Pres fra udlandet får danskerne til at løbe stærkere

Det går fint med at blive mere effektive for danske virksomheder med udenlandske konkurrenter. Derimod kniber det mere for eksempelvis restauranter og frisører, der er rettet mod hjemmemarkedet, viser ny rapport.

Det halter med fremgangen i produktiviteten i de danske virksomheder, som primært er rettet mod hjemmemarkedet. Dansk Erhverv fremhæver, at det er spørgsmålet om det overhovedet kan lade sig gøre at blive mere effektive i de pågældende virksomheder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen

Pres fra udenlandske konkurrenter får danskerne til at løbe stærkere på jobbet og arbejde mere effektivt. Det går fint nok med fremgangen i produktiviteten i vores eksportvirksomheder og andre med udenlandske konkurrenter. Derimod går det knap så godt med væksten i produktiviteten på eksempelvis restauranterne og andre virksomheder, som kun er på det danske marked.

Det viser den seneste rapport om udviklingen i vores produktivitet fra de økonomiske vismænd. Vismændene skal hvert år fremlægge en rapport over, hvordan det går med væksten i produktiviteten i landets virksomheder. Netop væksten i produktiviteten er en af de helt afgørende elementer for at skabe mere økonomisk vækst og velstand på længere sigt.

I rapporten sammenligner vismændene, hvordan det står til med udviklingen i produktiviteten på tværs af de europæiske OECD-lande i forskellige brancher. Resultaterne viser, at i industrien og blandt de dele af servicesektoren, der er udsat for internationale konkurrence, ligger Danmark højt på den internationale rangliste. Omvendt ligger Danmark i den nedre del af feltet, når vi ser på den del af servicesektoren, der er rettet mod hjemmemarkedet.

»Den relativt lave produktivitet blandt de hjemmemarkedsorienterede virksomheder understreger vigtigheden af løbende at identificere overflødig offentlig regulering og andre forhold, der måtte afskærme disse brancher fra international konkurrence,« siger vismand og professor i økonomi på Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard, der er en af forfatterne til rapporten.

Har været skuffende

Vismændene har fungeret som produktivitetsråd i lidt over to år. Det blev sat i værk i efteråret 2016, efter at Det Europæiske Råd anbefalede eurolandene at oprette den slags råd og henstillede til landene uden for euroland at gøre det sammen. Det skyldes, at den økonomisk vækst i euroområdet har været noget svagere end tidligere siden år 2000.

I den netop offentliggjorte rapport skriver vismændene, at hvis man måler produktiviteten efter, hvor meget hver enkelt medarbejder producerer, så ligger Danmark generelt nogenlunde midt i feltet internationalt. Vores vækst i produktiviteten er, hvis man ser det i historisk perspektiv, ikke særlig høj, men det er en udfordring, som vi deler med de fleste andre rige lande.

Direktør i Dansk Industri Kent Damsgaard mener trods placeringen midt i det europæiske felt, at Danmarks samlede produktivitetsvækst over de seneste fem til seks år har været skuffende. Vores velstand er vokset mindre end, hvad vi kunne forvente.

»Særligt de hjemmemarkedsorienterede erhverv har generelt svært ved at løfte produktiviteten. Her må vi blive bedre til at se på, hvordan reguleringen kan give bedre rammer for produktivitet, ligesom vi skal have flere offentlige opgaver i fri konkurrence. Det vil være helt oplagt at se på de mange konkrete forslag fra Produktivitetskommissionen, som ligger og samler støv,« siger Kent Damsgaard, der fremhæver, at vi har et potentiale for at løfte produktiviteten i mange små og mellemstore virksomheder ved at gøre det mere attraktivt at investere i virksomhederne.

Cheføkonom i fagforeningen 3F Frederik I Pedersen er enig i, at problemet med den lavere vækst i produktivteten skyldes for få investeringer i specielt de små og mellemstore virksomheder.

Det bliver underbygget af, at 3F tidligere har lavet en analyse, der viser, at investeringsniveauet i dansk erhvervsliv halter, selvom krisen for længst er overstået. Samlet lå investeringerne i ny teknologi, transportmidler, bygninger med videre i regnskabsåret 2016/2017 hele 28,5 milliarder kroner under det gennemsnitlige investeringsniveau fra årene 2000 til 2008, påpeger Frederik I. Pedersen.

Chef for analyse og samfundsøkonomi i Dansk Erhverv, Katrine Ellersgaard Nielsen

»Der er mange forskellige forklaringer på, hvorfor produktiviteten er så lav. Der er nogen, som leverer en service, hvor det er meget svært at blive mere effektiv.«


Mange forklaringer

Hos Dansk Erhverv har man mange af servicevirksomhederne som medlemmer. Chef for analyse og samfundsøkonomi Katrine Ellersgaard Nielsen er enig i konklusionerne fra vismændene – men kun delvist. Det manglende pres fra udenlandske konkurrenter er med til at bremse fremgangen i produktiviteten, men det er langt fra den eneste forklaring.

»Først og fremmest når man taler om de servicevirksomheder, som er orienteret mod hjemmemarkedet, så tager vi noget, som er sort, hvidt og gråt og lægger det sammen, og så bliver det hele gråt. Der er mange forskellige forklaringer på, hvorfor produktiviteten er så lav. Der er nogen, som leverer en service, hvor det er meget svært at blive mere effektiv,« siger Katrine Ellersgaard Nielsen.

»Eksempelvis er der ingen, som forventer, at en frisør kan klippe to pct. mere effektivt hvert år. Det handler, om den serviceydelse, der bliver leveret, overhovedet kan optimeres. Når det er sagt, så sætter rapporten fra vismændene bare to tykke streger under, at der skal investeres mere i digitalisering og andet, som kan gøre servicevirksomhederne mere effektive. Vi skal sikre, at de rigtige rammebetingelser er til stede for, at det kan komme til at ske,« siger Katrine Ellersgaard Nielsen.

TILBUD: Få fuld digital adgang til berlingske.dk for 0 kr. første måned. Herefter kun 99 kr./md.