Overvismand: Vi vil holde øje med, om der kommer flere hænder ud på arbejdsmarkedet

For at den nye regering kan leve op til alle valgløfterne, skal mange flere danskere ud på arbejdsmarkedet. Det vil vi holde øje med, om sker, fremhæver overvismand og professor i økonomi på Aarhus Universitet Michael Svarer.

Overvismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet Michael Svarer vil holde skarpt øje med, om udbuddet af arbejdskraft stiger, som det skal, under den kommende regering.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Vi vil holde øje med, hvordan den nye økonomiske politik påvirker antallet af hænder på det danske arbejdsmarked. Sådan lyder det tørt og kontant fra professor i økonomi og overvismand Michael Svarer.

Som overvismand skal han være med til at komme med anbefalinger om den økonomiske politik til regeringen. Og budskabet fra overvismanden kommer på baggrund af den enighed om en ny regering, som de fire partier i rød blok har forhandlet sig frem til. I papiret erkender partierne, at der skal flere danskere ud på arbejdsmarkedet i de kommende år, for at der kan blive råd til alle velfærdsløfterne. Derfor er der i papiret kommet en formulering, der er lidt af en nyskabelse.

I partiernes såkaldte »forståelsespapir« står der, at hver gang der laves tiltag, som bremser udbuddet af arbejdskraft, skal der laves andre tiltag, som gør det modsatte. Det vil mere præcist sige, at hvis der kommer højere skat på arbejde, eller hvis de offentlige ydelser sættes op, skal den type tiltag modsvares af initiativer, som får danskerne til at arbejde mere.

Cheføkonom hos Nykredit Tore Stramer kalder den nye paragraf for en gummiparagraf. Mens Michael Svarer understreger, at det godt kan lade sig gøre lave tiltag, som modsvarer hinanden.

»Rent teoretisk kan man sagtens, hver gang man hæver en skat eller ændrer nogle offentlige ydelser, bede Finansministeriet om at regne ud, hvordan det vil begrænse arbejdsuddet, og så må man gøre noget andet, der skal øge arbejdsudbuddet,« siger Michael Svarer, der ikke vil kommentere på, om det rent politisk er muligt.

»Det burde være muligt at gøre det. Men vi skal nok holde øje med, hvordan den økonomiske politik kommer til at påvirke arbejdsudbuddet. Den forventede stigning i udbuddet af arbejdskraft skal fastholdes i de kommende år,« siger Michael Svarer.

Han understreger, at den nye paragraf kræver, at den kommende regering og støttepartierne fortsat bruger de regnemodeller, man hidtil har anvendt. Det vil blandt andet sige, at lavere skat på arbejde giver øget arbejdsudbud.

»Der er god grund til at diskutere, hvordan man regner på tingene. Vi vil følge med i, hvad der sker. Der skal være enighed om, hvordan man regner, og der skal være et fundament under beregningerne, hvis regeringen skal leve op til den nye målsætning,« siger Michael Svarer.

Katrine Ellersgaard Nielsen, chef for analyse og samfundsøkonomi i Dansk Erhverv

»Jeg hæfter mig ved, at der også står i aftalen, at regeringen skal arbejde for at øge råderummet. Det kræver et øget arbejdsudbud samlet set.«


Varmer om hjertet

I den nye politiske forståelse fra de fire partier står der, at for at levere et velfærdsløft kræver det, at beskæftigelsen øges. Og den nye regering har direkte som mål at øge beskæftigelsen ud over det, der allerede forventes. Udbuddet af arbejdskraft skal gerne stige med op mod 100.000 personer frem mod 2025.

Men samtidig vil lysten til at sætte nogle af de offentlige ydelser op nok være stor hos visse af de røde partier. I papiret står derfor, at »initiativer, der måtte reducere beskæftigelsen, modsvares af andre – men ikke nødvendigvis samtidige – tiltag, der som minimum øger beskæftigelsen tilsvarende«.

Den nye paragraf bliver modtaget lidt forskelligt hos økonomerne hos henholdsvis Nykredit og Dansk Erhverv. Hos Dansk Erhverv er man primært positiv.

»Det varmer mit økonomhjerte at se, at forhandlingerne blandt andet er endt med, at tiltag, der hæmmer arbejdsudbuddet, skal modsvares af tiltag, der trækker den anden vej,« siger chef for analyse og samfundsøkonomi hos Dansk Erhverv, Katrine Ellersgaard Nielsen.

»Jeg hæfter mig ved, at der også står i aftalen, at regeringen skal arbejde for at øge råderummet. Det kræver et øget arbejdsudbud samlet set. Så alt i alt læser jeg det sådan, at hvis man er nødt til at tage et skridt baglæns, så vil regeringen gå to skridt fremad bagefter,« siger Katrine Ellersgaard Nielsen.

Hos Nykredit er cheføkonom Tore Stramer noget mere kritisk. Han mener, at det nye papir er alt for luftigt, når det gælder om at tage stilling til, hvordan virksomhederne fortsat kan få den nødvendige arbejdskraft. Ledigheden i øjeblikket meget lav.

»Det fokus kunne man godt ønske stod mere skarpt i dagens tekst. Regeringen har i min optik formuleret lidt af en gummiparagraf, hvor der sigtes efter, at tiltag, der reducerer beskæftigelsen, som minimum skal modsvares af andre tiltag, der øger beskæftigelsen tilsvarende. Dog ikke nødvendigvis samtidig. Det skurrer en smule i ørerne,« siger Tore Stramer og fortsætter:

»Det er i den nuværende konjunktursituation supervigtigt, at den nye regering her på den korte bane har fokus på tiltag, der muliggør en fortsat stigning i beskæftigelsen via en fortsat udvidelse af arbejdsudbuddet. Gummiparagraffen øger i mine øjne risikoen for politikfejl her på den korte bane,« siger Tore Stramer.