en aktiv finanspolitik, som har givet danske lønmodtagere og virksomheder større tryghed gennem krisen – og som samtidig har lagt fundamentet for et solidt økonomisk opsving,« siger Nicolai Wammen og fortsætter:

»Derfor ser vi, at dansk økonomi står med et godt udgangspunkt for at komme hurtigt igen.«

Udsigt til fremgang i beskæftigelsen

Det nye prognose fra Finansministeriet fremgår af rapporten »Danmarks Konvergensprogram 2021«, der er den årlige afrapportering til EU.

Den nye prognose peger også på, at beskæftigelsen allerede i 2022 ventes at overstige niveauet fra umiddelbart før krisen, og at der er udsigt til »stor strukturel beskæftigelsesfremgang« frem mod 2025.

»Den nye prognose viser tydeligt, at dansk økonomi fortsat er særdeles robust med sunde offentlige finanser. Vi har tilrettelagt finanspolitikken ekspansivt i de kommende år, men målet om strukturel balance på de offentlige finanser i 2025 står fast, så varige tiltag finansieres. Det giver plads til at understøtte økonomien på den korte bane inden for ansvarlige finanspolitiske rammer,« siger Nicolai Wammen.

Milliarder på bankbøgerne

Mads Lundby Hansen, cheføkonom i den liberale tænketank CEPOS, fremhæver, at det i høj grad er et større privatforbrug, der giver den øgede optimisme for den danske økonomi til næste år. Men han understreger samtidig, at der en en væsentlig betingelse, der skal være opfyldt, for at prognosen kan komme til at holde stik.

Mads Lundby Hansen, cheføkonom i den liberale tænketank CEPOS

»Jeg synes, at der er gode argumenter for, at det private forbrug kommer til at stige kraftigt. Danskerne har over 1.000 milliarder kroner stående på indlånskonti, og der udbetales milliarder i feriepenge.«


»Jeg synes, at der er gode argumenter for, at det private forbrug kommer til at stige kraftigt. Danskerne har over 1.000 milliarder kroner stående på indlånskonti, og der udbetales milliarder i feriepenge. Så der er masser af potentiel efterspørgsel i de danske husholdninger, og man må forvente, at der kommer godt gang i forbruget, når coronarestriktionerne for alvor løftes,« siger Mads Lundby Hansen:

»Eksporten forventes også at stige mærkbart i takt med, at verdensøkonomien igen kommer til at vokse markant.«

Forventer større underskud

I den nye prognose er der også et opjusteret skøn for de offentlige finanser. Rapporten laves for at se, om vi holder os inden for de såkaldte konvergenskriterier i EU. Det drejer sig om, at underskuddet på de offentlige finanser højst må svare til tre procent af landets samlede produktion, BNP.

Herudover må den offentlige gæld ikke overstige 60 procent af BNP.

I forhold til gælden er der ingen problemer. Trods coronakrisen holder vi os meget pænt inden for grænsen af, hvad EU tillader. Til gengæld har regeringen nedjusteret skønnet for underskuddet på de offentlige finanser for i år.

For 2021 regner regeringen nu med et minus på 77,7 milliarder kroner. Da regeringen kom med Økonomisk Redegørelse i december, lød buddet, at underskuddet i år vil blive på 31,1 milliarder kroner.

Frederik I. Pedersen, cheføkonom i fagforeningen 3F, fremhæver, at det i 2020 er gået langt bedre med de offentlige finanser, end regeringen har regnet med. Han mener, at det sagtens kan komme til at ske igen.

»Efter det enorme fejlskøn på saldoen sidste år har Finansministeriet lavet en kæmpe stor modsatrettet nedjustering af saldoen i år. Denne nedjustering kan henføres til PAL-skat, hjælpepakker og minkerstatninger. Det er dog alle størrelser, vi stort set ingen idé har om, hvor lander for 2021. Det ligner i min optik endnu en gang et 'forsigtighedsskøn' fra Finansministeriet i stedet for et middelret skøn,« siger Frederik I. Pedersen.

Han fremhæver, at skatten på danskernes pensionsafkast næsten hvert år giver mere, end regeringen regner med.

»PAL-skatten er et soleklart eksempel, hvor man gentagne gange har lagt sig på den pessimistiske side. Minkerstatningen er beregningsteknisk lagt ind i 2021, men hvor realistisk er det, at alle pengene er udbetalt allerede i år? Ingen af de indikatorer, vi har for de offentlige finanser for første kvartal 2021, peger på så stor en nedjustering af finanserne,« siger Frederik I. Pedersen.